Logo

Græs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Græs

Alle græsarter hører til græsfamilien (Gramineae), som er nærbeslægtet med halvgræsfamilien (Cyperaceae) og sivfamilien (Juneaceae). De er alle enkimbladede planter, hvis frø efter spiring kun udvikler et kimblad og en kimrod, som kort efter erstattes af en trævlerod. Græsarternes stængler er hule strå, opdelt i flere led ved de såkaldte knæ. Herfra udgår bladene, hvis nederste del, bladskeden, omslut­ter stråene. Bladpladen er lang og smal og har parallelle nerver. Blomsterne er små og uanselige og består af støvdra­gere, støvvej og nogle støtte avner. Støvknapperne sidder og vipper på en spinkel stilk, så at pollenkornene (blomsterstøvet) let kan drysse ud. På en enkelt rugplante udvikles under blomstringen op til 4 mill. pollenkorn. Støvvejen består af en frugtknude, to grifler og et håret støvfang, velegnet til at opfange det blomsterstøv, som vin­den fører med sig. Frugten er en nød (»korn«) og består af en skal, frøhvide og kim. Blomsterne er samlet i blom­sterstande af forskellig bygning. Havre og engrapgræs har en top, hvis småaks sidder spredt på forholdsvis lange stil­ke. Gulaks og rævehale har en dusk med meget kortstilkede småaks, der sidder ganske tæt sammen. Blomster­standen hos kvikgræs kaldes et aks, hvor småaksene sidder direkte på blomsterstandens hovedakse .

Græs i naturen. Verden over findes der over 10.000 forskellige græsarter. De trives under vidt forskellige vækst­betingelser og er repræsenteret i alle Jordens klimabælter. I den danske na­tur træffer vi græsplanter på udyrkede marker, i eng og mose, på skrænter og i skovbunden. I kulturlandskabet er græsserne langt de vigtigste og talrigeste planter, både på dyrkede marker og på overdrev. I landskabsplejen lægger planlæggerne stor vægt på anvendelsen af græs til jordbinding på lette jorder og skråninger samt til bunddække mel­lem træagtige planter. Langs grøfter, stier og veje er græs arterne domine­rende som grøn islæt.

 

På græsklædte skråninger har ukrudtsplanter mulighed for at udvikle deres smukke blomster.

 

I Græsningsarealer til heste og kreaturer udvikles ofte en farverig flora af vilde engblomster som f.eks. ranunkel og vild kørvel.

 

Græs i landbruget.

I agerbruget anven­des græs til høslæt og på græsningsare­aler, ligesom alle vore kornsorter hø­rer til græsfamilien.

Græssorterne på landmandens marker er forædlet til at give størst muligt udbytte. Den samlede årlige længdetil­vækst hos rajgræs er således 180 cm. Indtil for få år siden havde man ingen egentlige havegræsser, men anvendte landbrugets sorter, som i haven gav et kolossalt klippearbejde, når man øn­skede en lav, tætklippet plæne. Nu har man imidlertid udviklet en mængde typer med kort, tæt vækst, de såkaldte turfgræsser (se artiklen Græsfrø).

 

Græs i landskabsplejen. Til »jorddæk­ning« langs stier, landeveje og motor­veje anvendes ofte samme græstyper som i havebruget. Også her lægger man vægt på så lidt vedligeholdelsesar­bejde som muligt. En eller to slåninger om året er normen. Græsserne blandes ofte ved såningen med andre, vilde planter, som i øvrigt selv vil indvandre med de arter, der passer til de enkelte lokaliteter.

 

Plænen kræver samme omhu og pasning som plantebedene, hvis den skal holde sig smuk året rundt - men det betaler sig.

 

Græs i haver og parker.

Der findes næppe en have eller park her i landet, hvor græsplanter ikke er anvendt under en eller anden form. I naturhaven anvendes græsset som bundplantning og mellemplantning i blomsterengen (se denne artikel), i skovbunden (se artiklerne Bunddække, Bunddække­planter og Skovbund) samt på skrånin­ger. I den dyrkede have indgår græs­plænen som pynt og rekreationsareal (se artiklen Græsplæner). Endelig an­vendes en lang række enårige og fler­årige græsser i staudebedet, atriumha­ven, på terrassen og stengærdet samt i sumpbedet (se artiklen Prydgræsser). Både i prydhave og køkkenhave er de vilde græsarter ofte ret besværlige ukrudtsplanter, ikke mindst de fleråri­ge med vidt forgrenet rodnet som f.eks. kvikgræs. Disse græsarter må omhyggelig fjernes før ethvert plante­arbejde og holdes nede ved hyppige lugninger sommeren igennem.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (13 stemmer)
Siden er blevet set 9.165 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
129106-04-2012 17:56:24 Mogens Brask Christensen
god artikkel med bredde

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os