Logo

Rypelyng - Dryas octopetala

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rypelyng - Dryas octopetala

Dryas er afledt af græsk »drys« = eg, fordi plantens løv med lidt god vilje kan minde om egeblade. octopetala = »otte kronblade«, og det har blomster­ne som regel, selvom der findes undta­gelser. Tidligere kaldtes den under­tiden fjeldsimmer. Rypelyng hedder den, fordi den findes, hvor ryperne holder til, i de arktiske egne og de nordiske fjelde samt i Alperne og Py­renæerne. Desuden vokser der rype­lyng i Appenninerne, Karpaterne og i Skotland. På Grønland vokser der ry­pelyng, og i Danmark har den vokset i perioder, da klimaet var koldere end nu; man har fundet fossile rester af den i vore tørvemoser.

Rypelyng er en lav, stedsegrøn busk med liggende, nærmest tæppedannen­de grenvækst. Bladene er små, aflan­ge, rundtakkede og rynkede. Om som­meren er de mørkegrønne på oversi­den og gråfiltede på undersiden; om vinteren bliver de gamle blade brunli­ge, og kun de nye blade forbliver grønne. De anemonelignende blom­ster, der bliver ca. 3 cm i diameter, er hvide med en gul plet i midten. De sidder enkeltvis på 5-15 cm høje, op­rette stængler og fremkommer i maj­-juni. Desværre holder hver blomst kun i meget kort tid; men de elegante frøstande med deres lange, silkehårede grifler er også meget dekorative. Der findes en varietet, Dryas octopetala var. vestita, hvis meget små blade er gråfiltede på begge sider; også den er stedsegrøn og får om vinteren et brun­ligt skær.

 

Den nordiske rypelyng (Dryas octopetala) er en smuk og hurtigtvoksende bunddækkeplante på let, veldrænet jord i fuld sol.

 

Formering: Rypelyng kan formeres ved frø eller stiklinger, men sikrest ved deling af ældre planter om foråret. Det er dog en betingelse, at man sørger for en god rodklump til de nye planter, når man deler og omplanter, da de ellers har svært ved at komme i vækst. Ind­køber man nye planter, bør det være pottede eksemplarer.

 

Vækstkrav: Rypelyng foretrækker en let, veldrænet jord og en temmelig tør vokseplads i fuld sol. I naturen findes den mest på kalkholdig jord; men den kan også findes på granit, og før man planter den i stenbedet, bør man blan­de en del tørvemel i jorden. Når den først er kommet i vækst, er den en meget stabil plante, som ofte breder sig meget hurtigt.

 

Andre arter: I de nordamerikanske bjerge vokser en art, Dryas drummon­dii, som danner løse, lave tæpper og har gule, nikkende, klokkeformede blomster i juni-juli. Den har elliptiske, brungrønne blade, der er hvidfiltede på undersiden. Af vækst er den mindre kraftig end den almindelige rypelyng, og alene på grund af sin sjældenhed må den her i landet betragtes som en liebhaverplante.

Dryas tomentosa, som stammer fra Rocky Mountains, har hvidfiltede bla­de og, som Dryas drummondii, gule, nikkende blomster.

Af Dryas octopetala og Dryas drum­mondii har man en krydsning, Dryas suendermannii, der er lige så kraftigt­voksende som den nordiske rypelyng, men har nikkende, hvide blomster og derfor er mindre iøjnefaldende.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.680 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her