For få år siden havde man kun Streptocarpus eller spiralfrugt med små, sart-lilla blomster. Langt om længe har planteforædlerne fået øjnene op for denne dejlige, men ret oversete plante, og den forhandles nu i en stribe fine pastelfarver og med store blomster. Forædlerne har tillige sørget for, at fremelske kraftigere og tættere bladvækst. De brede, sprøde blade knækker let, især under transport.
De hører til Gesneriaceae·familien, hvoraf der kendes godt 80 fra det tropiske og sydlige Afrika, Madagaskar, Burma og Thailand. De moderne hybrider, Streptocarpus, der bruges som stueplanter, stammer fra Sydafrika. De er blevet indført siden midten af forrige århundrede, men nogle arter er først blevet fundet så sent som 1940.
De blomstrer konstant fra sidst på foråret til hen på sommeren, og planterne vil stå i 2-3 år, før de begynder at se trætte og uordentlige ud. De kan frøformeres, og bladstiklinge slår let rod, så man kan lade disse afløse de ældre, når deres glansperiode er ved at være forbi.
Billedet øverst: Streptocarpus »Meissen's White«.
Streptocarpus-hybrider er nær beslægtede med både usambarviol og gloxinia. Den almindeligste hybrid er den lilla, selvom man også undertiden kan få rosa.
Nye på markedet er blandt andre Wiesmoor hybrider.
STØRRELSE: Bladene kan blive op til 20 cm lange og er modsatstillede. Blomsterstilken er omkring 20 cm.
VÆKST: De når at blomstre fra frø eller stiklinge på en sæson.
BLOMSTRING: Den ene blomsterstand vil afløse den anden fra om foråret og hen på sommeren.
DUFT: Ingen. Blomsterne er afhængige af deres farver, når de skal tiltrække insekter.
LYS: De skal have rigeligt lys for at trives. Et nord- eller østvendt vindue vil være glimrende, da de ikke tåler middagssolen om sommeren.
TEMPERATUR: Mindst 15°C om vinteren. Står de køligere, må de være tilsvarende tørre, da det medfører, at planten går i hvile. Om sommeren mellem 20 og 24°C, helst ikke over.
VANDING: 2-3 gange om ugen om sommeren. Der må aldrig stå vand i underskålen, det får planten til at rådne. Om vinteren vandes kun l gang om ugen - eller mindre, hvis temperaturen er under 15°C. Kalkfrit, lunkent vand er bedst.
GØDNING: Den er ikke særligt krævende. Brug halv anbefalet dosis gødning i vandet en gang om måneden.
LUFTFUGTIGHED: De holder af fugtig luft, hvis ellers drænet er i orden. Det vil være bedst at stille potten på våde sten eller i en potteskjuler foret med fugtig spagnum.
RENGØRING: Den er vanskelig at holde ren, fordi bladene er meget skøre. Det bedste vil være en blød pensel. Brug aldrig bladglans.
STUELUFT: De holder af frisk luft, men ikke træk - og heller ikke gasos og tobaksrøg.
JORD: Pottejord nr. 2 tilsat spagnum for at forbedre drænet.
OMPOTNING: De bør ompottes hvert forår, selvom de ikke behøver større potte.
BESKÆRING: Fjern grimme eller beskadigede blade og afblomstrede blomsterstande.
FORMERING: De kan dyrkes fra frø ved 18°C. Bladstiklinge kan stikkes i groft sand om sommeren. Skær et blad igennem langs midterribben. Såret pudres med hormonpudder og anbringes i groft sand. Dækkes med glas eller plastic og stilles ved 15°C. Småplanterne vil i løbet af 4 uger bryde frem langs snitfladen.
LEVETID: Det er muligt at have dem i flere år, men de vil miste noget af charmen efter 2-3 år. Det er bedre at formere dem, så de kan afløses af yngre eksemplarer.
SELSKABSPLANTER: Vil egne sig til sammenplantninger i skåle, men er måske bedst alene eller sammen med andre Streptocarpus i andre farver.
LET / VANSKELIG: Temmelig nem, hvis man bare passer på vandingen om vinteren.
Ompotning
1. Ompot om foråret for at forny jorden, når de nye blade bliver små. Man kan bruge den gamle potte. Gennemvand først.
2. En større potte klargøres med drænlag og fugtig spagnumblandet kompost.
3. Hold potten i den ene hånd og dæk komposten med den anden. Bank potteranden til klumpen løsnes.
4. Fjern forsigtigt noget af den gamle jord fra rødderne, uden at disse beskadiges.
5. Anbring planten på komposten midt i potten.
6. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at rødderne er dækket. Klem jorden sammen. Stil planten skygget og uden vand et par dage, det vil fa rødderne til at søge ud i komposten.
Dyrkning fra frø
1. Klargør såbakke eller formeringskasse med drænlag og steril såkompost.
2. Fordel frøet jævnt og dæk med et lag kompost, der ikke er tykkere end selve frøet. Gennemvand.
3. Dæk med glas, som igen dækkes af et mørkt stykke. Sørg for at komposten ikke bliver tør. Vend glasset hver dag. Stil det ved 18°C.
4. Når frøet er spiret, stilles kassen lyst og glasset fjernes.
5. Så snart kimplanterne er store nok, tyndes de svageste fra, så der bliver 2·3 cm mellem de resterende.
6 Når disse er i god vækst, pottes de enkeltvis i småpotter.
Luftfugtighed
Stil potten i en underskål på våde småsten eller Leca. Sørg for at potten ikke når ned i vandet.
Rengøring
Børst bladene forsigtigt med en tør, blød malerpensel. Brug hverken vand eller bladglans.
Bladstiklinge
1. Tillav en såbakke eller formeringskasse med drænlag, kompost og 2½ cm skarpt sand.
2. Klip et sundt blad af ved basis.
3. Anbring bladet med bagsiden opad på et fast underlag og skær det over i hovedribben.
4. Dyp snittet i hormonpudder og ryst det overskydende af.
5. Lav en smal grøft i sandlaget og anbring bladet med snitfladen nedad i rillen.
Skub sandet sammen om det.
6. Dæk med glas eller plastic og stil det ved 15°C. Lad ikke komposten tørre ud. På de steder sideribberne udgår, vil der langs den flækkede hovedribbe dannes nye småplanter.
7. Når disse har 2·3 blade, tages de op og brækkes forsigtigt fra det gamle blad.
De pottes i hver sin lille potte.
Fjernelse af blomster
Klip visne blade af, når de er gulnede og tørre. Klip de visne blomster af ved grunden af stænglen.
Hvad gik galt?
1. Bladene rådner om vinteren. For lav temperatur og for våd kompost.
Flyt den til en lunere plads og indskrænk vandingen. Giv den lidt svovlpudder.
2. Bladene tørrer. For tørt. Vand oftere.
3. Grønne, klæbrige insekter på blomsterstænglerne. Bladlus. Sprøjt med pyrethrum.