Logo

Porre - Allium porrum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Porre - Allium porrum

Porre er en meget gammel kulturplan­te, der antagelig stammer fra Middel­havslandene og Den nære Orient. Planten hører til løgslægten Allium, men til forskel fra de øvrige dyrkede arter inden for samme slægt danner bladene et langt, cylindrisk skaft, der forneden kun sjældent udvikler et løg. Bladene er ret tykke, flade og oftest mørkegrønne og blåduggede. Det 2. år udvikles en ca. 1 m høj stængel, der bærer en mangeblomstret skærm med grønlige blomster. Frøene er sorte og ligner løgfrø. Smagen er mild, men porre kan godt erstatte løg i mange retter.

 

Det 2. år blomstrer porreplanten, men så er den værdiløs som køkkenurt.

 

Vækstkrav: Planten er ret grådig og fordrer rigelig gødning. Den vokser bedst i en dybmuldet, let alkalisk jord med et reaktionstal på 7,2-7,8.

 

 

Pleje: Porre formeres ved frø, der sås i hus eller direkte på blivestedet. Såning i hus skal ske i marts eller begyndelsen af april. Frøene sås tyndt ud i kasser, og i slutningen af maj eller begyndel­sen af juni udplantes de 10-12 uger gamle planter; de svageste sorteres fra og kasseres. Afstanden bør være 10 x 45 cm.

Såning direkte på blivestedet kan fore­tages, så snart jorden er bekvem i april. Frøet sås tyndt, og småplanterne udtyndes til 5-8 cm' s afstand i rækken. For at få et langt hvidt skaft dækker man den nederste del af planten med jord. Dette kan gøres flere gange i løbet af sommeren; men jorden hyppes hver gang kun så meget op omkring planten, at dens midte forbliver fri. I sommerens løb gives kvælstofgødning hver anden eller tredje uge, og i tørre perioder vandes grundigt.

 

Langskaftede, veludviklede porrer.

 

Sorter: Sorterne inddeles i to grupper, efterårsporre og vinterporre; de sidste kan overvintre på blivestedet uden at tage skade af frosten. Vinterporre har i reglen lidt kortere skaft og mørkere grønne blade end efterårsporre. Øn­skes optagning i løbet af vinteren, bør jorden omkring planterne dækkes med løv og andet beskyttende materiale mod frost.

 

Efterårsporrer er 'Hafnia', langskaftet, med ret smalle, lidt bløde blade; 'Kong Richard', meget langt, men lidt tyndt skaft; 'Københavns Torve', langskaf­tet, med ret brede, mørkere grønne blade.

 

Vinterporrer er 'Siegfried Frost', med kraftig, vifteformet vækst, meget hold­bar, og 'Winta', langskaftet, med ret smalle, mørkegrønne blade, meget holdbar.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (14 stemmer)
Siden er blevet set 4.929 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her