Logo

Kanelrose - Rosa majalis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Foruden den oprindelige kanelrose med enkle blomster, som er vildtvok­sende i et stort område, der strækker sig fra Skandinavien til Sibirien, findes der også en mutation med et dobbelt sæt kronblade

Foruden den oprindelige kanelrose med enkle blomster, som er vildtvok­sende i et stort område, der strækker sig fra Skandinavien til Sibirien, findes der også en mutation med et dobbelt sæt kronblade, R. majalis 'Plena' (ple­na = fyldt), som er blevet betydeligt mere udbredt. Den eneste forskel er antallet af kronblade.

 

Blomster: Rosa med karminrød schat­tering. Sidder enkeltvis eller flere sam­men i klase.

Løv: Bladene er mellem grønne på oversiden, grågrønne og dunede på undersiden. Hvert blad har 5-7 småblade. I efteråret får bladene en meget smuk rødlig tone.

Vækst: Opret med hængende grene. Lige, børsteagtige torne - dog ikke på de blomsterbærende grene. Barken har en rødbrun nuance. Det er den, som giver anledning til kanelnavnet. Linné kaldte dem Rosa cinnamomea (= kanel) hhv. Rosa cinnamomea plena.

Duft: Ganske ubetydelig.

Sæson: En gang i juni-juli, men sjæl­dent så tidligt, som det latinske navn antyder (majalis = blomstring i maj).

 

Tips: Formeres let med rodskud og stiklinger. Det er derfor, kanelrosen ­først og fremmest den fyldte - er ble­vet så udbredt og har fået så mange navne: buketrose, mormorrose, hus­mandsrose m.fl. I Frankrig kaldes den Rose du Saint-Sacrement.

 

Hybrid: Kanelrosens hyben har ekstra højt indhold af C-vitamin, hvilket en ukrainsk gartner i zartiden forsøgte at udvikle ved at krydse R. majalis med R. rugosa, som jo har ekstra store hy­ben. Resultatet, 'Petersborgrosen' , kan ses enkelte steder i Finland, som var ukrainsk storfyrstendømme på, det tidspunkt (1809-1917).

 

Artikel billede

Fyldt blomstrende kanelrose - Rosa majalis 'Plena' (Rosa majalis 'Foecundissima')

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.408 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her