Logo

Hvene - Agrostis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hvene - Agrostis

Almindelig hvene (Agrostis tenuis) er et almindeligt plænegræs, men blomstrer smukt, hvis man undlader klipning. Hvene bærer yndefulde, rigtforgrene­de toppe, der består af mange enblom­strede småaks. Nogle arter er enårige, de fleste dog flerårige. Nogle typer danner tætte tuer; andre sætter over­jordiske eller underjordiske udløbere, som danner tætte tæpper, velegnede til græsplæner eller til bunddække i bu­sketter og lunde. Vækstkrav, pleje og anvendelse er så forskellige for de enkelte arter, at disse spørgsmål må behandles for hver art for sig.

 

 

Enårige arter:

Slørhvene (Agrostis ne­bulosa) er en fornem prydplante til stenbedet eller i en enårig blomster­eng. Ofte udsås den i snithaven eller snitbedet, da dens blomstertoppe er velegnede til afskæring og tørring. Den bliver kun 30 cm høj og har korte, smalle blade; toppen er violet.

Agrostis elegans minder meget om slør­hvene, og dens blomstertoppe er lige­ledes velegnede til tørring.

 

Flerårige arter:

Alpehvene (Agrostis alpina) er en elegant lille plante, næp­pe mere end 15 cm høj. Bladene er blågrønne, og planten blomstrer fra juli til september med ganske lette blomstertoppe. Den er vildtvoksende i de fleste europæiske bjergegne; i ha­ven er den glimrende i stenbede, på stengærder og i tørmure. Formeres ved deling.

 

Hundehvene (Agrostis canina ssp. ca­nina) danner løse tuer med tætte bund­ter af børsteformede, blågrønne blade og indtil 50 cm høje strå, der ender i en fingrene t top. Planten breder sig ved overjordiske, rodslående udløbere og vokser på fugtige, næringsfattige enge og i moser.

 

Sandhvene (Agrostis canina ssp. mon­tana) er en underart af hundehvene; den har i modsætning til denne under­jordiske udløbere og træffes især på tør bund i heder, indsande og lyse skove. Den kan anvendes som vildgræs på dårlig og næringsfattig jord.

 

Stortoppet hvene (Agrostis gigantea) er en kraftig plante med brede blade og 150 cm høje strå. Den sætter under­jordiske udløbere, som breder sig til alle sider, og træffes på fugtig, leret kulturjord. Det er et værdifuldt pryd­græs, hvis udløbere dog bør holdes i ave, så de ikke breder sig på bekost­ning af andre planter i haven. I natur­haver med god plads kan den anvendes i en flerårig eng sammen med grove vildstauder. De tørrede toppe er veleg­nede til vinterbuketter.

 

Plænegræsser: Den almindelige hvene (Agrostis tenuis) er et tuedannende græs med underjordiske udløbere. Fra juni til august udvikles de smukke rødbrune eller brun violette toppe med de udspærrede sidegrene. Planten er vildtvoksende på tør og mager bund på overdrev og ved vej kanter; den anven­des som fodergræs, mens forskellige sorter benyttes som plænegræs (se ar­tiklen Græsfrø).

 

Krybhvene (Agrostis stolonifera) har indtil 2 m lange, rodslående, overjordi­ske udløbere, men derimod aldrig un­derjordiske udløbere. Stråene er 10-60 cm høje, knæbøjede ved grunden og har en ri nt forgrenet, grønlighvid top med enblomstrede småaks. Arten vok­ser vildt på fugtig bund og i stranden­ge; ved søbredder kan den med sine lange ranker danne hele flydende tæp­per på vandet.

--

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.973 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os