Logo

Sukkerrør - Saccharum officinarum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sukkerrør - Saccharum officinarum

Sukkerrøret stammer fra Sydøstasien, hvor det har været i kultur i over 3000 år. Det kom til Sydspanien omkring år 800 med maurerne og blev derfra ud­bredt til frostfri egne af Amerika, Afrika og Australien.

Sukkerrør danner 4-6 m høje og 4-6 cm tykke strå; det første år udvikles 4-6 strå på hver plante. Bladene er lange og smalle; strået er hårdt og marvfyldt. Marven indeholder 16-20% sukker, som i begyndelsen består af lige dele druesukker og frugtsukker; efterhånden som strået modner og nærmer sig blomstringstiden, omdan­nes disse sukkerarter til rørsukker. Rørene høstes lige inden blomstrin­gen, hvor sukkerindholdet er størst, og den yderste fjerdedel kasseres; resten vaskes og knuses, og saften presses ud. Foruden det rene sukker fås der sirup og melasse, som begge har en særlig aroma p.g.af urenheder; sirup og melasse bruges til fremstilling af rom. Efter høst kommer der nye skud og udløbere fra roden; men for hver høst bliver stråene tyndere, og man lader sjældent planterne blive mere end tre år gamle. Formeringen sker oftest ved stiklinger, som skal have tre knopper; men den kan også ske ved, at strå lægges ned i 15-20 cm dybe furer, som dækkes med jord og vandes til; der vil da komme skud fra de begravede knopper. Formering ved deling af æld­re planter kan bruges, men giver for tynde strå. Frøformering foretages kun på forædlingsstationer, og der er frem­avlet sorter, som ikke blomstrer.

 

Sukkerrør er en 4-6 m høj, stedsegrøn græsart, som på vore breddegrader kun kan dyrkes i varmhus.

 

Anvendelse: Sukkerrør kan dyrkes som stueplante, men kun i højloftede rum som vestibuler, aulaer og vinter­haver. Kræver god jord, vandes og gødes godt om sommeren, men holdes tørt om vinteren.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (28 stemmer)
Siden er blevet set 6.932 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1255618-01-2019 23:01:54 Søren Svane Duun
Friske sukkerrør, der kan bruges til stiklinger kan købes i Torvehallerne i København. De koster kr 45 og skal stå i vand indtil de laver rødder. Lidt på samme måde som med andre stiklinger. Det er ikke sikkert at det lykkedes, men efter stykker med knopper ved leddet, så er der større chance for at det vil lykkedes. Held og lykke med det.
773301-12-2016 20:15:43 johnny nilsson
hvor kan man købe sukkerrørs planten henne for så vil jeg gerne købe den venlig hilsen Johnny Nilsson mariagervej 449 hvidsten 8981 Spentrup
108430-07-2014 22:58:40 Simon
Nogen der ved hvor man kan købe sukkerrør i Danmark?
108512-10-2012 10:50:02 Kaspar Jørgensen
Hej.
Fin artikel..
Ved du hvor man kan skaffe stiklinger til sukkerrør. Vi vil gerne forsøge at dyrke dem i vores hus...
mvh
Kaspar

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!