Logo

Blomme - Prunus domestica

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Blomme - Prunus domestica

Blomme er træer, som kan blive 5-10 m høje. Grenbygningen er ret spinkel,

og kronformen afhænger af sorten.

 

'Victoria', en af de mest populære sorter i mindre haver.

 

'Italiensk Sveske' modner fra sidst i september til først i oktober.

 

Nogle sorter danner ret lave, brede træer med en noget hængende vækst, således 'Victoria'. Andre sorter som fx 'Althans' danner ret høje træer med en stiv, opret krone. Veddet er temmelig skørt, og grenene brækker let .

Bladene er stilkede, elliptisk-ægfor­mede og savtandede. De er dunede på undersiden og har som regel et par kirtler ved bladenes stilk-ende.

 

Blomsterne hos blommer kommer tidligt. Bestøvningen sker ved biernes hjælp.

 

Blom­sterne kommer parvis på frugtgrene eller langskud. De er stilkede, om­kringsædige med 5 grønne bægerblade, 5 hvide eller hvidgrønne kronblade, en støvvej og 20-30 støvdragere med gule støvknapper. Blomsterne er fra 2 til ca. 3 cm i diameter. Blomstringen falder tidligt, som regel i første halvdel af maj. De er derfor ret udsatte for nattefrost eller koldt vejr, hvilket går ud over bestøvningen. Bestøvningen sker ved insekters hjælp, og det er især bierne, som er af betydning. Nogle sorter er selvbestøvere som fx 'Vic­toria'. Andre sorter kræver støv fra en anden sort for at sætte frugt, fx 'Althans' og 'Kirkes'.

 

I gode somre kan blommetræerne bære så mange frugter, at kviste og grene knækker. Sørg for udtynding af frugterne i god tid, mens de endnu er små og grønne.

 

Frugten: Blommen er en stenfrugt med et frø, stenen. Kødet er fint med en smag, som varierer meget efter sorten. Også saftigheden er afhængig af sor­ten. 'Reine Claude'rne er blandt de saftigste med den fineste og friskeste smag, mens sveskeblommerne er de tørreste og sødeste, især efter en varm sommer. Frugtkødets farve varierer fra sart gulgrøn over gul til svagt rødlig. Hos mangt sorter, heriblandt de fine 'Reine Claude', hænger stenen fast ved kødet. Hos andre som fx 'Vic­toria' slipper stenen let kødet. Frugt­huden er hos 'Reine Claude'rne tynd og ofte næsten gennemsigtig. Hos de andre blommetyper er huden tykkere, ofte farvet i rødt eller blåt, sjældent gult. Huden er ofte mere eller mindre dækket af en dug, hvis farve kan svinge fra hvid til blåsort. Stenens form og størrelse varierer efter sorten og er et af de vigtigste kendetegn ved bestem­melse af en sort. Uanset hvordan frug­terne på et træ har udviklet sig, bliver stenen med meget lille variation ty­pisk. Er der for mange blommer på et træ efter en god blomstringstid, bliver frugtkødet for dårligt udviklet; er der meget få blommer på et træ, bliver kødet tykt og godt. Stenen bliver den samme. Stenene indeholder en kerne; to kerner ses meget sjældent. Kerner­ne udvikler ved knusning blåsyre, så man skal ikke spise for mange.

 

Typisk blomme med næsten kuglerunde frugter. Svesker har mere aflange frugter.

 

Dyrkning: Blomme kan lide veldrænet jord, men de tåler dårligt tørke. De plantes derfor ofte på lavere liggende arealer; direkte våde jorder tåler de dog ikke. De stiller ikke særlige krav med hensyn til gødskning, og 3-5 kg af en alsidig blandingsgødning vil normalt være passende. Blomme kan ikke lide jord med lavt reaktionstal. Det skal gerne ligge omkring 7-7,5, jo højere jo mere stiv jorden er. Blommerne er hårdføre træer, som bør have fuld sol. Noget læ kan være ønskeligt i blom­stringstiden, og da læ giver en lidt højere sommertemperatur, hjælper det også på smag og saftighed.

 

Formering: Blommesorterne formeres ved okulation eller podning på grund­stammer af frøformerede myrobalaner (Prunus cerasifera). Der findes en del andre klon-formerede grundstammer, men de har aldrig vundet indpas på danske planteskoler. Træerne sælges normalt som to-årige og plantes i vin­terhalvåret. En afstand på ca. 5 m mellem træerne vil være passende, i hvert fald de første ca. 10 år.

 

Beskæring: Beskæringen af blomme bør ske lige efter frugtplukningen. På denne tid af året er saftstrømmen ved at tage af, og det giver såret mulighed for at lukke sig. Beskærer man senvinter eller forår, risikerer man, at træet forbløder . Blomme er ikke så gode til at hele større sår som fx æble. Beskæringen bør gå ud på at holde træerne så åbne, at alle frugter og blade kan få lys. Dette kan også lette kontrollen med sygdomme og skade­dyr. Under beskæringen skal man være særlig på vagt og sørge for at fjerne beskadigede og syge grene. Ældre træer bør aldrig beskæres. Dyrkes blomme op ad et espalier, er beskæring påkrævet, men træet skal altid have god plads.

 

Øvrige pleje: Ved modningstid kan det være nødvendigt at støtte de bedst bærende grene, så de ikke brækker. Dette kan gøres ved at sætte pæle under de enkelte grene, eller man kan sætte en lang pæl i midten af træet og binde hver enkelt gren til den med lange snore. Pæle og snore bør fjernes lige efter høst.

Blommerne blomstrer tidligt, og ud­byttet er meget afhængigt af, hvordan vejret har været i blomstringstiden. Har der været nattefrost, må man regne med, at blomsterne er ødelagt, også selvom det er ret varmt og solrigt om dagen. Har vejret været surt og koldt, er bierne blevet hjemme. I beg­ge tilfælde går det ud over bestøvnin­gen og dermed frugtsætningen.

Men er vejret godt i blomstringstiden, kan der ventes en meget stor frugtsæt­ning. Nogle af disse mange frugter vil træet selv skille sig af med, fordi det ikke har kraft til at udvikle kernerne ordentligt. Men ofte vil der blive så mange frugter tilbage, at deres kvalitet til spisebrug bliver dårlig.

Efter en god blomstringsperiode kan det derfor betale sig at tynde ud i frugten. Denne udtynding bør ske så tidligt som muligt, så snart man kan se, hvor mange blommer der bliver på træerne. Når man er færdig med at udtynde, bør der være mindst 5 cm mellem de enkelte frugter, og det vir­ker som en meget stor afstand på et tidspunkt, hvor blommerne måske ik­ke er mere end 7-8 mm store. Hos sorten 'Victoria' er stenen ca. 9 mm tyk, 18 mm bred og ca. 28 mm lang, uanset hvor mange blommer der er på træet. På et træ med for mange frugter kan disse være ca. 25 mm tykke, 30 mm brede og ca. 35 mm lange. På et veludtyndet træ blev frugterne 35 mm tykke, 45 mm brede og 55 mm lange. Hele gevinsten var altså saftigt frugt­kød. Udtyndingen kan foretages ved en sprøjtning med svovlkalk i blom­stringstiden, men resultatet er usikkert og kan ikke tilrådes undtagen til er­hvervsavl.

 

Harpiksudflåd på blomme, fremkaldt af larver af blommevikleren (Laspeyresia funebrana).

 

Sygdomme: Gummiflåd viser sig ved, at en gulbrun væske flyder ud af sår eller direkte gennem barken. Væsken størkner og kommer til at minde om harpiks. Der kan være mange årsager til dette udflåd. Det kan skyldes, at biller gnaver i bark eller ved, eller det kan komme som følge af slag. Som regel skyldes det dog angreb af bak­teriekræft (pseudomonas mors-pruno­rum). Sprøjtning med et kobbermiddel et par gange ved løvfald kan give nogen beskyttelse. Er et træ angrebet, er der ikke andet at gøre end at skære det syge bort. Den angrebne bark og veddet under den er brunfarvet med en skarp grænse til det sunde træ. Skær grenen over mindst 5 cm neden for grænsen. Gummidråber kan også ses på frugterne. De skyldes som regel insektangreb, men årsagen kan også være dårlige vækstforhold, koldt klima eller vandsyg jord.

 

Grå monilia (Sclerotinia laxa, Monilia laxa) smitter gennem blomsterne. Har svampen først fået fat, vokser den gennem frugtknuden ned i grenen, som visner. Symptomerne er visne frugter, blade og grene. De bør skæres af så hurtigt som muligt for at standse angrebet. Der findes kemikalier, som ved sprøjtning lige før og under blom­stringen er effektive mod sygdommen.

 

Gul monilia (Sclerotinia fructigena, Monilia fructigena) angriber frugterne ved modningstid. Svampen trænger ind gennem sår. Nogen tid efter ses en del gule ringe om infektionsstedet. Disse ringe er sporehobe. Jævnlig sprøjtning med et svampemiddel er virksom.

 

Kransskimmel (Verticillium atrum) kan dræbe træerne. Bladene bliver først gule, derefter rødlige og til sidst brune og falder af. De nederste blade dør først. Angrebet sker som regel gennem rødderne, da svampen lever i jorden. Den angriber en meget lang række planter. Der er intet at stille op over for et angreb af kransskimrnel. Det angrebne træ må fjernes. Der findes en del andre sygdomme, som angriber blommer; men de er ikke af så stor betydning.

 

Skadedyr: På blomme er de vigtigste skadedyr blommevikleren og blomme­hvepsen.

Blommevikleren (Laspeyresia funebra­na) kendes som »orm i blommer«. På de unge frugter ses på frugtens overfla­de harpiksagtige dråber, som udskilles af frugten som reaktion på de unge larvers gnav lige under frugthuden. Senere befinder den ca. 10 cm lange, lyse larve sig ved eller i stenen, omgi­vet af sine mørke ekskrementer, og angrebne frugter falder tidligt af træet. En bekæmpelse af blommevikleren er vanskelig, da frugten yder larven god beskyttelse, men afplukning og tilintet­gørelse af de unge frugter, mens larven endnu er deri, kan forebygge stærke angreb det følgende år.

 

Blommehvepsen (Hoplocampa minu­ta) lægger i foråret æg på de unge blomsters bægerblade, hvor æglom­merne ses som mørke pletter. Den nyklækkede larve æder af den unge frugts kød og sten og kan i løbet af sin larvetid opsøge og ødelægge 4-5 frug­ter, som bliver gule og falder af på et tidligt tidspunkt.

 

Galler på blommeblad, fremkaldt af blommepunggalhvepsen (Eriophyes similis).

 

Af bladlus er den melede blommeblad­lus (Brachycaudus helichrysi) den mest almindelige. De grålighvide og voks­klædte lus samler sig i kolonier på de unge skud, hvor blade og frugter efter­hånden bliver overtrukket med et klæ­brigt lag af honningdug. Kolonierne kan spules af træet med en hård vand­stråle, ligesom sprøjtning med lunkent sæbevand kan anvendes.

 

Arter: De dyrkede blommer hører næ­sten alle til Prunus domestica. Desuden anvendes myrobalan, som fejlagtigt kaldes for mirabelle; den hø­rer til Prunus cerasifera. Den har ret små, runde frugter og bruges som grundstamme. Desuden har den tidli­gere været meget plantet som hegn. De dyrkede blommer, Prunus domesti­ca, deles i fire grupper:

 

1) Insititia-gruppen udgøres af små træer med hårede skud og ofte med tome. Hertil hører krægerne eller »spillingsblommerne«. Den gode gam­le hvidgule og tidlige havreblomme, som var almindelig i gamle haver, hø­rer hertil.

 

2) ItaIica-gruppens træer er små, tornløse og lidt stive. Frugterne er oftest runde med en spids sten, som hænger ved kødet. Hertil hører 'Reine Claude' -typerne.

 

3) Domestica-gruppen danner større, tomløse træer. Frugten er oftest lang­agtig til oval. Stenen er flad, spids og skarpkantet og slipper kødet.

 

4) Syriaca-gruppen omfatter de ægte mirabeller og anvendes sjældent her i landet.

 

Sorter: Gennem forædlingsarbejdet er der nu skabt alle mulige overgange mellem disse typer. Der er beskrevet ca. 2000 forskellige sorter. Nogle af de vigtigste sorter, som også skulle være til at finde i planteskolerne, er:

 

'Althans Reine Claude' er en stor, rund blomme med en svag fure. Far­ven er livlig rødbrun på solsiden, mens skyggesiden er rdere bleggul. Der er en fin, lys dug. Huden er tyk og sej, men trækkes let fra kødet. Kødet er gyldent til grønliggult, fint, meget saftigt og har en fin aroma. Stenen er stor og ujævn og slipper ikke kødet. 'Althans Reine Claude' er en af vore fineste spiseblommer , og den modner om­kring midten af september. Træet bli­ver ret stort og stift. Sorten kræver fremmedbestøvning, fx med 'Vic­toria'. Udbyttet er middel og udtyn­ding sjældent nødvendig.

 

'Czar' er en middelstor, næsten rund blomme med en bred, dyb fure. Far­ven bliver mørkviolet, næsten sort, med en lys dug. Huden er tyk og sur og hænger fast ved kødet. Kødet er gult og saftigt, ret fast og noget trævlet. Smagen er frisk sødlig-sur. Stenen er ret lille og løsner ikke fra kødet. Træet

er middel af vækst, sundt, og sorten er selvbestøvende.

 

'Experimentalfältets Sveske' er en lille til middel, aflang blomme med en bred, flad fure. Farven bliver sortrød med en hvid dug. Huden er lidt sej, men kan let trækkes af kødet. Kødet er gullig-grønt, fast og saftigt, sødt med en god aroma. Stenen er ret stor og forholdsvis glat. Den slipper let kødet. Frugten modner omkring månedsskif­tet august-september. Det er en for­trinlig blomme både til at spise frisk og til køkkenbrug. Den kan tørres, men sveskerne bliver noget små. Sorten er selvbestøvende.

 

'Italiensk Sveske' er en stor, oval (sve­skeformet) blomme med en ret flad fure. Farven er fra mørk rødbrun til mørk purpurrød med lys dug. Huden er tynd, men sej, og trækkes let af. Kødet er grønliggult med brunlige teg­ninger, fast, ret tørt og har en sød, krydret smag. Kødet slipper let stenen. Stenen er stor, tynd, ret glat og tilspid­set. 'Italiensk Sveske' modner fra sidst i september til midten af oktober. Den bør plukkes i flere omgange, da den modner ret ujævnt. I milde efterår bliver den en fortrinlig blomme både til at spise, til køkkenet og til tørring eller frysning. Træet bliver ret lavt og bredt. Det er hårdført, og sorten er selvbestøvende.

 

'Kirkes' er en stor til meget stor og nærmest rund blomme med en bred, tydelig fure. Farven bliver blåviolet med en lys dug. Huden er tynd. Kødet er gulgrønt, fast, middelsaftigt og sødt med en god aroma. Stenen er middel­stor, ret jævn og slipper kødet. 'Kirkes' modner sidst i september og er en førsteklasses blomme. Træet bliver middelstort og kræver en lun plads. Sorten er selvsteril, men bestøves let af t.eks. 'Victoria' og 'Czar'.

 

'Opal' er en stor, rundagtig rød blom­me med blå dug og en bred, ret flad fure. Huden er ikke særlig sej. Kødet er gulligt, saftigt og velsmagende. Ste­nen løsner fra kødet. 'Opal' modner lidt over midten af august. Træet er sundt og rigtbærende, hvorfor udtyn­ding ofte kan betale sig. 'Opal' er selvbefrugtende og kan bruges som eneste sort.

 

'Ouillins Reine Claude' giver en stor frugt, som er næsten rund med en meget bred, flad fure. Farven er gul­grøn med en lys dug og røde prikker på solsiden. Huden er tynd og sart. Kødet er gulgrønt, blødt og saftigt med en god, noget sød smag. Stenen er stor og grov og slipper ikke kødet. 'Ouillins Reine Claude' modner i sidste halvdel af august. Den regnes for en af de bedste blommer. Træet bliver ret stort og stift. Sorten er selvbestøvende.

 

'Rivers Early Prolific' har en lille, rund til oval frugt med en bred fure. Farven bliver mørkt rødlilla med en hvidlig dug. Huden er sej. Kødet er hvidgul­ligt, ikke særlig saftigt, men fast og fint. Frugten modner først i august og kan tåle at blive rystet ned. Sorten er delvis selvsteril, men sorterne 'Czar' og 'Victoria' er gode bestøvere.

 

'Victoria' kan blive en stor oval blom­me med en svag fure. Farven bliver rødorange med en lys dug. Huden er tynd. Kødet er guldgult til lyst gult, blødt, men ikke særlig saftigt. Stenen er stor og ujævn og slipper ikke kødet. Smagen er hos veludviklede blommer god og frisk, mens den hos små blom­mer kan være tør og kedelig. 'Victoria' modner i sidste halvdel af september og er en af de bedst kendte blomme­sorter. Træet bliver ret lille med en overhængende vækst. Sorten er selvbe­støvende og en god bestøversort til andre blommer. Det vil næsten altid være nødvendigt at tynde ud i frugter­ne for at få blommer, som er værd at spise.

 

'Victoria' hører til de mest rigtbærende af vore haveblommer.

 

Blommetræer til småhaver:

Røde frugter: 'Althans Reine Claude', 'Opal', '',

Gule frugter: 'Ouillins Reine Claude',

Blå frugter: 'Czar', 'Experimentalfaltets Sveske', 'Italiensk Sveske'.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (51 stemmer)
Siden er blevet set 19.199 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1229715-07-2018 15:58:44 Susan Borg
Mit OPAL blommetræ er ca 2 år gammelt og har endnu ikke blomstret, I stedet er bladene blevet temmelig angrebet af små larver/orme på 5 mm. Er der noget, jeg kan gøre for at redde det. Du skriver noget om, at klippe det syge væk -De hullede gråbrune blade og ellers give det sæbevand eller spule det. -Men hvordan kan man vide, om man har fået alle ormene væk??? Venligst Susan Borg
1179617-08-2017 07:19:46 Christel Eriksen
Mit Reine claude-træ, nyt fra sidste år, har 5 blommer i år. De er jo ved at være modne nu, men har inden for de sidste to-tre dage sprækket i spidsen og en enkelt også fra top til bund. Det ligner noget der kunne have med blomsten/giflen at gøre, da den sprækker der hvor toppen af giflen har siddet. Hvad fejler mit træ? - og er der noget jeg kan gøre.
1095118-03-2017 18:45:13 Ellen Birgitte Jensen
Hvorfor "sprækker" barken på nogle grene på mit lille blommetræ (Opal iflg. skiltet - plantet for tre år siden), og hvad kan der evt. gøres?
515022-04-2016 09:27:11 zuzana vasa
Hvad er et tomløs træ? ") Domestica-gruppen danner større, tomløse træer."
375125-07-2015 12:45:36 Stine Bugge
Mit Victoria blommetræs blade er blevet helt gule allerede nu. Ved du hvorfor?
361506-06-2015 11:44:08 Ove Bjerring
Min opal blomme træ er visnet på den ene halve side , skal jeg fjerne hele planten
327106-05-2015 08:18:21 Gustav møller
Mit kirkes blommetræ er ca. 15 år og bærer kun ca. 20 ca. 20 blommer. Kan jeg ringe eller rodbeskæring træet og hvordan og hvornår?
327227-02-2015 07:25:16 Lars Trier Hansen
har i ægte Reine Claude?
327330-12-2014 14:51:30 joline
kunne godt bruge mere info om biologisk bekæmpelse af skadedyr og sygdomme. Jeg er ikke interesseret i sprøjtning i min have.
327425-03-2014 21:25:14 Kristian Frederiksen
Jeg har i dag købt et "Opal" blommetræ, jorden her en del sandet, her tænker jeg på reaktionstallet, der er nævnt omkring 7, men hvad kan man eventuelt gøre for at hæve dette tal, træet er ikke kommet i jorden endnu?
327503-08-2012 19:25:01 Henrik Klem Thomsen
Mine victoria blommer har en sygdom, hvor frugterne bliver blåligt misfarvet og efterhånden rådner og tørrer ind. Sygdommen er meget smitsom, men jeg har ikke kunnet finde den beskrevet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os