Jordkrebsen er tilpasset til sit muldvarpeagtige liv i underjordiske gange.
Jordkrebsen er med sin op til 5 cm lange krop et af vore største insekter. Den er nær beslægtet med fårekyllingerne, men kendes let på den brune farve, den filtagtige hårbeklædning og det forreste par ben, der er omdannet til korte, kraftige gravelemmer. Størstedelen af tiden tilbringer jord krebsen i gravede gange under jordoverfladen, hvor den lever af insektlarver, regnorme o.lign. og hvor også formeringen sker. De 200-300 æg lægges i et ægkammer, og i løbet af et år gennemløbes de ca. 10 udviklingsstadier mellem æg og voksen.
På lune sommeraftener kan jordkrebsens »sang« høres, en langvarig snurren, som hannen frembringer ved at gnide de to forvinger mod hinanden. Jordkrebsen ynder fugtig jord, f.eks. steder, hvor der vandes, og man har i enkelte tilfælde observeret overgnavede rødder i bede og græsplæner som resultat af dens graveaktivitet. Dette har givet ophav til den fejlagtige tro, at den skulle leve af rødder. Jordkrebsen er i hele landet, på nær Sjælland, en sjælden gæst i haverne.