![Harehale - Lagurus ovatus Harehale - Lagurus ovatus](/images/articles/s13/2013/8/19/harehale---lagurus-ovatus.jpg)
Slægtsnavnet Lagurus kommer af de græske ord lagos, der betyder hare, og ura, der betyder hale; navnet hentyder til den bløde lille top. Græsset er vildtvoksende i Middelhavslandene; det er en- eller toårigt og bliver indtil 30 cm højt. De endeblomstrede småaks danner tilsammen en kort dusk, der er dækket af lange, hvide uldhår.
![](/images/itempics/26/638006620967422.jpg)
Harehale (Lagurus ovarus) har bløde, uldne blomsterduske.
Pleje: Frøet sås i april-maj, og småplanterne udtyndes til 15 cm's afstand; de sættes i en let jord med sol.
Anvendelse: Sås i et blandet blomsterbed, i en enårig blomstereng eller i snithaven. Harehale er velegnet til tørrede buketter.