Timian - Thymus

Der findes omkring et halvt hundrede timianarter, og langt de fleste hører hjemme i Middelhavsområdet. Her i landet kan man på tørre bakker og klitter finde såvel smalbladet timian (Thymus serpyllum) som bredbladet timian (Thymus pulegioides). Samtlige timian arter er lave halvbuske med kry­bende stængler og små, grønne blade, som udsender en aromatisk duft, når man gnider dem mellem fingrene. De små lyserøde blomster, der virker me­get tiltrækkende på bier, sidder som regel i endestillede aks. Timian har været dyrket i århundreder, i perioder også som lægeplanter, men dyrkes nu først og fremmest på grund af duften og som velegnede bunddækkeplanter på tørre steder. Timian fungerer for­trinligt sammen med forårsløg.

Vækstkrav: Timian trives bedst på en mager og tør jord i fuld sol. De er selvskrevne til stenbedet og velegnede som murplanter og omkring flisepar­tier, men egner sig ikke som træde­planter. Nogle af arterne er ikke fuldt vinterhårdføre og kræver et let dække af grangrene i de koldeste måneder.

Formering: Thymus vulgaris kan for­meres ved frø, som sås sidst i april i bænk eller potte. De øvrige arter for­meres bedst ved deling eller stiklinger, som skæres og stikkes under glas om efteråret

Arter og hybrider:

Thymus citrodorus, citrontimian, er en krydsning mellem Thymus pulegioides og Thymus vulga­ris og findes vildtvoksende i Sydfrank­rig. Det er en 10-30 cm høj halvbusk, som blomstrer i juni-juli med lyserøde blomster. Dens friskgrønne blade duf­ter stærkt af citron og finder anvendel­se i madlavningen. Den er ikke helt hårdfør her i landet, men må vinter­dækkes.

Sorten 'Aureus' har gulbroge­de blade 'Golden Fleece' har helt gule blade.

Thymus drucei var. pseudolw ugirwsus bliver kun 10 cm høj med krybende stængler og blade, der på oversiden er stærkt grågrønt behårede. Den blom­strer i juli med lillarosa blomster.

Thymus hirsutus er en pudedannende art fra Albanien. Den bliver kun 5 cm høj, har gråt behårede blade og lysrosa blomster i juni.

Thymus serpyllum, smalbladet timian, har krybende, opstigende stængler med mørkrosa blomster i juli-septem­ber; den bliver 4-8 cm høj. Der findes flere havesorter, således 'Albus' med hvide blomster, 'Carmineus' med mør­kerøde blomster, 'Coccineus' med endnu mørkere røde blomster og 'Splendens' med lyserøde blomster.

Thymus vulgaris, almindelig timian, har i århundreder været anvendt i medicinen og anvendes endnu i midler mod hoste; desuden bruges den som krydderplante. Den bliver op til 25 cm høj og bærer røde eller rødlilla blom­ster i juli-september. De grønne blade er noget tilbagerullede i randen. Un­dertiden fryser den tilbage i strenge vintre; men den vil næsten altid skyde på ny om foråret, og især de nye blade er stærkt duftende. Grenene afskæres, når blomsterne er ved at folde sig ud, bundtes og hænges til tørring i skygge.

Timian er velegnet som bunddækkeplante i stenbede og omkring flisepartier, her sammen med lavendler.