Logo

Hvor vokser ukrudtet?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

I køkkenhavens bede har man størst mulighed for at komme ukrudtet til livs. For at avle de bedst mulige grønsager og bær gør man særligt meget ud af jordbehandlingen, af gødskningen og af vandingen. Derfor består ukrudtet i køkkenhaven oftest af enårige arter, der uden større besvær kan fjernes ved håndlugning.

Anderledes i havens øvrige dele, hvor man ønsker en tæt bestand af væk­ster, hvis bladfylde helt dækker jorden. Hverken i staudebede, i rosenbede eller mellem prydbuskene er det god latin at anvende spade eller hakke, for så ødelægger man kulturplanternes rodnet. Her har især de flerårige ukrudtsplanter deres chance. Ser man sig ikke for, kan de i løbet af en sæ­son sprede sig så stærkt, at det senere er umuligt at få dem bort. Skvalder­kål eller kvikgræs i et staudebed kan kun fjernes ved opgravning af hele be­det med påfølgende omhyggelig rensning af hver enkelt staude for de uøn­skede ukrudtsrødder.

I mange haver ønsker man en græsplæne, hvor plantebestanden udelukken­de er forskellige græsarter - i virkeligheden en helt unaturlig tilstand, for overalt, hvor der findes græs i naturen, på enge, overdrev og græsnings­marker, består vegetationen af en blanding af græsarter og flerårige blom­sterplanter. Derfor vil det være rimeligt at acceptere en græsplæne med en vis islæt af for eksempel tusindfryd, ranunkel, brunelle, høgeurt og mos. I en græsplæne, som hyppigt bliver klippet, har rosetplanter som mælkebøt­te, tusindfryd, vejbred og kongepen gode chancer. De »dukker« sig for plæ­neklipperen og kan nå at blomstre mellem- hver klipning. Hvidkløver og røllike når derimod ikke at blomstre, fordi blomsterhovederne bliver kappet af. På tør jord trives især høstborst og høgeurt, på fugtig jord tusindfryd. På mager og udsultet jord, især i skygge, vil forskellige mosser let tage over­hånd.

På den hårdt trampede jord i havegange breder enårig rapgræs sig hurtigt, og på ikke for tørre havegange i let skygge træffes lever mos. I fugerne mel­lem havegangens eller terrassens fliser vokser hyppigt firling. Den ligner mos, men har bittesmå, hvidlige blomster. Den kan næsten betragtes som en prydplante, der kun pynter mellem havens fliser.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.280 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her