Logo

Haven i juni

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i juniArtikel billede

En enårig blomstereng kan blive et farvestrålende skue, hvor sommerblomsterne afløser hinanden sommeren igennem. Her ses antilopeøje. brudeslør, guldvalmue, morgenfrue, strandlevkøj, torskemund og øjeblomst.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Buskrose (Rosa 'Nevada')

 

Artikel billede

Haveiris (Iris germanica 'Rippling Waters')

 

Artikel billede

Silkepæon (Paeonia lactiflora 'Bowl of Beauty')

 

Artikel billede

Uægte jasmin (Philadelphus 'Belle Etoile')

 

Artikel billede

Akeleje (Aquilegia hybrida 'Crimson Star')

 

Artikel billede

Brudeslør (Gypsophila paniculata)

 

Artikel billede

Rødtjørn (Crataegus laevigata 'Paulii')

 

Artikel billede

Skønhedsøje (Coreopsis verticillata)

 

Artikel billede

Brudelys (Butomus umbellatus)

 

Træer og buske

Berberis, gul (Berberis julianae)

Dronningebusk, rosa (Kolkwitzia amabilis)

Farvevisse, gul (Genista tinctoria)

Guldregn, gul (Laburnum watereri)

Gyvel, gul (Cytisus scoparius)

Hvidtjørn, hvid (Crataegus laevigata)

Klitrose, hvid (Rosa pimpinellifolia)

Kristtorn, hvid (Ilex aquifolium)

Liguster, hvid (Ligustrum vulgare)

Parkroser, hvid, rosa, rød, gul i mange arter (Rosa)

Potentil, gul, orange, hvid (Potentilla fruticosa)

Rododendron, hvid, gul, rosa, rød, lilla i mange sorter (Rhododendron hybridum) Rødklokkebusk, hvid, rosa, rød (Weigela hybrida)

Rødtjørn, rød (Crataegus laevigata 'Paulii')

Stjernetop, hvid (Deutzia gracilis)

Surbær (sortbær), hvid (Aronia melanocarpa)

Syren, hvid, rosa, rød, purpur (Syringa prestoniae)

Træpæon, hvid, rosa, rød (Paeonia suffruticosa)

Vildrose, rosa (Rosa canina)

Uægte jasmin, hvid (Philadelphus hybridus)

Æblerose, rosa (Rosa rubiginosa)

 

Stauder

Abeblomst, rød, orange, gul (Mimulus guttatus)

Alunrod, rød, rosa (Heuchera hybrida)

Brudelys, hvid (Butomus umbellatus)

Brændende kærlighed, rød (Lychnis chalcedonica)

Diktam, rosa, hvid (Dictamnus albus)

Ensian, blå (Gentiana acaulis)

Etage-primula, hvid, gul, orange, rød (Primula bullesiana)

Farvebælg, blå, gul (Baptisia hybrida)

Fjerbusk, hvid (Aruncus dioicus)

Gåseurt, gul (Anthemis tinctoria)

Haveiris, mange farvesorter (Iris germanica)

Jakobsstige, blå (Polemonium caeruleum)

Kattehale, lilla (Lythrum salicaria)

Klokkeblomst, hvid, blå, violet (Campanula sp.)

Knopurt, blå, lilla, rød (Centaurea hybrida)

Kæmpeslør, hvid (Crambe cordifolia)

Lupin, mange farver (Lupinus polyphyllus)

Løvefod, gulgrøn (Alchemilla mollis)

Mandstro, blå (Eryngium planum)

Okseøje, hvid (Chrysanthemum leucanthemum)

Pragtskær, lilla (Liatris spicata)

Pæon, hvid, rosa, rød (Paeonia lactiflora)

Ridderspore, blå, rosa, gul, hvid i sorter (Delphinium hortorum)

Rosenkrave, hvid, rosa, rød (Chrysanthemum coccineum)

Rævebønne, gul (Thermopsis lanceolaia)

Røllike, gul, (Achillea filipendulina)

Salvie, violet (Salvia nemorosa)

Skønhedsøje, gul (Coreopsis verticillata)

Solbrud, gul, bronze, rød (Helenium hybridum)

Stjerneskærm, rosa (Astrantia major)

Storkenæb, rød, blå, rosa (Geranium)

Sværdlilje, gul (Iris pseudacorus)

Timian, rød, rosa, hvid (Thymus serpyllum)

Tusindstråle, gul (Buphthalmum salicifolium)

Valmue, islandsk, gul, orange, hvid (Papaver nudicaule)

Valmuesøster, blå (Meconopsis betonicifolia)

Ærenpris, blå (Veronica spicata)

 

Sommerblomster

Begonie, hvid, rosa, rød (Begonia semperflorens)

Fingerbøl, hvid, lilla (Digitalis officinalis)

Guldvalmue, gul, orange (Eschscholzia californica)

Jomfruskørt, blå (Convolvulus tricolor)

Jomfru i det grønne, blegblå (Nigella damascena)

Jomfruøje, gul (Ursinia speciosa)

Lobelie, blå (Lobelia erinus)

Petunie, hvid, blå, purpur, rosa, rød (Petunia hybrida)

Ridderspore, blå, hvid, rosa (Delphinium ajacis)

Sommerfloks, hvid, gul, rosa, rød (Phlox drummondii)

Sommerfuglekarse, gul, rød (Tropaeolum peregrinum)

Studenternellike, rød, rosa, hvid (Dianthus barbatus)

 

Havearbejdet generelt

Juni er den allerbedste måned for havefolk! Både for dem, der vil arbejde med jord og planter, og for dem, som bare nyder at se det hele myldre frem med grønt og blomster. Men skal det hele trives, må vi selv hjælpe lidt til, hvor sommerklimaet ikke kan klare det. Ligesom maj kan juni være regnfattig, og så må havefolket rykke ud med haveslange og vandkande. Faktisk er det bedst med vandkanden. Det kolde vandværksvand fra haveslangen afkøler nemlig både jord og planter. Benyt derfor hellere vand, der har været fyldt op i et kar eller en vandkande og som har opsuget solvarmen en hel dag igennem.

Man skal ikke nøjes med at give en smule vand til hver plante eller oversprøjte bedet, så jorden bliver let fugtig. Sådan en smule vand fordamper forbavsende hurtigt, og fordampningen er kun medvirkende til at afkøle både jord og planter. Planterne får med andre ord slet ikke gavn af vandingen. Nej, ved hver vanding skal man give mindst 30 mm vand (den gennemsnitlige regnmængde pr. måned er 50 mm her i landet!).

 

Arbejde med jorden

Kultivering: Den nøgne jord mellem rækkerne i køkkenhaven holdes løsnet og fri for ukrudt med en håndkultivator. En løs jordoverflade formindsker fordampningen, så man kan spare på vandingen.

 

Topdressing: Den løsnede jord i staude- og rosenbed kan dækkes ('topdresses') med spagnum, enhedsjord eller sammenrevet græs fra plænen.

 

Gødskning: Kunstgødning må ikke strøs ud i tørt vejr og skal helst vandes ned med det samme. Giv aldrig for meget gødning på en gang, men altid efter regelen: lidt, men ofte.

 

Vanding: Blomsterbede og urtebede vandes i tørre perioder. Husk altid at løsne jorden efter vandingen, så der ikke dannes en hård skorpe på overfladen.

 

Arbejde med planterne

Udplantning: Det er en god regel at udplante de forkultiverede tomatplanter og dahliaplanter grundlovsdag. Så er jorden tilpas varm til disse sydlandske planter, og man kan ikke risikere nattefrost.

 

Plantning: Alle pottedyrkede og klumpholdende planter kan stadig plantes i haven. Husk omhyggelig vanding før og efter plantningen.

 

Opbinding: Slyngroser og klatreplanter bindes op til espalier med garn, som ikke snærer stænglerne. Høje stauder gives støtte med tonkinstokke eller grene - så lidt synligt som muligt.

 

Hækklipning: Både løvfældende og stedsegrønne hække kan klippes på denne tid, nye hække kun på siderne, ældre hække også i toppen. Det er ikke så vigtigt, at klipningen er udført før sankthans - hele juli kan også anvendes til dette arbejde.

 

Afpudsning: Visne blomster fjernes på stauder og sommerblomster. Visne roser afklippes med to grønne blade neden for blomsten - så får man hurtigere ny blomstring på roserne.

 

Plantebeskyttelse

Bladlus på frugttræer, roser og stauder kan sprøjtes med et pyretrummiddel, som hører til de mindst giftige bekæmpelses midler. Men en kraftig vandstråle fra haveslangen kan også spule de fleste bladlus væk.

 

Arbejdet i de enkelte Haveafsnit

Græs: Når man en gang om ugen kører med sin plæneklipper hen over græsplænen, tænker man måske oftest på, at det er et arbejde, der skal overstås. Det kan også være, at der foresvæver en noget om slutresultatet: en jævn, friskgrøn, tætklippet plæne, et statussymbol, bedre end naboens. Men måske skulle man prøve at sætte sig ind i græsplanternes problem: hvordan de reagerer på dette voldsomme indgreb i deres livsfunktioner. Ved hver klipning fjerner man jo en uhyre mængde græsblade og græsstængler. Milliarder af levende celler! Og hver gang reagerer planterne med at skyde nye skud, udvikle nye blade, mens rødderne stædigt fortsætter med at suge næringsstoffer fra jorden for at genopbygge, hvad havemanden brutalt klipper bort. Græsplanterne søger at opretholde en ligevægt mellem rod og top. Bliver toppen svagere, formindskes rodudviklingen tilsvarende. En lav og tæt klippehøjde (f.eks. 2 cm) giver et 20 cm dybt rodsystem. En klippehøjde på 4 cm giver et rodnet på 40 cm's dybde. Det vil sige, at man i det sidste eksempel giver planterne større mulighed for at opsuge vand og næring (i et dobbelt så stort jordlag). Derved kan de også bedre klare en tørkeperiode. Men hvis man absolut vil have en tæt og lav plæne, så må man også hjælpe det formindskede rodsystem ved at stille mere vand og næring til rådighed. Især i de tørre perioder i maj og juni er det vigtigt at vande rigeligt. Ved vanding med vandspreder eller vandslange kan man aflæse den tilførte vandmængde ved at opstille en eller flere tomme konservesdåser inden for vandsprederens rækkevidde. 3 cm vand i dåsen betyder, at man har tilført en vandmængde, der svarer til 30 mm nedbør, godt og vel en halv måneds regn.

Sandjord må vandes hyppigere end lerjord. Det er bedst at vande morgen og aften, ikke midt på dagen i stærkt solskin, hvor for store vandmængder fordamper hurtigt igen. Lad være med at overtræde evt. vandingsforbud.

 

Hække: Det haster ikke særlig meget med at få klippet havens hække. Ganske vist siger et gammelt ord, at hækken skal klippes inden midsommer, så kvaset kan komme med på sankthansbålet. Men de fleste hække har nu godt af at vente med klipningen til hen i juli måned, når de nye skud er 'modnet' og blevet mere træagtige. Hvis.man i øvrigt klipper for tidligt på sommeren, får man senere en masse nye skud, som man så er nødt til at fjerne sidst på sommeren. For tidlig hækklipning her i juni vil altså give haveejeren forøget arbejde senere på året. Og hækken bliver hverken smukkere eller tættere. Husk i øvrigt at undlade klipning af toppen på de nyplantede hækplanter. De skal have lov at gro op til fuld højde, før topskuddene studses. Det er gammel overtro at forestille sig, at hækken vil blive tættere og smukkere, hvis man hvert år klipper toppen tilbage. Pas på selvsåede småtræer i hækken. De skal op med rod, så snart man får øje på dem. Det gælder især selvsåede ask, elm, løn og hyld. Hvis man blot skærer dem ned med hæksaksen, breder de sig bare på bekostning af de egentlige hækplanter. Hvis man ikke er meget påpasselig, kan man risikere, at tjørnehækken eller ligusterhækken efterhånden forvandles til en hæk af selvsået, træagtigt ukrudt.

 

Prydtræer og prydbuske: De tidligste rododendron er nu afblomstret. Man skal helst undgå, at planterne bruger for meget saft og kraft til at udvikle frugter og frø. Så går det nemlig ud over næste års blomstring. Derfor kan man allerede nu fjerne de afblomstrede klaser. De kan brydes af med fingrene, så snart de løsner ved klasens basis. Pas endelig på, at de to kraftige, grønne knopper lige neden for den visne blomsterklase ikke følger med. Disse knopper indeholder nemlig blomsteranlæggene for næste års blomstring. Hvis den visne klase ikke rigtig vil gå af, når man prøver på at fjerne den, så er det for tidligt. Vent så hellere til hen i juli. Efter afblomstringen skal rododendron-buskene gødes med svovlsur ammoniak og svovlsur kali (f.eks. 30 g af hver gødning pr. m²). Al tilførsel af gødning skal være afsluttet i maj-juni. Hvis man gøder senere (f.eks. i august-september), vil planterne nemlig skyde nye skud senere på sommeren. Og disse skud vil ikke nå at 'modne', men vil svides bort af frosten i løbet af vinteren.

Hvis rododendron-bladene er gullige og med fremtrædende årer, er det tegn på mangel af mikronæringsstoffer, især mangan. Det kan så tilføres som mangansulfat.

Heldigvis er rododendron ikke meget efterstræbt af skadedyr. Kun øresnudebillen kan være slem. Billerne gnaver runde huller eller hak i blad randen. Det ser ud, som om de var klippet med en billettang. Men snudebillens larver er årsag til langt værre skader. De lever nede i jorden og gnaver barken af i en ring omkring rodhalsen lige under jordoverfladen. De kan bekæmpes ved at vande med et lindanmiddel netop på denne årstid.

Også i juni kan man 'pynte' på de buske, som allerede er afblomstret. De små gyvelbuske kan skæres godt tilbage. Så skyder de hurtigt nye skud, som vil blomstre næste forår. Hvis prydbuskene i øvrigt ikke er for store, så kan man passende klippe de afblomstrede klaser af syren og guldregn. Buskene er kønnere uden de visne frøstande, og planterne bruger ikke kraft til frøudviklingen. For resten bør man altid fjerne de visne klaser hos guldregn. Der findes ikke giftigere frø i haven end netop guldregnfrø. De ærtelignende klaser eller bælge minder en hel del om ærtebælge. Småbørn kan lokkes til at spise dem, fordi de tror, at det drejer sig om ærter. Selvom guldregn-ærterne er hårde og tørre og smager meget bittert, sker der alligevel ofte ulykker, og ikke så få børn har måttet på sygehus til udpumpning.

Mange havebøger og kataloger fortæller, at man kan fjerne risikoen ved kun at plante guldregn-buske af arten Laburnum watereri. Dens blomster er sterile; de bliver ikke befrugtede og danner derfor ikke giftige frø. Det holder desværre ikke altid stik. Af og til udvikles der alligevel nogle (få) frøbælge, som så bør fjernes, før de lokker børn til at spise dem.

De afblomstrede grene på forsytia, ribes, prydkirsebær og spiræa kan skæres ned i juni. Alle de afblomstrede skud kan fjernes, så der hurtigt kan udvikles nye sommerskud, der vil danne blomster næste forår.

 

Slyngplanter: De fleste haveplanter trænger i maj, juni og juli til mere vand, end de får ved regnbygerne. Derfor må man supplere med kunstig vanding med haveslange, vandspreder eller vandkande. Ikke mindst slyngplanter (og andre planter op ad mure og espalier) er særlig udsat for tørke. Selv efter en kraftig regnbyge kan jorden langs husmuren være så knastør, at man må hjælpe til med en grundig vanding.

 

Artikel billede

Vildskud fra roser må ikke klippes af. De skal rives af med hånden, så der ikke kommer nye vildskud nede fra roden.

 

Roser: Hvis der mangler roser i havens rosenbed, kan man endnu få rosenplanter fra kølehuslager i en af de større planteskoler. Husk, at 'kølehusroser' skal vandes særlig grundigt efter plantningen, så jorden er fugtig de næste 2-3 uger. Planterne kan således komme i god vækst og indhente de tidligere plantede roser.

Sørg for at fjerne alle vildskud ved afrivning fra vildskuddenes basis under jorden, så snart man får øje på vildskuddene. Hver dag bør man 'afpudse' eller afklippe de visne blomster, så der ikke dannes hybenfrugter.

De visne blomster fjernes samtidig med et stykke stilk med de to nærmeste løvblade under den visne blomst. Den blomsterknop, som derefter udvikles i det tredje bladhjørne, giver nemlig den bedste og kraftigst udviklede blomst. Den nye blomst her vil være klar til blomstring omkring syv uger senere. Ved afskæring af snitroser til vaser og krukker indendørs bør den medfølgende stilk være så kort som muligt. Med en lang stilk fjerner man nemlig en hel del knopper, som kunne udvikle blomster senere på sommeren. Det er bedst at udføre afskæringen sådan, at kun 2-3 grønne blade følger med blomsten.

 

Artikel billede

Den hvide margerit (Chrysanthemum leucanthemum) er den bedste plante til en flerårig blomster-eng.

 

Artikel billede

Bredbladet ærenpris (Veronica teucrium) med himmelblå blomster skal plantes forrest i staudebedet.

 

Stauder: Staudebedet skal passes med vand og evt. jorddækning. Fjern de visne blomster, så snart de viser sig. Rosetdannende stauder (ridderspore, valmue, jakobsstige) skæres ned til jordoverfladen efter afblomstringen. Så vil de give en ny blomstring to måneder senere. For resten kan man forlænge blomstringstiden hos staudefloks, endnu før blomstringen er begyndt. Normalt blomstrer disse floks kun i to uger. Prøv at fjerne de øverste 10 cm af topskuddene på halvdelen af stænglerne, jævnt fordelt over hele floksgruppen. På denne måde fjerner man de første blomsteranlæg. I spidsen af de beskårne skud dannes nye sideskud med blomsteranlæg. Knopperne på disse springer først ud, når de ikke-beskårne stængler er afblomstret. Blomstringstiden forlænges på denne måde til det dobbelte. Efter afblomstringen fjernes de visne blomsterstande, mens de grønne dele af stænglerne og bladene herpå ikke skal skæres tilbage.

En lignende forlængelse af blomstringstiden kan opnås ved knibning af toppen hos f.eks. høstasters og solbrud.

Fortsæt opbindingen af de høje stauder. I en fugtig periode kan man opgrave, dele og omplante de tidligtblomstrende primula.

 

Artikel billede

Silkevalmue (Papaver rhoeas) findes i både enkle og fyldte former. Kun kortva­rig blomstring.

 

Artikel billede

Krybeklokke (Campanula portenschlagiana) er en frodig plante til stenbed og stengærder.

 

Stenplanter: De fleste stenplanter er stauder, og de skal derfor behandles på samme måde som planterne i staudebedet. De afblomstrede stenplanter skal afpudses. De visne blomster hos blåpude og stenbræk skal klippes af. Drejer det sig kun om enkelte småplanter, kan det gøres med en beskæresaks eller en gammeldags fåresaks. Er det større grupper eller puder, kan man klippe de visne blomster væk med en hæksaks. Bagefter kan det afklippede rives sammen med en gummirive eller en blød kost. Også stenplanterne skal passes med vanding, men det er sjældent nødvendigt at gøde dem. Det er kun de færreste stenplanter, som stiller større krav til næringsindholdet i jorden.

 

Bundplanter: Når bundplanterne i havens 'skovbund' er vokset til, så de helt dækker jordbunden, kræver de næsten ingen pasning. Kun i længere tørkeperioder er det nødvendigt at vande dem. Men bundplanter under grådige træer som birk kan dog komme til at lide af mangel på vand og næring. Der skal man altså både vande og gøde. Det kan være nødvendigt at luge ukrudtsplanterne bort mellem de nyplantede bundplanter. Det skal gøres med hånden eller planteske, ikke med hakke eller kultivator, som vil ødelægge de rødder, der ligger nær jordoverfladen.

 

Artikel billede

Etageprimula (Primula bullesiana) egner sig bedst til skygge, f.eks. i surbundsbedet.

 

Vand- og sumpplanter: I vandbassinet kan man endnu nå at udplante åkander og andre vandplanter. Hvis de gamle åkander er blevet for kraftige, kan de udtyndes ved at fjerne en del af bladene og nogle af stænglerne. Langs bredden af vandbassinet kan sumpplanter og andre fugtigheds-elskende stauder plantes ud i hele juni. Jorden skal være godt blandet med tørvemel eller tørvestrøelse, som holder godt på fugtigheden. Men sørg for, at plantebedet ikke tørrer for kraftigt ud i en tørkeperiode. Så er det vanskeligt at mætte jorden med vand på ny.

Fordelen ved et egentligt sumpbed er, at man her kan samle alle de stauder, som kun udvikles godt i vandmættet jord. Vandingen kan ske ved hjælp af overløbsvand fra bassinet, f.eks. gennem drænrør, som sørger for samme 'grundvandstand' sommeren igennem nogle få centimeter under jordoverfladen. Rødderne hos sumpplanterne skal altså hele tiden 'soppe' i vand. De mest blomsterrige sumpplanter er abeblomst, astilbe, engblomme, engforglemmigej, fredløs, hjortetrøst, kattehale, mjødurt, nøkketunge, visse primula og vandmynte.

 

Artikel billede

Gul iris (Iris pseudacorus) trives bedst i meget fugtig jord. Breder sig stærkt.

 

Løg og knolde: Hvis afblomstrede løgplanter står i vejen for sommerblomster, som man ønsker at udplante nu, kan man grave løgplanterne op og 'indslå' dem på et skyggefuldt sted. Selve løgene og rødderne skal være dækket af jord. Når toppen på dem er visnet bort, kan løgene afpudses. Det består i at fjerne den visne top, de visne rødder og løse løgskæl. Derefter kan løgene opbevares skyggefuldt og luftigt i kasser, indtil de skal lægges igen i september-oktober. Denne fremgangsmåde kan man anvende over for tulipaner og andre løg, som har en forholdsvis lang sommerhvile. Derimod vil løg af påskelilje, pinselilje og tazet ikke synes om denne behandling, selvom de måske godt kan overleve den. Disse løg har nemlig en meget kort sommerhvile. Allerede en måned efter afblomstring og nedvisnen er der igen livsprocesser i gang i løgene. Hvis de ligger i deres naturlige element i jorden, vil de begynde at udvikle rødder, mens rodudviklingen bliver hæmmet og forsinket, hvis de er taget op af jorden.

Dahlia kan udplantes i begyndelsen af måneden, f.eks. omkring grundlovsdag, når hvidtjørnen blomstrer. Bedst er det naturligvis, hvis man har givet sine dahliaknolde en forkultur i et drivhus, en drivbænk eller i kasser i en vindueskarm. Så har dahliaknoldene kraftige grønne spirer, som kan tåle klimaet uden fare for nattefrost på dette fremrykkede tidspunkt. De høje dahliasorter skal opbindes til en kraftig tonkinstok, som 'plantes' samtidig med, at knolden lægges i jorden. Opbindingen skal ske, efterhånden som stænglerne skyder til vejrs. Hvis man først anbringer stokkene senere, kan man risikere at ødelægge knoldene. Store, gamle knolde kan godt deles, men man må sørge for, at hver knoldplante har mindst en grøn spire. Knoldene lægges så dybt, at knopperne på oversiden lige akkurat er dækket af lidt jord. Omkring tre uger efter udplantningen kan man knibe toppen af stænglerne for at få planterne mere buskede og derved få bedre og flere muligheder for udvikling af blomster. Jorden mellem dahliaplanterne holdes løs og fugtig ved kultivering og vanding. Dahlia er ret grådige planter, som må passes med kvælstof og kaligødning. Hvis man udelukkende gøder med kvælstof (kalksalpeter), fremmer man bladvæksten, og der kommer for få blomster. Dahlia er meget efterstræbt af snegle, især i fugtigt vejr. Sneglene kan bekæmpes ved udlægning af sneglegift. Men man kan også samle sneglene sammen ved at udlægge overskårne, udhulede kartofler, som sneglene vil gemme sig under om dagen. Disse sneglefælder kan da 'røgtes' hver aften.

 

Artikel billede

Den enårige levkøj-ridderspore (Delphinium ajacis) er en nem sommerblomst, som sås i haven tidligt forår.

 

Artikel billede

Morgenfrue (Calendula officinalis) er nok havens nemmeste sommerblomst. Har ten­dens til at brede sig meget.

 

Sommerblomster: De sidste sommerblomster kan udplantes nu. Men hvis planterne købes som 'potteplanter', kan de faktisk udplantes hele sommeren - f.eks. hvis man har en bar plet i et bed, som man gerne vil have dækket. Husk at gennemvande potten før plantningen, og vand ligeledes plantehullet, før man sætter rodklumpen i jorden. Et særligt kapitel er de toårige sommerblomster, hvis udvikling strækker sig over to år, eller måske snarere to vækstsæsoner. De skal sås på denne årstid. Kimplanterne udvikler snart almindelige løvblade, som ofte sidder samlet i en flad roset. Denne overvintrer, og fra midten af rosetten skyder blomsterstænglerne frem det følgende forår. Efter frødannelsen dør hele planten. Man kan selv høste frø af mange af disse toårige planter, f.eks. fingerbøl, judaspenge, kongelys, løvemund, marieklokke og studenternellike. Mange undrer sig måske over, at løvemund er nævnt her. Den betragtes oftest som en enårig sommerblomst, men den er velegnet til dyrkning som toårig. Den er endda villig til at sprede sig ved selvsåning. Den samlede liste over toårige sommerblomster ser således ud: Aftenstjerne, fingerbøl, gyldenlak, hundetunge, judaspenge, kartebolle, kongelys, løvemund, marieklokke, natlys, stedmoderblomst, studenternellike og æselfoder.

De toårige sommerblomster kan sås direkte på voksestedet, men det er nok bedre at så dem i småkasser eller allerbedst i jiffypotter.

Så kan man lægge et enkelt eller nogle få frø i hver potte. Her kan de efter spiringen udvikle et godt rodnet, som kommer planten til gode, når den skal plantes på det endelige voksested. Alle de før nævnte arter kan sås nu i juni eller senest i løbet af juli. Udplantningen på blivestedet bør ske i august eller september.

 

Frugttræer: Hvis det har været særlig varmt og solrigt i frugttræernes blomstringsperiode, vil bestøvning og befrugtning ofte være mere end vellykket. Man kan risikere, at der udvikles alt for mange frugter på de enkelte træer. Så er det rimeligt at foretage en udtynding af de ansatte frugter. Udtyndingen af æbler og pærer bør ske senest i juli efter det såkaldte 'junifald' , hvor træerne selv sørger for, at de ikke-bestøvede frugtanlæg falder af.

 

Artikel billede

Udtynding af æbler kan ske, når frugterne blot er omkring 1 cm store.

 

For ferskentræets vedkommende bør man foretage en grundig udtynding, så frugthøsten til sin tid består af smukke, velformede og velsmagende frugter. I regelen falder nogle ferskenfrugter af af sig selv. Derfor skal man ikke begynde at udtynde alt for tidligt. Når frugterne er så store som valnødder, kan man udtynde de resterende frugter, så der mindst er 7-10 cm mellem hver fersken.

På blommetræerne kan der ansættes en uhyre masse frugter. Udtyndingen her bør ske, allerede når frugterne er meget små, ikke meget større end ærter. Hvis hele grenen er tæt besat med frugter, udtyndes til en afstand af 5-10 cm mellem hver frugt. Hvis blommerne sidder i mere spredte klynger, kan de få lov at sidde lidt tættere. De mest frugtbare blommesorter er 'Opal' og 'Victoria'. De skal næsten altid udtyndes, for at den enkelte blomme kan blive stor, saftig og velsmagende.

 

For de haveejere, der har espaliertræer som hobby, er der særlig meget at foretage sig, også på denne årstid. I løbet af sommeren vil der udvikles en hel del skud, der skal beskæres. Først fjerner man alle de lodrette skud. De øvrige, mere eller mindre vandrette skud stoppes i væksten ved at knibe skudspidserne af, når skuddene er 30-40 cm lange. Hvis man fjerner for meget af sommerskuddenes længde, bliver der ikke udviklet så mange frugtknopper. Næste år vil disse sommerskud bære blomsterknopper, blomster og frugter. Næste års sideskud på sideskuddene klippes helt væk, når de er blevet 10-20 cm lange. Hvis der kommer for mange skud efter denne sommerbeskæring, bliver træerne let så tætte, at der ikke kommer lys og luft nok til frugterne. Det kan så afhjælpes ved at fjerne en del skud helt ved basis.

 

Frugtbuske: Udover vanding i tørre perioder kræver frugtbuskene ingen særlig pleje.

 

Artikel billede

Tomaterne passes med opbinding hver anden uge. Sideskud fra tomatplantens bladhjørner knækkes af, så snart de viser sig. De tager blot kraften fra blomster og frugter

 

Køkkenurter: Nu endelig er det tidspunkt kommet, hvor man kan udplante sine tomatplanter (hvidtjørnens blomstring giver startsignalet!). Tomatplanterne skal hele tiden pas­ses med vand. De sætter også pris på en lille håndfuld gødning nu og da. Tomatplanterne skal bindes op, og sideskud i bladhjørnerne skal fjernes, når de er 2-5 cm lange. Denne sidstnævnte knibning skal dog ikke tages i brug, når man dyrker busktomater. De skal tværtimod have lov at brede sig. 'Ida' er en god sort, som sjældent angribes af sygdomme. 'Luca' kan ligeledes anbefales. Af busktomater er 'Red Alert' velegnet til privathaver. Den har små og velsmagende frugter. Der findes typer med henholdsvis røde, gule og orange frugter. Af de meget småfrugtede cherry tomater kan man anvende 'Tiny Tim'. Sidst i juni kan man plante porrerne ud i opfurede rækker, som vandes grundigt før plantningen. Når porreplanterne er vokset godt til, sløjfes rillen ved at den dækkes med jord. Senere kan man hyppe jord op om planterne, så der udvikles et langt, hvidt 'skaft'. Kartoflerne plejer at starte blomstringen midt i juni. Det er tegn på, at man nu kan begynde at høste nye kartofler. Den første jordbærhøst skulle også være på trapperne. Husk, at jordbær er tørstige! Giver man dem rigeligt med' vand, får man også mange bær. Vand helst om aftenen, så bærrene kan tørre og modnes i dagsolen.

 

Artikel billede

Timian (Thymus serpyllum) danner tætte tæpper, dækket af lyserøde blomster. Bedst på sandjord.

 

Krydderurter: De fleste krydderurter stammer fra det varme og tørre middelhavsområde. Derfor behøver havens krydderplanter sjældent vanding, men de vil gerne stå i læ, nær en husmur eller syd for et hegn eller en hæk. Allerede nu kan man høste de første blade og stængler af en lang række krydderurter som mynte, rosmarin, salvie og timian. De kan anvendes friske, men kan også ophænges til tørring på et skyggefuldt sted med gennemtræk. Krydderurter med bløde blade (fennikel, mynte, persille, purløg og syre) kan efter afskæring blancheres ved at dyppes et minut i kogende vand og derefter opbevares i lufttætte plastposer i dybfryseren.

I juni og juli kan der sås nye hold af dild, kørvel og persille, f.eks. på de jordstykker, der er blevet ledige efter optagning af tidlige kartofler, radiser og salat. Porrerne er grådige planter, som skal gødes med kalksalpeter med 2-3 ugers mellemrum.

--

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (20 stemmer)
Siden er blevet set 10.660 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Smedens haveSmedens have er en oase for alle haveinteresserede. Fra du træder ind af gårdens låge,...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
388303-01-2016 14:48:21 Anne Spenson
Meget interessant stof.

Fortæl dine venner om os