Logo

Sødkartoffel - batat - Ipomoea batatas

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sødkartoffel - batat - Ipomoea batatas

Sødkartoffel eller batat hører hjemme i tropisk Amerika, hvorfra den er spredt til andre tropiske egne. Sødkartoffel er en flerårig urt, som i vækst minder meget om vore alminde­lige snerler. Bladformen kan variere meget, fra tilspidset hjerteformet som hos snerler, til dybt fligede eller lappe­de. Både stængler og blade kan variere fra grønt til rødviolet. Blomsterne sid­der enkeltvis i bladhjørnerne og holder kun en dag; farven er som regel rød­violet, men kan også være hvid eller rosa. Planten danner store underjordi­ske stængelknolde, som er et vigtigt næringsmiddel; knoldene er udvendig gullige, rødlige eller næsten sorte, og kødet er hvidligt eller rødligt. Ved skrælning af ukogte knolde kan kødet få en noget giftigblå farve, som skyldes iltning af nogle gummiagtige stoffer; kommer man ud for dette, bør man skrælle og dele knoldene under vand. Sødkartofler ses ofte i danske butikker, især sidst på vinteren. Vil man prøve at dyrke denne køkkenurt, kan man få startmaterialet ved at købe en knold og lægge den til spiring. Kartoffelspisende danskere skal vænne sig til den sødlige smag, der dog ikke er så stærk som hos kartofler, der er blevet søde af frost. Knoldene er rige på A-, B- og C-vitamin samt jern og indeholder også en del æggehvidestof.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 5.045 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
244619-07-2012 15:25:28 Ulla-Maria Quist
Hvor kan man købe sødkartoffelplanten, så jeg kan prøve at dyrke den i drivhus?
244703-05-2012 14:17:01 Dorthe
Er der nogen der ved hvor man kan købe en knold?mvh Dorthe

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her