Logo

Soløjetræ - Cistus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Soløjetræ - Cistus

Soløjetræ er en sydeuropæisk slægt­ning til den populære stenbedsplante soløje; men soløjetræ er for sart til at kunne dyrkes i vore haver uden stærk beskyttelse mod vintervæde og vinter­kulde. Derfor må man dyrke den i drivhus eller vinterhave, eventuelt i baljer eller krukker, som kan flyttes udendørs i sommerhalvåret. Ved rej­ser i Middelhavslandene i forårstiden kan man ikke undgå at blive begejstret for de tætte krat af soløjetræer, fyldt med de skønneste blomster i klare farver. I Italien og Spanien vokser de især på stenede skråninger og i udkan­ten af lyse bjergskove. Planterne er mellem 50 og 200 cm høje. Grenene er beklædt med ofte aromatisk duftende kirtelhår. Bladene er modsatte, smalle og helrandede; de er vintergrønne. Blomsterfarven er hvid, rosa eller pur­purrød med en mørk plet ved basis af hvert af de 5 kronblade. Frugten er en kapsel.

 

Vækstkrav: Soløjetræ skal have en let, grusblandet jord, overvintre ret tørt og må ikke få for meget vand i sommerti­den. Den skal have fuld sol i sommer­halvåret, men også stå lyst om vinte­ren.

 

Pleje: Soløjetræ formeres ved frø eller stiklinger forår og forsommer. De un­ge planter studses af og til for at danne buskede planter. Sæt planterne uden­dørs om sommeren, men beskyt dem mod træk og kolde vinde. Tag dem atter ind, før efterårets kulde og stor­me begynder.

 

Cistus purpureus er en krydsning mellem Cistus creticus og Cistus ladanifer.

 

Arter:

Cistus creticus kendes på den tætte dunhårsbeklædning på bladenes underside. Blomsterne er purpurrosa med en gul plet ved grunden af kron­bladene.

 

Cistus crispus er tæt forgrenet, knap li, m høj med hårede skud og blomster­stilke. Blomsterne er små og purpurrø­de.

 

Cistus ladanifer har klæbrige kviste og smalle blade, der er gråfiltede på un­dersiden. Blomsterne er hvide med rødbrune pletter ved kronbladenes basis.

 

Cistus laurifolius har hårede, klæbrige grene og stilkede, let klæbrige blade med gråfiltet underside. Blomsterne er hvide med gule basalpletter. Det er den eneste art, som man kan forsøge at dyrke på friland.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (12 stemmer)
Siden er blevet set 3.374 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her