Logo

Haven i januar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i januar

Evt. sne på havens træer og buske er meget dekorativ - men den tunge og våde tøsne kan nemt ødelægge knopperne og knække kvistene. Fjern sneen når solen er ved at smelte den.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Kejserbusk (Viburnum fragrans)

 

Artikel billede

Pebertræ (Daphne mezereum)

 

Artikel billede

Myrtekrukke, hvid (Pernettya mucronata 'Alba')

 

Artikel billede

Vårlyng (Erica carnea 'Springwood')

 

Artikel billede

Julerose (Helleborus niger)

 

Artikel billede

Vårlyng (Erica carnea) 

 

Artikel billede

Troldnød, rød (Hamamelis japonica)

 

Artikel billede

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

 

Artikel billede

Vinterlue (Stranvaesia davidiana)

 

Træer og buske i blomst

Kejserbusk, rosa (Viburnum fragrans)

Pebertræ, rød (Daphne mezereum)

Pebertræ, hvid (Daphne mezereum 'Alba')

Troldnød, gul (Hamamelis mollis)

Troldnød, rød (Hamamelis japonica)

Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)

Vårlyng, rød (Erica carnea 'Rubra')

Vårlyng, hvid (Erica carnea 'Springwood')

Vårlyng, rosa (Erica carnea 'Winter Beauty')

 

Træer og buske med bær

Aukuba, røde bær (Aucuba japonica)

Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)

Ildtorn, orange bær (Pyracantha coccinea 'Beral')

Ildtorn, røde bær (Pyracantha coccinea 'Lani')

Ildtorn, orangerøde bær (Pyracantha crenata-serrata 'Orange Glow')

Ildtorn, orange bær (Pyracantha rogersiana 'Golden Charmer')

Ildtorn, gule bær (Pyracantha hybrida 'Soleil d'Or')

Kristtorn, orangerøde bær (Ilex aquifolium 'J. C. van Toll')

Kristtorn, røde bær (Ilex aquifolium 'Pyramidalis')

Myrtekrukke, hvide bær (Pernettya mucronata 'Alba')

Myrtekrukke, røde bær (Pernettya mucronata 'Coccinea')

Myrtekrukke, rosa bær (Pernettya mucronata 'Rosea')

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)

 

Stauder

Julerose, hvid (Helleborus niger)

 

Havearbejdet generelt

Ved nytårstid går haveejeren ofte i vinterhi efter sommerens og efter­årets ihærdige havearbejder. Mon haven også hviler om vinteren? Ja, tilsyneladende. Træerne og buskene har tabt bladene, toppen på stauder og andre urter er visnet ned til jord­overfladen, og græsset har mistet sin friskgrønne farve.

Alligevel foregår der et virksomt liv bag barken og nede i jorden. Planterne forbereder sig på vækst og blomstring i det kommende forår, hver på sin måde.

Havens planter kommer fra vidt forskellige egne af J orden med helt forskellige klima- og jordbundsfor­hold, så forberedelserne til nyvækst og blomstring er også forskellige. Nogle planter afventer simpelt hen forårets varme og væde for at springe ud. Andre skal først påvirkes af vin­termørke og kulde, før deres celler reagerer på den rigtige måde og udlø­ser løvspring, blomstring og frugt sæt­ning. Nogle haveplanter kræver en indsats fra havedyrkerens side, men de fleste klarer det uden hjælp. Man­ge af de traditionelle vinterarbejder i haven er i virkeligheden overflødi­ge, og i mange tilfælde gør de mere skade end gavn. Derfor skal man hel­ler ikke nu i januar være ked af, at man ikke nåede at vintergrave ha­ven. Resultatet af en sådan efterårs­gravning eller vintergravning er blot ømme rygge og ødelagte planterød­der. Hvis vinterdækningen med halmmåtter eller granris ikke er ble­vet udført efter sædvane, er der hel­ler ikke sket så meget skade ved det. Langt de fleste haveplanter er fuld­stændig hårdføre her i landet, så de behøver absolut ingen dækning. Kun virkelig sarte, sydlandske planter skal man pylre om - ikke så meget af hensyn til kulden, men for at ud­jævne de store temperaturændringer, der forekommer senere på vinteren (oftest i februar og marts med stærk sol og varme om dagen og ofte meget kolde nætter).

De vigtigste januar-arbejder bliver da beskæring og udtynding af træer og buske. Og den slags arbejder skal altid udføres efter forskrifterne, hvis ikke de skal gøre mere skade end gavn. Saks og sav hører til de farlig­ste haveredskaber, især i en ukyndigs hånd.

 

Arbejde med jorden

Gravning: Forsinket efterårsgravning (vintergravning) i køkkenhaven kan udføres nu.

Rivning: Fjern de visne blade fra græsplænen med en vifte- eller gum­mirive.

 

Topdressing: Den nøgne jord under buske og træer kan dækkes (topdres­ses) med visne blade, barkflis eller kom post j ord.

 

Lugning: Fjern enårige og flerårige ukrudtsplanter. Selv i korte tøperio­der kan blandt andet stolthenrik fortsætte blomstring og frø sætning.

 

Gødskning: Kunstgødning kan strøs ud oven på sneen, så gødningen lang­somt opløses og siver Hed i jorden til planterødderne.

 

Vanding: I milde perioder vandes ro­dodendron og andre stedsegrønne træer og buske, men undgå stående vand omkring planterne, som kan ta­ge skade deraf, når frosten atter ind­finder sig.

 

Arbejde med planterne

Såning: Frø af sommerbegonie og andre sommerblomster med lang ud­viklingstid kan sås i kasser og skåle i vindueskarmen.

 

Stikning: Stiklinger kan skæres af in­dendørs overvintrede pelargonier, heliotroper og flittigliser til forårsud­plantning i haven. Sæt stiklingerne i en krukke med vand, hvor de snart danner rødder.

 

Plantning: De fleste træagtige planter kan nyplantes eller omplantes hele vinteren, blot jorden er tilstrækkelig optøet. Udsæt ikke de blottede rød­der for frost eller udtørring, men plant dem med det samme.

 

Beskæring: Frugttræer, frugtbuske og prydbuske kan beskæres eller udtyn­des nu. Men undgå beskæring af planter med tidlig og kraftig saftstig­ning som f.eks. abrikos, blomme, fer­sken, kirsebær, valnød og vinranke ­samt avnbøg, birk, løn og navr. De vil alle sammen 'bløde' fra snitsårene.

 

Plantebeskyttelse

Vinterdækning: Sarte planter bør dækkes med granris eller halmmåtter mod stærk frost og skarp vintersol.

 

Snearbejde: Fjern evt. tung og våd sne fra grenene på bl.a. stedsegrønne buske, så grene og kviste ikke knækker.

 

Plantesygdomme: Undgå angreb af sneskimmel på græsset ved ikke at trampe sneen fast sammen på plæ­nen.

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Hvis græsplænen er dækket af sne, bør man ikke gå eller lege på den. Når sneen trykkes sammen, kommer der ikke ilt ned til græsplan­terne, og så er der risiko for angreb af sneskimmel. Det er en svamp, som bedst bekæmpes ved udstrøning af Brassicol.

 

Artikel billede

Hække af bøg, liguster og tjørn klippes om vinteren. De skal være bredest forneden, smallest foroven. Gamle hække af liguster og tjørn kan forynges ved nedskæring til 30 cm over jorden.

 

Hække: Hække af bøg, tjørn og ligu­ster kan klippes nu. Prøv at forme hæksiderne, så hækken bliver bredest forneden, smallest foroven. Toppen skal aldrig klippes af hækken, før den har nået færdig højde (i naboskel ik­ke over 180 cm, siger hegnsloven). En gammel hæk kan forynges ved nedskæring til 20-30 cm over jord­overfladen. Så vil hækken skyde kraftigt igen. Det gælder tjørn og li­guster, men bøg kan ikke tåle en så voldsom behandling. Hvis der ligger saltmættet sne langs hækken ud mod fortovet, så må den omgående fjer­nes, hvis ikke hækken skal tage skade af saltet.

 

Prydtræer: Udtynding af kronen eller opstamning af træerne kan foretages nu. Men hverken birk, valnød eller løn (ahorn) kan tåle afskæring af større grene. Deres saft stigning er nemlig for længst gået i gang - så dem må man vente med at beskære til efter løvspring.

Tung og våd sne kan tynge grene­ne ned eller endog helt knække dem. Fjern sneen forsigtigt med en blød kost, så knopperne ikke tager skade. Roser: I vintertiden skal roserne ha­ve fred. De tåler ikke beskæring. Lad det vente til engang hen i april. Så godt som alle de rosensorter, man kan købe i de danske planteskoler, er fuldstændig hårdføre. De behøver altså ikke vinterdækning.

 

Stauder: Også langt de fleste stauder er helt hårdføre. Alligevel kan de godt lide en vinterdækning med granris, som vil holde på den ned­faldne sne. Så hindrer man jordskor­pen i at udtørre for meget.

 

Stenplanter: De fleste stenplanter stammer fra bjergegne, hvor de om vinteren er dækket af et tykt lag sne. Det modvirker tørke og frostskade. I haven kan man holde på den ned­faldne sne ved at dække stenplanter­ne med granris, ligesom man gør med stauderne.

 

Løg og knolde: Mange overvintrende løg og knolde bryder sig ikke om den store mængde fugtighed i den danske vinter. Det gælder for resten også en del stenplanter og stauder. Dem kan man hjælpe til en bedre overvintring ved for det første at dræne plantehul­let med småsten og grus, så der ikke samles stående vand omkring rød­derne. For det andet ved at dække planten eller plantestedet med en glasplade eller svær plastfolie. Dæk­ningen skal blot fjernes i god tid om foråret.

 

Sommerblomster: Det er nu, man skal forberede blomstringen i høj­sommeren. Studer frøkatalogerne og bestil frø af de sommerblomster, man gerne vil have i blomsterbedene i den kommende sommer. I øvrigt er det slet ikke for tidligt at så frø af visse enårige planter, som har en for­holdsvis lang udvikling. Det gælder først og fremmest sommerbegonier. Frøene er uendelig små. De kan sås i kasser eller potter i en meget let jordblanding af tørvemel og sand. Frøene strøs ud oven på jorden og trykkes kun let ned. Jorden dækkes bagefter med en glasplade. Stil kas­sen eller potten i en lun vindues­karm.

 

Frugttræer: Både æble- og pæretræer kan beskæres eller udtyndes nu. Gammeldags 'spore beskæring' af de knudrede dværgskud (frugtgrene) be­nytter man sjældent. Men det er vig­tigt at fjerne nogle grene helt fra ba­sis, så kronen ikke bliver for tæt. Fjern syge og knækkede grene og li­geledes grene, som krydser eller gni­der mod hinanden.

 

Frugtbuske: Stikkelsbærbuskene bli­ver hurtigt for tætte. Fjern de ældste grene helt nede fra basis. Husk, at ribsbuskene giver flest blomster og bær på de gamle skud, mens solbær­buskene får flest bær på de unge skud. Det må man tage hensyn til ved udtyndingen.

 

Køkkenurter: Man kan allerede nu give sin køkkenhave en forråds­gødskning, så næringsstofferne ligger klar i jorden, når man planter og sår til foråret. Man kan anvende 50 g blandingsgødning pr. m². Desuden kan man supplere med 100 g benmel eller animix, ligeledes pr. m².

 

--

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 5.331 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os