Logo

Spinat - Spinacia oleracea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spinat - Spinacia oleracea

Spinat menes at stamme fra Spinacia tetranda, en art fra Kaukasus og Iran. Den spinat, vi dyrker som køkkenurt, er aldrig fundet vildtvoksende; men den har været dyrket i Iran længe før vor tidsregning.

Spinat er enårig, oftest flerbo og med enkønnede blomster. Bladene er lang­stilkede, bredt hjerteformede eller spydformede og sidder i en roset ved jordoverfladen, før blomstringen ind­træffer. Hanblomsterne er femtallige med bloster; hunblomsterne har ikke noget bloster, men forblade, der til sidst er sammenvoksede omkring nød­frugten. Der findes flere typer planter: rent hanlige med mindre blade og hurtigere udvikling af blomsterstan­den; rent hunlige med langsommere udvikling og større blade, samt vegeta­tive, ikke-blomstrende hanplanter og endelig tvekønsplanter.

Spinat er en langdagsplante, der ret hurtigt blomstrer om sommeren ved lang dag; for høj temperatur eller tør­ke fremmer ligeledes blomstringen, ved hvilken planten mister sin værdi som køkkenurt. Bladene indeholder A-, B- og C-vitaminer, jern og mine­ralsalte samt kalk, der er bundet til oxalsyre som kalciumoxalat.

Tidligere inddelte man planterne i to grupper: de spidsfrøede, mere hårdfø­re med lysere, smallere blade, og de rundfrøede med kraftigere, mørkere grønne blade. De sorter, der forhand­les i dag, er oftest krydsninger mellem de to typer.

 

Vækstkrav og pleje: Spinat trives bedst i en god, muldrig jord med pH 7,0-7,5. Voksestedet skal være beskyttet mod blæst, da bladene ellers slides itu. De tidligt såede sorter skal passes omhyg­geligt med vanding i tørre perioder for at undgå tidlig blomstring. Frøet sås i 2-3 cm dybe riller med rækkeafstanden

30 cm, og småplanterne udtyndes til 10-15 cm's afstand.

 

Sorter: Sorterne inddeles i følgende grupper: forsommer, højsommer, ef­terår og overvintrende på friland. For­sommersorterne sås i april og indtil 15. maj. Højsommersorterne og efterårs­sorterne sås fra 26. maj til begyndelsen af august, og sorterne til overvintring på friland sås i første halvdel af sep­tember. Forsommersorter er 'Cima', 'Dominant' og 'Fabris'; højsommer­sorter er 'Dominant', 'Freja' og 'Me­dania'; efterårssorter er 'Matador' og sorter til overvintring på friland er 'Cima', 'Matador' og 'Winter Riesen'.

 

Sygdomme: Spinatskimmel (Perono­spora spinaciae) viser sig ved gulplette­de blade med gråviolet underside. Syg­dommen breder sig især i varmt vejr med høj luftfugtighed. For at modvir­ke sygdommen bør frøet afsvampes.

 

Spinat er en langdagsplante, som hurtigt går i blomst og frø og derfor skal sås og høstes tidligt på året.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.306 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her