Logo

Engletrompet - Brugmansia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Engletrompet - Brugmansia

Engletrompet - Brugmansia (hed tidligere Datura cornigera)


Familie: Solanaceae - Natskyggefamilien.

 

Hjemsted: Mexico.

 

Vækstform: Træ eller stor busk, der kan blive 4-5 meter høj, med overhængende, grønne til grå grene.

 

Blade: Store, ovale, noget dunede og bløde.

 

Blomster: 15-20 cm lange, hængende, trompetformede, vellugtende, oftest hvide til flødefarvede. Kronen ender i fem lange, opadbøjede flige.

 

Anvendelse: Solitærplante eller til vinterhave, kontor, aula. Kan opholde sig udendørs om sommeren.

 

Pasning: Datura kræver et stort rodrum og bliver derfor bedst, hvis den plantes frit ud i væksthus eller vinterhave. I det mindste må man regne med en balje, når træet bliver stort. Planter på 1-1,5 meters højde findes af og til i handelen. Kræver meget vand og gødning. Efter afblom­string beskæres træet kraftigt; det skyder villigt selv fra ret gamle grene. Efter tilbageskæring forsigtig vanding indtil knopperne bryder. Tåler høje temperaturer, men kan klare sig ned til 8-10°C. Hele planten er meget giftig på grund af et indhold af alkaloider. Dette generer dog ikke diverse skadedyr.

 

Jord: Enhedsjord med grodan.

 

Formering: Stiklinger om foråret.

 

Problemer: Rødt spind, hvide fluer, snegle.

 

Sorter:

- 'Grand Marnier' (foto øverst) - særlig storblomstret.

- 'Knightii' - delvis dobbelte blomster.

Andre arter:

- arborea - næsten som cornigera, dog mangler denne de spidse kronflige (sjælden).

- candida plena - mindre træ, dobbelte, hvide blomster.

- fastuosa (syn. metel) - blomsten hvid med violet yderside.

- meteloides - nærmest enårig, oprette, hvide til violette trompetblomster.

- sanguinea (foto nederst) (syn. rosei) - håret plante med 20 cm lange, rød/orange blomster.

- suaveolens - ligner meget arborea og cornigera.

- 'Chlorantha' - gul blomstret.

- 'Plena' - fyldte, hvide blomster.

 

 Engletrompet - Brugmansia

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (56 stemmer)
Siden er blevet set 13.246 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1267330-05-2019 12:41:23 Eigil Gregersen
Engletrompet hedder ikke længere Datura men Brugmansia.
1242828-09-2018 16:48:23 Grethe Bruun
Hej hvad gør jeg for min trompetplamte har fået spinde mider og rovmider er udelukket.
1115719-05-2017 15:34:31 John Søby Nielsen
Hej Læste Ulla Dinesens indlæg og kan godt hjælpe med et rigtigt godt råd til datura elskere. Køb en flaske tredobbelt salmiakspiritus og tilsæt en halv deciliter til en hel vandkanten ( 10 l ) Brug det til at vande med ca 1 gang i ugen og ellers almindeligt vand de øvrige dage. Planterne elsker det og giver masser af grønne sunde blade og masser af blomster. Salmiakspiritus er jo rent kvælstof og det er noget de skal have masser af. God fornøjelse.
1106926-04-2017 11:59:50 Mette jørgensen
Ang. Engletrompet forhandler eller lign SMS 22330273 😊Mette jørgensen
1106826-04-2017 11:58:48 Mette jørgensen
Jeg leder med lys og lygte efter nogen med hvid engletrompet stiklinger/ plante på Sjælland det er et højt ønske til udestuen i mange år siden jeg mødte den i Costa rica for mange år siden, kan kun finde forhandler af frø😢
211508-11-2012 10:22:43 John Birknow
Beskæring af Engletrompet. Jeg købte i foråret 2 små planter, og de blev sat i selvvandere, og de er i løbet af sommeren/efteråret blevet til store (1,8-2 m høje) planter med rigtig mange blomster.
Jeg skal nu have dem indendørs og i kælderen, så de skal beskæres! Hvor meget og hvordan bør/kan man beskære dem? Og hvordan opbevares de bedst? Jeg opbevarer andre planter i kælderen m. speciel plantebelysning om vinteren.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her