Logo

Hæg - Prunus padus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hæg - Prunus padus

Det nordiske navn hæg er i slægt med ordene hæk og hegn og hentyder der­for utvivlsomt til træets naturlige vok­sested i skovhegn eller skovbryn. På flere sprog kaldes træet for majtræ, og netop i maj er hæg dækket af talrige klaser af herligt duftende hvide blom­ster. Hæg danner store buske eller flerstammede træer på indtil 15 m²s højde. Kronen er tæt, grenene over­hængende med kviste, som først er dunhårede, senere glatte. Barken er glat, mørkebrun eller næsten sort; in­derbarken har en ubehagelig lugt. Bla­dene er elliptiske og kort tilspidsede; oversiden er mørkegrøn, undersiden blågrøn. Bladstilken er grøn og forsy­net med to kirtler. Blomsterne er rent hvide med en meget fin duft; de sidder 15-20 sammen i hængende klaser og springer ud samtidig med løvspringet. Frugterne er på størrelse med ærter; de er kugleformede, sorte og indeholder en enkelt, rynket, oval sten. Hæg ken­des let på knoppernes duft og smag af bittermandel, som skyldes stoffet amygdalin. Sorten 'Watereri' har særlig lange og elegante blomsterklaser.

 

Vækstkrav: Hæg vokser vildt i hele Europa og det nordlige Asien. Den foretrækker en fugtig, muldrig jord og træffes mest i skovbryn, i lysninger i skoven samt langs bredden af åer og søer. Hvor forholdene tiltaler den, breder den sig let ved rodskud og kan her danne tætte krat, der kan dække store arealer.

 

Pleje: Hæg formeres ved frø, som stratificeres straks efter indhøstningen og sås i fugtig jord det følgende forår. Ældre planter kan være vanskelige at omplante p. gr., af de kraftige pælerød­der. Hæg plantes tidligt om foråret eller om efteråret. Den kræver hver­ken beskæring, udtynding, opbinding eller vinterdækning.

 

Anvendelse: Hæg er en velegnet plan­te i havens »skovbryn«, ikke mindst i natur- og fritidshaver. Er jorden til­strækkelig fugtig, kan man plante tætte krat eller lunde af hæg. I parcelhusha­ver kan man anvende hæg som soli­tærplante på plænen, ved havens vand­parti eller som overstander over ha­vens surbundsbed, i rododendronha­ven eller atriumgården. Hæg kan også opstammes og sælges af planteskolerne som stammetræer til plantning langs gader og veje samt på parkeringsplad­ser.

Hæg kan i øvrigt plantes sammen med andre skovplanter som hassel, hvid­tjørn, hyld, kvalkved, benved og skov­abild. Sørg for god indbyrdes afstand, da ældre planter er pladskrævende.

Prunus padus 'Watereri' er en hæg med særlig lange blomsterklaser.

 

Andre arter:

Glansbladet hæg (Prunus serotina) stammer fra Amerika og min­der meget om vor almindelige hæg, men bliver væsentlig højere og krafti­gere. Dens krone er smal og opret, sidegrenene stive og glatte. Bladene er smalle, skinnende blanke og lysgrønne på undersiden. Klaserne er små og i modsætning til den almindelige hægs oprette, ikke hængende. Frugterne modner sent; de er sortrøde og bærer ved basis resten af bægeret som en krans. Glansbladet hæg trives på både tør og fugtig jord: den er derfor ud­mærket til læplantning, til mellem­plantning og randplantning ved gran­plantager, på hedejord og sandjord, i læhegn og i vildtremiser.

Weichsel (Prunus mahaleb) anvendes som prydbusk i haver og parker. Se artiklen Weichsel.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (16 stemmer)
Siden er blevet set 7.191 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!