![Hvede - Triticum aestivum Hvede - Triticum aestivum](/images/articles/s13/2013/8/19/hvede---triticum-aestivum.jpg)
Hvedeslægten omfatter flere arter, hvis oprindelse er uvis. Man ved, at hvede har været dyrket i 3. årtusind f.Kr. i Kina og på et tidligt tidspunkt i Ægyptens historie.
Almindelig eller blød hvede (Triticum aestivum) er antagelig ført til Europa fra den sydvestlige del af Centralasien. Græsset bliver indtil 1,5 m højt, og akset er ret langt og noget sammentrykt. Der er beskrevet flere hundrede former, der enten har stak eller er stakløse. Her i landet dyrkes de stakløse og inden for disse især vinterhvede. Godt 100.000 ha bliver hvert år sået til med denne type, hvoraf omkring 20 forskellige sorter dyrkes.
![](/images/itempics/26/2717003638222309.jpg)
Hvert år dyrkes der over hele verden omkring 100.000 ha med hvede (Triticum aestivum).
Hvede benyttes i udstrakt grad som brødplante, og i det mellemste og sydlige Europa og i Nordamerika er hvedemel det vigtigste næringsmiddel for befolkningen. Hvedeklid, der er affaldet fra sigtningen, anvendes især som kreaturfoder og er både protein- og vitaminrigt.
Andre arter: Glas- eller hård hvede (Triticum durum) har en hård kerne, 2 korn i hvert småaks og lange stakke. Den dyrkes i landene omkring Middelhavet og stammer fra Etiopien. Den anvendes til makaroni, nudler m.m. og er meget proteinrig.
Enkorn (Triticum monococcum) har, som navnet siger, kun et korn i hvert småaks. Arten hører hjemme i Lilleasien og blev bl.a. i bronzealderen dyrket i Danmark. I dag dyrkes den på nogle få lokaliteter i Lilleasien og lande ved Middelhavet.