Logo

Havre - Avena

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Havre - Avena

Almindelig havre (Avena sativa) dyr­kes ligesom vore tre andre vigtige kornarter, byg, hvede og rug, som enårig kultur. Havren adskiller sig fra de øvrige ved at have en topformet blomsterstand med hængende småaks af 2-3 blomster, omsluttet af yder­avner og dækblade, der ofte har en knæbøjet stak. Bestøvningen sker ved selvbestøvning; men der kan være mulighed for fremmedbestøvning, idet blomsterne åbner sig ganske meget. Ved tærskning følger dækbladene med kornet. Der findes flere forskellige havre-arter, men kun almindelig havre har betydning som kornart her i Nor­den. Det er den sidst tilkomne af de fire kornarter; men man kender dog ikke dens oprindelse. Den er fundet i affaldsdynger ved udgravning af de schweiziske pælebygninger, og den er kendt i Danmark fra bronzealderen. Planten kan vokse på meget forskellig jord, og frøene indeholder mere fedt­stof end de øvrige dyrkede kornarter. Kornet anvendes især til dyrefoder. Som menneskeføde spiller havre ikke nogen større rolle, selvom havregryn anses for at være både letfordøjelige og nærende.

 

Havre kan anvendes til vinterens fugleneg.

 

Flyvehavre (Avena fatua) er enårig og blomstrer i juni-august. Planten bliver indtil 120 cm høj med brede blade og en stor, udbredt top med hængende småaks med stakke. Den afviger fra almindelig havre ved blomsterne, der alle bærer en stak, samt ved de rust­brune hår, der sidder på småaksenes dækblade. I modsætning til den dyrke­de havre falder kornene af ved mo­denhed; flyvehavrens korn spreder sig derfor meget let, og planterne skal fjernes i tide inden modning, hvor de vokser som ukrudt i de dyrkede havre­marker. Der findes en særlig lov, som påbyder bekæmpelse af flyvehavre.

Gold havre (Avena sterilis) er vildtvok­sende i Middelhavslandene. Planten bliver ca. 60 cm høj og har en stor åben top med lange, snoede stakke fra de to nederste blomster i småaksene. Plan­ten er enårig og dyrkes i haver som et sirgræs, der anvendes både i friske og i tørrede buketter. Til tørrede buketter bør græsset skæres af på et tidligt stadium for ikke at tabe kornene. Frø­et sås i marts-april på blivestedet, bedst i læ og i fuld sol.

Steppegræs (Helictotrichon sempervi­rens) er et værdifuldt prydgræs, som er i nær slægt med havre; botanikerne kaldte det tidligere Avena sempervi­rens. Se artiklen Steppegræs.

 

Havre har været meget anvendt i folkemedicinen i gamle dage: mod opkastninger, hovedpine og svimmelhed, idet melet »tørrer hjernen", som det siges af Christiern Pedersen i 1533.

Brændt havremel i honningvand er godt mod kronisk hoste, ifølge Henrik Smiths lægebog 1546.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.041 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os