Logo

Kornel - Cornus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kornel - Cornus

Kornel forekommer først og fremmest i Nordamerika og de tempererede eg­ne af Asien. I Skandinavien findes to arter vildtvoksende, nemlig rød kornel og hønsebær, mens en del dyrkes som haveplanter. Slægten består af træer, buske eller flerårige urter med modsat­te, fjernervede blade, der har buefor­mede sidenerver på begge sider af hovednerven. De ret små blomster er firtallige med 4 bæger-, 4 kron- og 4 støvblade og et frugtanlæg, dannet af to frugtblade. De er temmelig uanseli­ge, men tydeliggøres ved at sidde sam­let i hoved- elle); skærmformede stande eller ved at være omgivet af et firbladet, undertiden farvet svøb. Frugten er et bær eller en stenfrugt.

 

Anvendelse: De forskellige arter er lige velegnede i småhaver, fritidsha­ver, læhegn og parker, hvor de trives bedst i let fugtig jord i halvskygge.

 

Hvid kornel (Comus alba) med sine smuk­ke røde grene.

 

Koreakornel (Comus kousa) blomstrer med klematis-agtige blomster, der fremkommer i juni-juli.

 

Kirsebærkornel (Cornus mas) har fået sit navn efter sine kirsebærlignende, røde frugter; men den er ikke mindre dekorativ under blomstringen i marts-april.

 

Arter:

Blomsterkornel (Cornus flori­da) er en indtil 4 m høj busk, under­tiden et mindre træ, især i hjemlandet Nordamerika. Blomsterne sidder tæt samlet i stande, der ved grunden bærer hvidt, undertiden rødligt anlagt, firbla­det svøb. Hvis busken plantes på en god, muldrig og lun plads, vil blom­sterne fremkomme i maj; men ofte blomstrer planten slet ikke hos os. På vind- og frostudsatte steder kan den fryse tilbage.

 

Guldkornel (Cornus stolonifera var. flaviramea) er en varietet af pilekor­nel. Den ses oftere dyrket end arten, specielt p.gr. af de helt gule årsskud. Den bliver 2-3 m høj og kan virke særdeles dekorativ som underplant­ning for større træer på fugtig bund. Hvis den plantes sammen med hvid kornel, opnås en raffineret virkning med de to arters gule og røde grene, ikke mindst om vinteren.

 

Hvid kornel (Cornus alba) er en busk med stærkt røde grene, der helst skal forynges ved tilbageskæring, idet kun de yngre grene er røde. Den bliver 3-4 m høj og har lysegrønt løv. Både det danske og det botaniske artsnavn hen­tyder til de hvide blomsterskærme. Frugterne er blålige stenfrugter, hvis sten er spids i begge ender. Den trives bedst på en ikke for tør jordbund i halvskygge.

 

Kirsebærkornel (Cornus mas) er en særpræget og særdeles smuk busk, når den i marts-april udfolder de små gule blomster, der sidder i tætte skærme og næsten helt dækker de nøgne grene, endnu inden løvbladene har foldet sig ud. Den bliver 3-4 m høj og er rank med tæt forgrening. Blomsterskærmenes firtallige svøb er grønligt, ret uanseligt og virker som knopskæl inden udsprin­get. De aflange, yderst dekorative, mørkerøde frugter, der kan blive et par cm lange, er spiselige og meget velegnede til marmelade. De er tillige særdeles eftertragtede af både solsort og drossel, hvorfor de, især i frugtfatti­ge år, er vanskelige at få fat i.

 

Koreakornel (Cornus kousa) bliver of­test buskformet, 3-4 m høj, men kan ligeledes ses som et lille træ. De grøn­ne grene er udspærrede med langt tilspidsede, elliptiske blade. Blomster­ne sidder i meget tætte stande, hvilket medfører, at frugterne vokser sammen til et kødet hoved. Blomsterne sprin­ger ud i juni, og hver blomsterstand omgives af 4 store, hvide, ikke-udran­dede højblade. Den plantes på en lun, solrig plads i haven.

 

Pilekornel (Comus stolonifera) ligner hvid kornel, men den dyrkes ikke meget. Den bliver ca. 3 m høj med underjordiske udløbere og tilspidsede blade. Blomsterne er hvide og frem­kommer i maj. Frugterne er blåhvide.

 

Rød kornel (Cornus sanguinea) er en indtil 4 m høj, vildtvoksende, stærkt grenet busk, hvis grene om vinteren er stærkt rødfarvede på den side, der vender mod Solen. De modsatte, æg­formet-elliptiske og fjerstrengede bla­de har 3-4 par buekrummede sidener­ver. Knopperne er små, uden egentlige knopskæl, men omgives i stedet af 1-2 par små hårede blade. Blomsterne er ligeledes små, gullighvide og sidder i halvskærmformede stande; de dufter ret ubehageligt. Frugterne er blåsorte, saftige stenfrugter med bitter smag; de spredes om efteråret af fugle, idet de på dette tidspunkt tjener som føde for især drosselfugle. På samme tidspunkt antager løvet en smuk, rødlig høstfar­ve. Planten holder af kalkholdig jord og vokser i kratskove eller skovbryn.

 

Andre arter: Comus suecica, se artik­len Hønsebær.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (23 stemmer)
Siden er blevet set 14.780 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Beskæring - Begrænsning af stedsegrønne planterDe fleste stedsegrønne buske med store blade kræver kun beskæring, når de er blevet for...
• BradwardineHer har den litteraturinteresserede lord tænkt på Rose Bradwardine i Walter Scotts...
• PiccadillyDe store, fyldte (28 kronblade), moderat duftende, røde, orange og skarlagen blomster...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?


Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
211622-04-2014 19:37:13 Delcia
Thank you very much. Great information.
211721-10-2012 12:19:19 Kent Schølarth
Koreakornel, den med hvide blomster, får i september store røde frugter ja som store hindbær, først meget hårde men så bliver de ligesom hindbær bløde i første uge af oktober. herefter bliver løvet jo fantastisk flot, om aftenen næsten som der er ild i busken, altså farvespillet. Men i de bær kan jeg ikke se nogen form for sten, så forplanter den sig ved hjælp af rodskud eller hvad, og er bærrene giftige.

Afstemning
Hvad har du i din have?






Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os