Logo

Bladhvepse - Tenthredinidae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bladhvepse - Tenthredinidae

Bladhvepsene hører sammen med bl.a. gedehamse, snylte- og galhvepse til de årevingede insekter, som alle har bi­dende munddele og to par vinger. De er ret plumpe insekter med mørke og brungule farver og ernærer sig fortrins­vis af nektar (blomsterhonning). Hun­nerne har en kort læggebrod, som er savtakket og således velegnet til at skære de snit i blade og stængler, hvori æggene lægges. Larver af bladhvepse er ofte store og farvede og har altid et veludviklet hoved, tre par veludvikle­de ben og 6-8 par gangvorter på bagkroppen. Ved første øjekast minder de meget om sommerfuglelarver, men da disse maksimalt har 5 par gangvorter, er de to slags larver forholdsvis lette at adskille. Størstedelen af larverne lever på og ernærer sig af blade, men hos en del arter lever de beskyttet i galler. Af de ca. 350 danske arter henregnes kun få til skadedyrene.

 

Koloni af bladhvepselarver på fyr.

 

På fyr træffes mest almindeligt de grønne larver af rød fyrrehveps (Neo­diprion sertifer), som tidligt på somme­ren i store flokke gnaver af tidligere års nåle, sjældent af de unge skud.

Lille granhveps (Pristiphora abietina) holder til på de unge skud, især top­skud af rød- og hvidgran, og kan de år, hvor den optræder i stort antal, forår­sage betydelig skade.

  

Bladhvepselarver minder meget om sommerfuglelarver, men adskiller sig med deres 6-8 par gangvorter fra sommerfuglelarverne, der højst har 5 par.

 

På rose findes adskillige arter af blad­hvepse. De grønne larver af den lille rosenbladhveps (Blennocampa pusilla) får tidligt på sommeren bladene til at rulle sig sammen til tynde rør, der yder god beskyttelse. Den voksne hun af rosensyhvepsen (Arge ochropus) læg­ger sine æg i lange ridser i de unge skud, som derved vokser skævt og kommer til at hænge. »Vinduesgnav« på blade af rose eller gnav fra bladran­den ses ofte og skyldes andre blad­hvepse arter, mens man i sjældne tilfæl­de træffer rosenboreren (Ardis bipunc­tata), som ved sin udhuling af de unge skud standser deres vækst eller dræber dem.

På frugtbuske findes flere arter; især på stikkelsbær og ribs kan man i maj­-juni se de unge larver af den store stikkelsbærhveps; de er karakteriseret ved at være lysegrønne med sorte vor­ter ordnet i rækker på kroppen. Lar­verne gnaver i de unge blade, indtil de forpupper sig i jorden, og allerede i juli-august fremkommer næste genera­tions larver. Ved større angreb kan frugtbuskene lide betydelig skade.

Frugttræsbladhvepsen (Eriscampoides limacina), der sjældent forvolder ska­de, men hvis tilstedeværelse man læg­ger meget mærke til, træffes sent på sommeren på kirsebær, pære og andre løvtræer, hvor larven skeletterer bla­dene. Larven falder i øjnene, fordi den er dækket af sort slim og således ligner en centimeterlang snegl.

Mange korsblomstrede, især kål og radiser, kan hen på sommeren blive delvis afløvet af flokke af kålbladhvep­sens (Athalia rosae) larver. Det er ret store, mørke larver, som har et fløjls­agtigt skær og derfor er blevet kaldt »fløjlsorme«. Desuden lever flere ar­ter af bladhvepse på frugter og blade af æble og blomme.

For alle bladhvepsene gælder, at ska­den, de volder i haverne, ofte har et begrænset omfang. Tidlig afplukning og brænding af blade og skud med larver er den bedste bekæmpelse. Er dette uoverkommeligt, kan der even­tuelt sprøjtes med planteudtrækket derris.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 7.696 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her