Logo

Haven i juli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i juli

Rosen er den mest populære haveblomst. I juli har den sin højsæson. Prøv at samle de forskellige rosensorter i grupper - det giver den bedste farvevirkning i haven.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Stueplanter i haven

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Rose (Tehybrid 'Pascali')

 

Artikel billede

Ridderspore (Delphinium hybridum 'Blue Nile')

 

Artikel billede

Dahlia (Dahlia hybrida 'Coltness')

 

Artikel billede

Rose (Tehybrid 'Peace')

 

Artikel billede

Høstfloks (Phlox paniculata 'Mother of Pearl')

 

Artikel billede

Fingerbøl (Digitalis purpurea 'Excelsior')

 

Artikel billede

Jakobsstige (Polemonium caeruleum)

 

Artikel billede

Pragtrøllike (Achillea filipendulina)

 

Artikel billede

Fuchsia (Fuchsia hybrida 'Coachman')

 

Træer og buske

Hortensie, hvid, rød, blå (Hydrangea macrophylla)

Klatrehortensie, hvid (Hydrangea petiolaris)

Lavendel, blå (Lavandula angustifolia)

Perikum, gul (Hypericum calycinum)

Potentil, gul, hvid (Potentilla fruticosa)

Roser, alle farver ÷ blå (Rosa)

Tulipantræ, gul (Liriodendron tulipifera)

Uægte jasmin, hvid (Philadetphus lemoinei)

 

Stauder

Abeblomst, gul, rød (Mimulus guttatus)

Akantus, hvid, lyserød (Acanthus mollis)

Akeleje, blå, hvid, rød, gul (Aquilegia hybrida)

Alunrod, rød (Heuchera hybrida)

Bakkestjerne, hvid, rosa, violet (Erigeron hybridum)

Ballonklokke, blå (Platycodon grandiflorum)

Brudeslør, hvid, rosa (Gypsophila paniculata)

Brændende kærlighed, rød (Lychnis chalcedonica)

Bægerklokke, blå, rosa (Adenophora liliifolia)

Daglilje, gul, orange, rød (Hemerocallis hybrida)

Fredløs, hvid (Lysimachia clethroides)

Frøstjerne, violblå (Thalictrum dipterocarpum)

Funkia, hvid, blå (Hosta)

Gyldenris, gul (Solidago hybrida)

Gåseurt, gul (Anthemis tinctoria)

Havebetonie, purpur (Stachys grandiflora)

Hestemynte, violet, hvid, rosa, rød (Monarda didyma)

Hør, blå (Linum perenne)

Høstfloks, alle farver ÷ gul (Phlox paniculata)

Jakobsstige, blå, hvid (Polemonium caeruleum)

Kattehale, lilla, purpur (Lythrum salicaria)

Klokkeblomst, blå, hvid i mange arter (Campanula)

Kokarde, gul (Gaillardia aristata)

Kongelys, gul (Verbascum nigrum)

Kvæsurt, rød (Sanguisorba obtusa)

Kæmpemargerit, hvid (Chrysanthemum maximum)

Lammeøre, rød (Stachys olympicai

Latyrus, hvid, rosa, rød (Lathyrus latifolius)

Lupin, mange farver (Lupinus polyphyllus)

Løvefod, gulgrøn (Alchemilla xanthochlora)

Macleaya, hvid (Macleaya cordata)

Mandstro, blå (Eryngium amethystinum)

Mjødurt, hvidgul (Filipendula hexapetala)

Natlys, gul (Oenothera tetragona)

Nellike, hvid, gul, rosa, rød (Dianthus)

Nøkkerose, hvid, rosa, rød, gul (Nymphaea hybrida)

Nøkketunge, gul (Ligularia c!ivorum)

Perlekurv, hvid (Anaphalis margaritacea)

Pæon, rød, rosa, hvid (Paeonia lactiflora)

Ridderspore, hvid, blå, violet (Delphinium hybridum)

Røllike, gul (Achillea filipendulina)

Salvie, violet (Salvia nemorosa 'Ostfriesland')

Skabiose, hvid, blå (Scabiosa caucasica)

Skønhedsøje, gul (Coreopsis verticillata)

Solbrud, gul, orange, bronze (Helenium hybridum)

Sporebaldrian, rød (Centranthus ruber)

Stjerneskærm, rosahvid (Astrantia maxima 'Rosea')

Stormhat, hvid, blå, lilla (Aconitum napellus)

Stregbælg, lyslilla (Galega officinalis)

Sølvlys, hvid (Cimicifuga racemosa)

Tidselkugle, blå (Echinops bannaticus 'Taplow Blue')

Valmuesøster, blå (Meconopsis betonicifolia)

Valmuesøster, gul (Meconopsis cambrica)

 

Løg og knolde

Dahlia (georgine), mange farver (Dahlia variabilis)

Kongelilje, hvid (Lilium regale)

Pragtlilje, hvid, rosa (Lilium speciosum)

Tigerlilje, orangerød (Lilium tigrinum)

 

Sommerblomster

Blåkvast, blå, violet (Ageratum houstonianum)

Fingerbøl, hvid, rosa, purpur (Digitalis purpurea)

Fløjlsblomst, gul, orange, bronze (Tagetes patula)

Fuchsia, rød, hvid i mange sorter (Fuchsia hybrida)

Guldvalmue, gul, hvid (Eschscholzia californica)

Jernurt, hvid, blå, purpur, rød (Verbena hybrida)

Kongelys, gul (Verbascum olympicum)

Løvemund, alle farver ÷ blå (Antirrhinum majus)

Morgenfrue, gul, orange (Calendula officinalis)

Sommerfugleblomst, hvid, gul, rosa, rød (Nemesia strumosa)

Stokrose, hvid, gul, rosa, rød (Althaea rosea)

Tobak, hvid, purpur, rosa, rød (Nicotiana affinis)

 

Havearbejdet generelt

Juli er ferietid. Men havens planter holder ikke ferie. Tværtimod! De vokser og udvikles som aldrig før. Det er netop nu, de allermest trænger til pasning. De skal vandes, gødes og klippes. De skal afpudses, og ukrudtet skalluges bort. Det er vanskeligt at rejse bort fra alt dette arbejde, og det kan være svært eller umuligt at overlade det til familie, venner eller naboer.

Og skal der en havemand eller en gartner ind i billedet, kan det også blive bekosteligt. Men meget af det er problemer, som kan undgås ved en rigtig planlægning af haven og havearbejdet. Græsplænen kan man give en feriehvile. Lad være med at slå græsset. Det gør ikke noget, at det bliver lidt langt her i højsommeren. Bagefter kan det klippes ned i 'normal' højde. Så bliver der blot mere afklippet græs at rive sammen, og plænen er måske en smule gul de første uger efter sommerferien. Det kan man så hjælpe på ved vanding og gødskning.

Det samme gælder stauder, roser og andre blomster. De må have en ekstra afpudsning efter ferien.

 

Arbejde med jorden

Gødskning: Når roserne er afblomstret, udstrøs 40 g blandingsgødning pr. m². Samme dosis kan man give stauderne og sommerblomsterne. Undgå at ramme bladene med gødningen. Sørg for omhyggelig grundvanding efter gødskningen.

Også græsplænen kan trænge til gødning, f.eks. 40 g nitrofoska pr. m² (men for meget gødning giver for stærk vækst med påfølgende større klippearbejde!). Også plænen skal vandes grundigt efter gødskningen.

 

Vanding: Husk at 'sjatvanding er pjatvanding'. Giv mindst 30 mm ved hver vanding. Det kan måles ved at opstille en regnmåler i udkanten af turbinens rækkevidde. Vand helst formiddag eller eftermiddag.

 

Arbejde med planterne

Såning: Frø af toårige sommerblom­ster sås i sidste halvdel af juni eller første halvdel af juli (gyldenlak, forglemmigej, klokkeblomst, studenternellike og stedmoderblomst). Frøene sås i en let, gennemkultiveret jord, blandet med spagnum og sand. Når frøplanterne har skiftet blade, kan de prikles eller udplantes på blivestedet, hvor de blomstrer næste år.

 

Plantning: I køkkenhaven skal de nye jordbærplanter plantes sidst i juli. Det giver størst udbytte næste år.

 

Hækklipning: Hække af taks og tuja skal klippes nu, hvor sommerskuddene er modnet. Klippes de for tidligt, udvikles nye skud, som ikke bliver faste og stive inden vinteren og derfor kan fryse bort.

 

Beskæring: Vildskud på roser fjernes ved at rives af ved deres basis. Brug ikke en rosensaks til dette arbejde.

 

Afpudsning: Afblomstrede stauder skæres ned omtrent til jordoverfladen, hvor de vil danne nye, friske bladrosetter. Fjern hele tiden de visne rosenblomster for at fremme udviklingen af nye knopper senere på sommeren. Latyrus-espalieret skal næsten hver dag renses for visne blomster, så blomstringen ikke går helt i stå.

 

Stueplanter i Haven

Stueplanterne kan sættes på ferieophold ude i haven, mens man selv er bortrejst. Lad planterne stå i potterne, som graves ned med overkanten i højde med jordoverfladen, bedst i let skygge under træer eller buske. Vand dem omhyggeligt - og husk at tage dem ind igen senest i september, hvor nattetemperaturen bliver for lav.

 

Arbejdet i de enkelte Haveafsnit

Græs: I varme og tørre somre kan græsplænen hurtigt få et gult og vissent udseende. Det behøver man egentlig ikke at fortvivle over. Efter en kraftig regnbyge eller to vil græsset forbavsende hurtigt blive grønt igen. Og man kan jo hjælpe på det ved selv at vande plænen. Men skal man spare på vandet, er der mange andre planter i haven, som snarere burde vandes i stedet for græsplænen.

Mos i græsplænen kan være et stort problem, men mange haveejere synes, at en mosset plæne er ganske smuk. Og så er den behagelig blød at gå på og at ligge på. Hvis man absolut vil have en rigtig græs-plæne (uden mos og uden ukrudt), så kan man opnå det på flere måder. Mosset skyder ofte frem, hvor der er skygge og fugtighed, og hvor græsplanterne ikke rigtig trives, fordi der er for lidt næring i jorden. Man kan med andre ord få en god og grøn plæne ud af det, hvis man blot gøder og vander og klipper rigtigt. Hvis man alligevel har fået en mosplæne, så kan man komme mosset til livs på følgende måde: køb 2 kg jernvitriol og 1½ kg svovlsur ammoniak og bland de to pulvere omhyggeligt sammen med et par spande tørt sand. Det strøs ud over de mosdækkede dele af plænen med let hånd, omtrent som salt på et stykke fedtemad. De nævnte mængder rækker til 100 m² plæne. Jernvitriol dræber mosplanterne, og ammoniakken sætter gang i græssets vækst. Kort efter kan man rive de døde mostotter af plænen med en kraftig, skarptandet rive. Bagefter skal man vande omhyggeligt, så græsvæksten rigtig kommer i gang.

 

Hække: Den gamle havemand sagde altid, at havens hække skulle klippes inden sankthans. Så kunne det afklippede nå at komme med på sankthansbålet. Men det er nok også den eneste grund til at klippe hækken så tidligt på året. Hækken har nemlig meget bedre af, at man venter med klipningen til et stykke hen i juli måned. Hvis hækken klippes for tidligt, vil den senere på sommeren skyde en ny 'pels' af friske skud, så man må i gang med yderligere en klipning sidst på sommeren. Dette arbejde kan man lige så godt spare sig selv for ved at foretage første klipning i løbet af juli. Hække af nåletræer (hvidgran, rødgran, lærk, taks, tuja) klippes også på denne årstid. Så er forårsskuddene udviklet og allerede blevet en smule hårde og træagtige. Efter juliklipningen vil nåletræshækkene ikke danne flere skud. De skal altså heller ikke klippes på ny om vinteren. Andre stedsegrønne hække kan være mere problematiske. Det gælder f.eks. buksbom, som helst skal klippes i maj. Hvis buksbomhækkene klippes her i juli, vil de sårede blade blive brune og svedne, og man kan risikere, at hele hækken bliver grim at se på. Til klipningen bør man anvende en hækkesaks med bølget skær. Til større hække kan det nok betale sig at anskaffe en elektrisk hækkeklipper. Det er vanskeligt at sige, hvor mange meter hæk der skal til, før det er rimeligt at købe en elhækkeklipper. Det afhænger af, hvor meget tid og hvor mange kræfter man vil ofre på hækken. Til en hæk på 10 eller 20 meters længde vil en håndklipper være tilstrækkelig. Håndklipperen skal have lange kæber og lange håndtag. Kæberne skal bue svagt bort fra hinanden i længderetningen. Deres spidser skal derimod overlappe hinanden. Inde ved basis er der en udsparing til overklipning af tykke grene. Men man skal nu ikke overbelaste saksen ved at prøve på at afklippe de allertykkeste grene. Dem bør man fjerne ved hjælp af en kraftig beskæresaks eller endnu bedre med et ørnenæb (ørneklo ). Ved juliklipningen skal man kun klippe så meget af hækken, at dens sider efter klipningen stadig ser grøn ud. En afretning i bredde og højde bør altid vente til vinterklipningen (efter løvfald).

Hvis man ikke er særlig øvet i hækklipningens ædle kunst, kan man udspænde en snor for at sikre sig, at hækken får lige sider og samme højde over det hele. Når klipningen er afsluttet, skal hækken være smallere foroven end forneden.

Snareorme er det populære navn på larverne af en lille natsommerfugl, som hedder spindemøl. De angriber af og til tjørnehækken, som helt kan blive ribbet for grønne blade, hvis man ikke griber ind i tide. Snareormene kan naturligvis slås ihjel ved sprøjtning med et kemikalie som lindan. Men en mere miljøvenlig metode består i at spule larverne og deres spind væk med en kraftig stråle fra haveslangen.

 

Prydtræer og prydbuske: Den tørre jord trænger stadig til vanding. Især skal de stærkt voksende buske have rigeligt med vand. Ganske vist når de fleste rødder ret dybt ned i jorden til forskel fra rødderne hos sommerblomster, stauder og roser. Men i tørre perioder kniber det for både træer og buske at få tilstrækkeligt med vand. Og hvad nu, hvis det bliver forbudt at vande i haven? Ja, der er flere måder at klare sig på. For det første kan man jo ikke forbyde haveejerne at vande med kande. Og det tunge arbejde med at fylde kanden, slæbe rundt med den og fordele vandet er nok til at sikre, at man ikke sløser med de kostbare dråber. Men lige så vigtigt som at hælde vand ud på jorden er det at hindre, at vandet fordamper for hurtigt fra bladene og fra jordoverfladen. Hvis det øverste jordlag holdes løs med en håndkultivator eller en let rive, så vil de luftfyldte porer i det løse jordlag nedsætte fordampningen betydeligt. På den måde får planterne større glæde af den vandmængde, der findes omkring rødderne lidt længere nede i jorden. Mellem træer og buske, men også i køkkenhaven, er det vigtigt at holde jorden løs sommeren igennem med en håndkultivator, en lugehakke eller en let rive. For resten kan vanding ofte gøre større skade end gavn. Hvis man anvender haveslange eller vandspreder alt for flittigt, vil jordoverfladen klaske sammen. Fra jordskorpen vil der ske en større fordampning, så planterne får mindre vand til rådighed. Den tætte jordoverflade vil heller ikke slippe luft (ilt) ned til røddernes ånding. Med andre ord: planterne kan komme til at lide af vandmangel, hvis man vander for kraftigt og forkert. Endelig er det kolde vandværksvand fra haveslangen medvirkende til at afkøle både jord og planter, så livsprocesserne nedsættes.

Normalt gøder man havens træer og buske med passende mellemrum, så de hele tiden har en passende mængde næring at tage af. Men årets sidste gødning skal faktisk uddeles først i juli. Hvis man nemlig gøder senere, i august-september, vil buskene blive ved med at vokse alt for langt hen på efteråret. De nydannede skud vil ikke nå at 'modne', altså blive faste og træagtige inden vinteren. De nye skud vil så ødelægges af frost og tørke i løbet af vinteren.

 

Slyng- og klatreplanter: Hvor man har slyng- eller klatreplanter espalieret op ad husets mure, er det vigtigt at forsyne dem med rigeligt vand, da jorden her er særlig udsat for at tørre. De kraftige typer af klatreplanter som klematis, vedbend og vildvin skal have knebet toppen af, inden deres ranker gror op i tagskægget, tagrender og nedløbsrør.

 

Artikel billede

'Super Star' er en af de mest populære fyldtblomstrede haveroser. Velegnet både i have og drivhus. Den har en fin duft.

 

Roser: Også roserne skal have tilstrækkeligt med vand i tørre perioder. Ligesom prydbuskene skal også roserne nu have den sidste gødningsmængde i år. Giv dem 40 g blandingsgødning pr. m², men heller ikke mere.

Bladlusene formerer sig livligt i det varme julivejr. Enkelte kolonier kan fjernes med håndkraft. Større mængder kan spules væk med en kraftig vandstråle fra haveslangen. Men er det helt galt, må man gribe til kraftigere midler som f.eks. giftsprøjtning. Den mildeste form er nok at anvende pyretrum, som er det mindst giftige af vore giftmidler. I private haver er der ingen som helst grund til at anvende de 'miljøfjendtlige' giftstoffer, som erhvervsgartnere og planteskoler må benytte sig af for at kunne fremstille og sælge sunde planter.

Afpudsning af visne blomster betyder lige så meget for havens udseende som rengøringen indendørs. De visne roser skal klippes af med en skarp rosensaks. Der skal følge et lille stykke stilk samt de to nærmeste løvblade med, når man fjerner den visne blomst. I det næste bladhjørne (altså ved det tredje blad under den visnede blomst) vil der dannes en ny blomsterknop, som syv uger efter springer ud med en ny rosenblomst.

 

Artikel billede

Snitroser afskæres med to grønne blade under blomsten. Fra den øverste, bevarede knop under snittet udvikles så en ny blomst i løbet af ca. 7 uger.

 

Hvis man fjerner for lidt af den visne blomsterstilk, kommer der ingen nye blomster på grenen. Fjerner man til gengæld for stort et stykke af stænglen, varer det betydelig længere end syv uger, før næste blomsterknop er klar til at springe ud.

I hele sommerperioden er det en god ide at besøge rosenplanteskoler og offentligt tilgængelige rosenhaver for at studere deres sortimenter. Gør notater om nye sorter og deres egenskaber med henblik på indkøb af rosenplanter til plantning i efteråret.

 

Stauder: Lugning i staudebedet kan gøres til et let overkommeligt arbejde. Man skal blot sørge for, at ukrudtsplanterne aldrig bliver ret store. Enårige ukrudtsplanter kan let trækkes op med håndkraft, især hvis jorden er let fugtig efter en regnbyge

eller en vanding af bedet.

 

Artikel billede

Jernurt (Verbena hybrida) skal have fuld sol og næringsrig jord.

 

Flerårige ukrudtsplanter bør aldrig få lov at brede sig i staudebedet. Men er der kommet mindre kolonier af skvalderkål, nælde eller kvikgræs, må de graves op med en gravegreb, så alle ukrudtsrødder følger med op. Hvis ukrudtet har bredt sig inde i en staudegruppe, er der næsten ikke andet at gøre end at grave hele staudeklumpen op, forsigtigt rive ukrudtsrødderne ud, og derefter plante stauden på ny. Husk at vande godt efter en sådan operation! Derimod er det både unødvendigt og forkasteligt at sprøjte med ukrudtsmidler i en privathave. I øvrigt er disse giftmidler lige så giftige over for haveplanterne som over for ukrudtsplanterne. Måske skulle man heller ikke tage det alt for højtideligt med nogle få, blomstrende ukrudtsplanter i haven. Mange af ukrudtsplanterne har jo de mest pragtfulde blomster. Og tænk på, at mange af vore stauder er 'ukrudt' andre steder på jordkloden under andre klima- og jordbundsforhold.

 

Artikel billede

Blå og violette stauder klæder hinanden. Til venstre blåkant (Nepeta faassenii) og til højre salvie (Salvia nemorosa 'Ostfriesland').

 

Artikel billede

Fløjlsblomst (Tagetes patula 'Harmony') har masser af blomster, desværre med en ubehagelig lugt.

 

Visne blomster bør afklippes, så snart de fremkommer. Det vil tit forlænge blomstringstiden. Afblomstrede pæoner skal ikke skæres tilbage - kun de visne blomster skal fjernes. For resten er pæonernes løv så smukt, at det vil være synd at skære det bort.

Haveiris skal deles og forynges hvert tredje år. Efter afblomstringen graves de op og deles. De ældste dele af rhizomerne (stængelknoldene) fjernes og kasseres. De unge og friske knolde plantes igen således, at den øverste del af knoldene ligger lige i jordoverfladen. Kommer de for langt ned i jorden, vil det gå ud over blomstringen næste år.

 

Artikel billede

Bakkestjerne (Erigeron hybridum 'Festi­vity') er en rigtblomstrende staude med meget lang blomstring.

 

Stenplanter: De mest populære stenplanter blomstrer i det tidlige forår. Nu, på denne tid, er de således afblomstrede. For at få en god genvækst er det nødvendigt at afpudse dem for visne blomster, så man undgår frødannelse. Det går blot ud over den fremtidige vækst og næste års blomstring. Mange af de pudedannende stenplanter vokser også bedre til, hvis de får en passende tilbageskæring. Det gælder især stenplanter som bakkenellike, blåpude, hønsetarm, lyngfloks, sløjfeblomst, snepude, vårfloks og ærenpris. Store partier af stenplanter kan klippes tilbage med en hækkesaks, mens enkeltplanter kan 'beskæres' med en rosensaks eller en fåresaks.

 

Bundplanter: Langt de fleste bundplanter hører til gruppen 'nemme haveplanter'. De kræver ingen særlig pasning, og ligesom ude i naturen klarer de sig selv. Enkelte af dem kan man dog pynte på ved tilbageskæring her i højsommeren. Det er især bundplanter på sollyse voksesteder, bl.a. bakkenellike, blåpude, draba, hønsetarm, kalkkarse, kattefod, klokke, lyngfloks, småhjerte, snepude, stenbræk, tvetand og ærenpris.

 

Vandplanter: De egentlige vandplanter klarer sig godt i sommervarmen. Synker vandstanden i bassinet, må der hældes frisk vand i ved hjælp af haveslangen. Hvis der udvikles alger og andemad i bassinet, må man 'luge' dem bort ved at skumme dem af vandoverfladen med en ketsjer eller en rive.

Andemad kan i øvrigt bekæmpes ved at drysse forsvindende små mængder blåsten i vandet, blot 2 g til 1m³ vand. Større mængder af blåsten, der er et kobbersalt, vil ødelægge bassinets planter, smådyr og fisk.

 

Sumpplanter: Alle sumpplanter kræver mere fugtighed end de øvrige stauder. Sørg for omhyggelig vanding og jorddækning med f.eks. tørvemel, findelt kompostjord og sammenrevet græs fra plæneklipningen.

 

Artikel billede

Opgravning af afblomstrede tulipaner: Kasser først de dårlige løg. Sorter de øvrige løg i to bunker efter. størrelse. Puds det visne af løgene før opbevaringen.

 

Løg og knolde: De sidste tulipaner er afblomstret nu. Skær ikke toppen af dem, før hele den grønne top er visnet ned. Hvis man har tænkt sig at omplante og flytte nogle af løgplanterne, må de af gode grunde graves op nu, inden toppen er visnet helt bort. Ellers kan man ikke finde dem! Hvis man går på jagt efter dem med gravegreb eller spade, kommer man uvægerlig til at såre en masse løg. De opgravede løg sorteres. Syge og sårede løg pilles fra og kasseres. De øvrige lægges til tørre et lunt sted, gerne med gennemtræk, og aldrig i fuld sol. Blot nogle få timers direkte sollys vil skade dem. Efter tørringen skal tulipanløgene opbevares ved en temperatur på omkring +20°C, indtil de skal lægges på ny i oktober.

Man skal gå helt anderledes til værks, hvis man vil omplante eller omlægge sine narcisløg. Hverken påskeliljer, pinseliljer eller tazetter bryder sig om at være over jorden i længere tid. For at kunne finde løgene må de ligesom tulipanerne graves op, mens de endnu har en smule grøn top. Ryst derefter den overflødige jord fra. Sorter de mindste og de syge løg fra, og plant narcisgrupperne med det samme på det nye voksested. Disse løg har kun en kort hviletid. Allerede i august begynder de at skyde nye rødder og spirer med blomsteranlæg. Skal man købe nye narcisløg, ville det ideelle være at anskaffe dem her i juli eller august - men desværre kommer de aldrig så tidligt i handelen. Til gengæld skal man altså skynde sig at købe dem og få dem i jorden, så snart plantehandleren har dem klar.

 

Liljer skal have fjernet de enkelte blomster, så snart de visner. De visne blomster brækkes af med en ganske kort stilk.

Dahlia er nu i fuld vækst. De elsker sol, varme og fugtighed. De skal derfor stå i havens luneste krog, og vi må passe dem med vand. Hver tredje uge skal hver plante have en håndfuld gødning - bedst en blandingsgødning, som indeholder både kvælstof, fosfor, kali og mikronæringsstoffer. Derimod vil en ensidig kvælstofgødning som salpeter fremme udviklingen af stængler og blade, mens der kun kommer få blomster. Hvis man vil have særlig store dahliablomster, kan man foretage en såkaldt 'udknopning'. Det vil sige, at man fjerner de mindre sideblomster i en blomsterstand og lader midterblomsten udvikles. For at fremme blomstringen må man fjerne hver vissen blomst med det samme. Dette afpudsningsarbejde bør i hovedblomstringstiden foretages hver eneste dag.

 

Artikel billede

Udknopning af Dahlia: For at få en stor og veludviklet midterblomst fjernes de to nærmeste blomsterknopper i bladhjørnerne.

 

Artikel billede

Prydtobak (Nicotiana alata) er en rigtblomstrende sommerblomst, hvis hvide, røde eller gule blomster dufter herligt om natten.

 

Sommerblomster: Højtvoksende sommerblomster som latyrus skal passes med opbinding. Hver eneste dag bør man gå latyrus-espalieret igennem og fjerne de visne blomster. Så vil planterne kvittere med en særlig storslået blomstring. De toårige sommerblomster, som blev sået i sidste måned, skal nu prikles i potter eller direkte på det fremtidige voksested.

Har man ikke fået sået sine stedmoder og gyldenlakker, så er det nu på høje tid.

 

Frugttræer: I de 'gode' frugtår er det ofte nødvendigt at fjerne en stor del af småfrugterne, så de øvrige frugter kan få en god udvikling. Frugttræerne deltager selv i dette arbejde. Under det omtalte 'junifald' kaster træerne nemlig en masse småfrugter, især ikke-bestøvede frugter. Allerede i juni skal vi have hjulpet blommetræerne med deres udtynding, og nu i juli kan vi tage os af æbler og pærer. Hos æbler er det især de frugtbare og ret småfrugtede sorter, man skal tage sig af: 'Cox's Orange', 'Guldborg', 'Ildrød Pigeon', 'James Grieve' og 'Transparente Blanche'. De skal udtyndes, så der er ca. 20 cm mellem hver frugt. De øvrige æblesorter kan give rimeligt store og brugbare frugter uden udtynding. Pærer udtyndes på samme måde som æbler. Det er især sorter som 'Coloree de Juillet', 'Conference' og 'Pierre Corneille', der skal udtyndes. Ved udtyndingen fjerner man først de frugter, der er beskadiget af sygdom eller skadedyr og derefter de mindste frugter. Hvis man så ryster grenene kraftigt, vil en del frugter falde af.

Udtyndingen kan ske ved, at man klemmer frugterne af mellem fingrene, men man kan også anvende en spids saks. De 'rigtige' frugtavlere benytter en særlig udtyndingssaks.

På espaliertræerne foretages en sommerbeskæring (se nærmere omtale i juni!). De lange årsskud på fersken skal bindes ind til espalieret.

 

Artikel billede

Busk-potentil (Potentilla fruticosa) er en lav busk med smørgule blomster fra juni til september.

 

Artikel billede

Lavendel (Lavandula angustifolia) er en stedsegrøn busk med et utal af blomster og fin duft. Tiltrækker en masse sommerfugle. En god sort er 'Hidcote'.

 

Frugtbuske: Hverken frugtbuske eller øvrige buske og træer i haven må få mere kvælstofgødning i år. K vælstoffet fremmer udviklingen af nye skud på de træagtige planter, og disse skud kan ikke nå at modnes og blive træagtige inden efteråret. Derfor er de udsat for at fryse tilbage i den påfølgende vinter. Derimod kan man godt give kali og fosfat til bl.a. frugtbuske, frugttræer og rododendron uden skadelige bivirkninger. Så skal man altså anvende specialgødninger og ikke de gængse blandingsgødninger (nitrofoska og hoechst), som indeholder store mængder kvælstof.

Alle de almindelige frugtbuske kan udtyndes efter bærhøst. Beskæringsmetoden er ikke ens for de enkelte arter, da de udvikler sig meget forskelligt. Ribs udvikler således blomster og bær på de gamle grene, mens solbær og stikkelsbær bærer frugter på de nye årsskud.

Hos solbær fjernes først de grene, som er 3-4 år gamle. De klippes af helt ved basis. De kan kendes på, at barken er sort, mens de yngre skud har lysere bark. Ved beskæringen sørger man for, at busken får en smuk form, og at der kan komme lys og luft ind i midten. Beskæringen kan godt foregå samtidig med bærplukningen. Så kan man plukke bærrene på de afskårne grene på et mere bekvemt sted end ude i 'solbærhaven'.

Med det samme bør man fjerne de solbærbuske, som er angrebet af solbærmider. Angrebet viser sig ved op­svulmning af de nye blomsterknopper, der blir kuglerunde. De syge planter bør brændes med det samme.

 

Ribs udvikler blomster og bær især på de ældre grene. Beskæringen eller udtyndingen består derfor i hvert år at fjerne en eller to af de ældste grene nederst eller inde i buskens midte. Derefter fjernes størstedelen af de nyudviklede unge skud; af disse bevarer man dog en 3-4 af de bedst ud­viklede for på den måde at forynge busken. Hvis der er grene, som ligger hen ad jorden, bør disse fjernes ved basis.

 

Stikkelsbær beskæres for at få større bær og for at lette plukningen. De største frugter får man på de kraftige skud, som er vokset ud den foregående sommer. Hvert år fjernes de ældste, 3-4 år gamle grene, som kan kendes på den sorte bark. I øvrigt skal beskæringen være ret moderat. Ellers udvikles der tætte knipper af nye skud i stor mængde.

 

Hindbær har kun toårige skud. Efter bærhøst fjernes de afbårne skud helt ved basis. De skal brændes for at undgå, at de smitter de nye skud med den såkaldte stængel syge. Af de nye skud bevares kun 6-8 af de kraftigste skud på hver plante. Alle svage skud skæres af ved jordoverfladen.

 

Artikel billede

Jordbær-formering: Grav små urtepotter med enheds jord ned ved hver af de nye planter på udløberne. Så har man fine, rodfæstede planter til udplantning omkring l. august.

 

Køkkenurter: Sidst i juli skal der plantes nye jordbærplanter. Haven kan selv levere de nye planter i form af udløbere fra de gamle. Man vælger gerne udløbere fra særlig gode og rigtbærende planter. Bedre er det dog at købe nye planter hvert år; sygdomskontrollerede og med et godt rodnet. I mange tilfælde kan man få disse nye planter i potte. Det sikrer en god start på det nye voksested. Hvis man har høstet sine første, 'nye' kartofler, er kartoffelbedet et godt sted til de nye jordbærplanter.

Toppen på skalotteløg og rødløg visner gerne ned sidst i juli. Så kan de tages op, renses og tørres.

Tomaterne skal hele tiden have sideskuddene fjernet. Dette gælder ikke busktomaterne, som skal have lov at brede sig. Læg halm eller sort plastfolie under busktomaterne, så frugterne ikke snavses til af jorden.

 

Artikel billede

Krydderurter til tørring: Timian (til venstre), basilikum (i midten), hjertensfryd eller citronmelisse (til højre).

--

 

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,1 (7 stemmer)
Siden er blevet set 8.722 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
637221-06-2016 10:07:58 tove Hyldgaard
vil gerne vide hvordan jeg redder mine grønkålsplanter, der er nogle fluer eller ved ikke hvad?
513818-04-2016 00:41:37 thomas
Jeg søgte på google.dk om en pæon "festivity" Lactiflora.. og der stod jeg kunne læse her... men jeg synes ikke jeg har kunne finde den? mit spørgsmål er om den kan udplantes og overleve i danmark året rundt i haven...

Fortæl dine venner om os