Logo

Haven i december

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i december

Decemberhaven kan have mange ansigter: stedsegrønne buske, røde og gule bær - eller helt dækket af den rene, hvide sne.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

--

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Vårlyng (Erica carnea 'Vivellii').

 

Artikel billede

Kristtorn, bær (Ilex aquifolium)

 

Artikel billede

Koreagran (Abies koreana)

 

Artikel billede

Hasselurt (Asarum europaeum)

 

Artikel billede

Berberis, bær (Berberis thunbergii)

 

Artikel billede

Troldnød (Hamamelis intermedia)

 

Artikel billede

Vinterglans (Pachysandra terminalis)

 

Artikel billede

Aukuba (Aucuba japonica)

 

Artikel billede

Ildtorn (Pyracantha coccinea)

 

Træer og buske i blomst

Hedelyng, purpurrosa (Calluna vulgaris 'Peter Sparks')

Kejserbusk, rosa (Viburnum fragrans)

Oktoberkirsebær, hvid (Prunus subhirtella 'Autumnalis')

Troldnød, gul (Hamamelis mollis)

Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)

Vårlyng, rød (Erica carnea 'Rubra')

Vårlyng, hvid (Erica carnea 'Springwood')

Vårlyng, lillarosa (Erica carnea 'Winter Beauty')

 

Træer og buske med bær

Aukuba, røde bær (Aucuba japonica)

Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)

Ildtorn, røde, gule, orange bær (Pyracantha coccinea)

Kristtorn, røde bær (Ilex aquifolium)

Myrtekrukke, hvide, røde bær (Pernettya mucronata)

Pebertræ, røde giftige bær (Daphne mezereum)

Snebær, hvide bær (Symphoricarpos albus)

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)

 

Træer og buske med høstfarve

Avnbøg, brun (Carpinus betulus)

Bøg, bronze brun (Fagus sylvatica)

 

Stauder i blomst

Julerose, hvid (Helleborus niger)

Lyngasters, hvid (Aster ericoides)

Vinterasters, mange farver (Chrysanthemum indicum)

 

Løg og knolde

Tidløs, lillarosa (Colchicum autumnale)

 

Havearbejdet generelt

Mange haveejere forestiller sig, at haven går i vinterhi i december. Men det er nok snarere ønsketænkning for den, som gerne vil puste ud efter et hektisk haveår med jordarbejde, lug­ning og vanding, med såning og plantning, græsklipning, beskæring og afpudsning. For haven selv går sandelig ikke i hi. Planterne lever troligt videre over og under jorden, oftest skjult for det menneskelige øje. Selvom haveejeren nok kan sæt­te tempoet en smule ned, så kan han ikke sætte sig til rette og blot afvente forårets komme. Der skal stadig gø­res en indsats, så havelivet bliver smukt og spændende også næste år. Men nu her i december! Hvad er der mere at gøre?

Jo, der skal vandes og gødes, og den bare jord skal dækkes. Spaden og saksen kræver ikke så flit­tig anvendelse. Ofte kan netop de to redskaber gøre mere skade end gavn i haven.

Det er rigtigt, at der skal vandes, selvom det kan lyde fjollet i en kold tid med en i forvejen fugtig jord. Blot det ikke er frostvejr, skal især rododendron og andre stedsegrønne træer og buske have en masse vand til erstatning for det vand, som hele tiden fordamper fra blade eller nåle. Og rødderne kan jo ikke suge vand fra den frosne jord. Derved kommer der uorden i vandbalancen.

Det er en gylden regel, at planter­ne kun skal gødes, når de er i fuld groning. Men sent på året kan vi ud­lægge et depot af plantenæring, som kan optages, når væksten kommer i gang igen om foråret. Alle havens planter vil sætte pris på at få andel i sådan et reservelager.

Den bare jord mellem træer, bu­ske, stauder og roser bør tildækkes med visne blade, kompostjord, spag­num eller barkflis, så jorden ikke ud­tørrer for hurtigt. Dækkematerialet bliver efterhånden til livgivende muld. Det er det rene sløseri at rive de nedfaldne blade sammen og smi­de dem i skraldeposen. De gør bedre gavn i haven. Og så det, som man ikke skal gøre:

Lad være med at grave mellem ha­vens planter. Det ødelægger blot rødderne i jordoverfladen. Og lad være med drastiske beskæringer. Man bør indskrænke sig til beskedne udtyn­dinger, hvis planterne er blevet for tætte.

 

Arbejde med jorden

Rivning: Fjern på ny visne blade, som har lagt sig i driver på græsplæ­nen.

 

Topdressing: Dæk jorden (mod ud­tørring og frost) mellem stauder, ro­ser og buske med barkflis, visne bla­de eller kompostjord.

 

Gødskning: Blandingsgødning kan 'udsås' oven på sneen, så den smelter ned i jorden sammen med smelte­vandet. Det giver en god næringsre­serve for planternes nyvækst om for­året.

 

Vanding: Man kan stadig vande ro­dodendron og de øvrige stedsegrøn­ne i tøperioder.

 

Arbejde med planterne

Plantning: I tøvejr og ikke-frossen jord kan man stadig plante løvfæl­dende træer og buske, men det er for sent at plante stedsegrønne.

 

Beskæring: Prydbuske, frugtbuske og frugttræer kan udtyndes og beskæres. Det er en fordel at foretage arbejdet, når jorden under og mellem planter­ne er frosset, så man lettere kan fær­des der.

 

Opbevaring: Overvintrende knolde indendørs ses regelmæssigt efter. Bedste temperatur er +2°C, aldrig for varmt, aldrig frost. De skal snarere have det tørt end fugtigt, men må selvfølgelig ikke tørre helt ud.

 

Plantebeskyttelse

Vinterdækning: De fleste haveplanter er hårdføre i vort klima. De tager især skade af udtørring (modvirkes ved vanding i tøperioder og ved jorddækning med granris, spagnum og barkflis) og af stærkt skiftende temperaturer, især sent på vinteren (modvirkes ved dækning med granris eller halmmåtter).

 

Snetryk: Tykke lag af våd tøsne kan tynge grenene, så de knækker. Fjern sneen forsigtigt med en blød kost uden at ødelægge kviste og knopper.

 

Snerydning: Udstrøning af salt til smeltning af sne og is må ikke finde sted i haven eller i indgange og ind­kørsler. Allerbedst - og mest ufarligt - er det at bruge sneskraber og kost.

 

Bekæmpelse af sygdomme: Plæne­græsset kan angribes af sneskimmel, især når græsset er dækket af sne i længere tid og fortrinsvis, når man færdes meget på sneen. Bekæmpes med Brassicol samt ved slet ikke at gå el. lege på den snedækkede plæne.

 

Artikel billedeArtikel billede

Sneskimmel findes ofte på mange græs­plæner, hvor sneen har dækket arealet i lange perioder.

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Angreb af sneskimmel kan fo­rebygges ved at sprøjte med eller ud­strø et svampemiddel som Brassicol, vel at mærke før sneen dækker plæ­nen.

 

Hække: Selvsåede ahorn, elm og hyld i hækkene bør fjernes med fuld rod, mens man endnu kan skelne dis­se ukrudtsplanter fra de 'rigtige' hækplanter.

 

Artikel billede

Pebertræet (Daphne mezereum) bærer stadig de skinnende røde bær, hvis decembervejret er mildt. Men husk, at bærrene er dødeligt giftige!

 

Prydtræer: De fleste havebøger for­tæller, at beskæring af træer og buske skal foretages i vinterhalvåret, når bladene er faldet af. Ikke alle træer kan imidlertid tåle en december-be­skæring. Prydtræer som birk, blod­blomme, løn, prydkirsebær og vinge­valnød har så tidlig saftstigning, at de vil 'bløde' fra sårene, hvis de be­skæres nu.

Ved beskæring eller udtynding af andre træer skal man passe på ikke at skære for meget væk - og ikke at lave for store snitsår. Træerne reage­rer på beskæring ved at sende mest mulig plantesaft op til snitsåret for at hele såret så hurtigt som muligt. Overalt på stammer og grene sidder der bitte små knopper ('sovende øj­ne') skjult i barken. De sovende øjne nærmest snitsåret pirres om foråret til at bryde frem. Derved dannes tæt­te knipper af kviste og smågrene ­og i stedet for den ene afskårne gren får man dannet måske tyve nye skud. Slutresultatet er, at man giver træet en grim, riset og alt for tæt vækst. Samtidig vil blomstringen formind­skes. Hvis det drejer sig om frugtbæ­rende træer, vil det også gå ud over antal og størrelse af udviklede frug­ter.

Derfor skal al beskæring ind­skrænkes til det mindst mulige:

1) Fjern alle døde, syge og sårede grene.

2) Fjern kun enkelte store gre­ne inde i trækronen, så denne får en smuk form og således, at der kom­mer lys og luft ind i kronen.

3) Fjern en del af de langskud, som kun udvikler blade, men ikke blomster og frugt.

 

Artikel billede

Udtynding af buske, både frugtbuske og prydbuske, sker ved nedskæring af de ældste grene helt ned til jordoverfladen.

 

Prydbuske: Også prydbuskene skal hellere udtyndes end beskæres. Na­turligvis skal man ikke fjerne de ny­udviklede grene, der allerede nu er tæt besat med blomsterknopper, som vil springe ud næste forår eller som­mer. Det gælder bl.a. forsytia og spi­ræa. Og man skal heller ikke klippe toppen af langskud. De vil reagere som nævnt under prydtræer med at sende et helt knippe af småskud frem. Det giver en grim og riset vækst.

Derimod kan man gå frem ef­ter følgende recept:

1) Fjern alle døde, syge og sårede grene ved basis.

2) Fjern de allerældste skud helt fra jordoverfladen.

3) Fjern grene, som krydser hinan­den og gnaver mod hinanden.

4) Fjern alle små og svage skud.

5) Fjern de afblomstrede grene, som ikke vil give blomster næste år (for­sytia, spiræa).

 

I stedet for at afklippe større grene, som generer nabobuskene, var det nok en ide at nedskære eller rydde f.eks. hver anden busk.

Ikke blot prydbuskene, men alle havens planter kan gives en forråds­gødning nu sidst på året- Den skal nemlig tilføres så sent, at planterne ikke med det samme kan optage den og fortsætte væksten så længe, at planteskuddene ikke når at blive modne og træagtige inden vinteren. Derfor holder man om sommeren op med at gøde i juli-august og giver først forrådsgødningen i november­-december. Til gengæld ligger næ­ringsstofferne klar til brug, når plan­terne behøver dem om foråret.

 

Artikel billede

Kun hunplanterne hos mistelten (Viscum album) bærer de smukke, klæbrige, hvide frø. Mistelten snylter bl.a. på æbletræer.

 

Slyng- og klatreplanter: Sarte typer af storblomstret klematis bør vinter­dækkes med granris og tørt, vissent løv.

 

Roser: Lad blot roserne passe sig selv. Topskud, som ser visne ud, skal ikke fjernes. Vent med al beskæring til april.

 

Stauder: Fjern de sidste ukrudtsplan­ter mellem stauderne. Det skal ske ved håndlugning, ikke med hakke­jern eller kultivator. Lad staudetop­pen blive siddende og foretag top­dressing med visne blade, kompost­jord eller barkflis.

 

Stenplanter: Dæk de frostfølsomme stenplanter med granris.

 

Løg og knolde: Hvis jorden ikke er frosset, kan man endnu nå at lægge de sidste tulipanløg. De grønne blad­rosetter på madonnalilje bør skær­mes mod barfrost med granris.

 

Artikel billede

Udtynding af frugttræer: Fjern alle grene, som krydser hinanden, og som giver kro­nen en uheldig form. Efterlades store stabbe, udvikles ofte en masse 'vanris' fra de 'sovende øjne'. Fjern omgående vanrisene.

 

Frugttræer: Beskæring af frugttræer er behæftet med både fordomme og overtro. Men et frugttræ i en privat­have skal jo ikke konkurrere med en hel frugtplantage. Derfor er der hel­ler ingen grund til at anvende samme metoder som erhvervsgartneren. Han beskærer for at få et stort udbyt­te af særlig store, sunde og velfarve­de frugter. Han t ynder ud i kronerne for at begrænse træernes størrelse og for at lette plukningen. Men øverst på listen hos den private 'frugtavler' står nok ønsket om at få et passende udbytte af træerne - og i øvrigt at kunne nyde synet af træet året igen­nem, ikke mindst når det blomstrer og bærer frugt. Vil man alligevel ha­ve fat i saksen, bør man notere sig følgende om virkningen af en beskæ­ring: Nyplantede træer begynder se­nere at bære frugt, hvis de beskæres. Kraftigtvoksende træer udvikler kraftigere grene og blade, når de be­skæres. Træerne giver færre, men større frugter af bedre kvalitet, når de beskæres.

En enkelt type frugttræer kan det være rimeligt at beskære. Det er espaliertræerne, som skal sporebe­skæres. Det er en hel videnskab, som går ud på at få udviklet et stort antal blomstrende og frugtbærende 'dværg­skud'. Hos æbler og pærer er det kor­te, tykke, nærmest rynkede skud med tykke blomsterknopper. Hvis man fjerner en masse dværgskud, får man mindre blomstring og frugthøst næ­ste sommer. Til gengæld bliver de enkelte frugter større og sundere. Ved sporebeskæring fjernes overflø­dige langskud (som kun udvikler bla­de), og dværgskuddene afkortes.

 

Frugtbuske: Alle frugtbuske bør være udtyndet for længe siden. Vinranker­ne skal beskæres inden nytår for at undgå, at sårene 'bløder'. Hovedran­ken skæres tilbage til en meter over sidste års længde. Alle sideskud klip­pes af, helt ind til 4 cm fra hovedran­ken.

 

Køkkenurter: Opbevaringskulen med rodurter efterses og udluftes, når det ikke er frostvejr. Porrer og rosenkål i urtebedene dækkes med halm eller tørre, visne blade mod barfrost og vinterblæst.

--

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.801 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
530306-06-2016 15:40:19 hans
hvornår beskæres pebertræet bedst.

Fortæl dine venner om os