Logo

Taghave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Taghave

Taghaver anvendes meget i moderne arkitektur. Både stauder, buske og træer kan plantes, blot der er fornødent dræn og en passende jorddybde til rådighed.

Taghaven er en af de ældste havetyper, man kender. Allerede i kejsertidens Rom og i de babyloniske hængende haver, et af verdens syv vidundere, dyrkedes planter og urter på denne måde. Jorden var knap, og man fandt hurtigt ud af at anvende den sparsom­me plads, man havde til råtlighed. Opbygningen var enkel og svarede stort set til den måde, hvorpå man i dag dyrker planter i småkummer eller altankasser. Man udnyttede de flade tage, og samtidig benyttede man sind­rige vandingssystemer fra højereliggende søer eller floder, eller man kla­rede vandtilførslen ved pumper, der skaffede vand fra dybe brønde i de regnfattige områder.

Senere ændrede arkitekturen sig, og taghaverne af tog i antal; men fra be­gyndelsen af det 20. årh. har der igen været en stigning i boligbebyggelser med flade tage, og den videre udvik­ling har medført, at man i dag direkte arbejder med begrebet taghaver i byer­nes arkitektur.

Opbygningen er i princippet den sam­me som før; men ved indførelsen af jernkonstruktioner er man blevet i stand til at skabe større tagflader med større bæreevne. Denne mulighed har desuden medført egentlige undersøgel­ser af forholdene omkring dyrkning af planter på den måde, og i dag råder man over særdeles gode muligheder for at opbygge frodige taghaver med mange slags planter, endog store træer.

 

Nederst på betondækket etableres et varmeisolerende lag for at hindre var­me fra bygningen i at give planterne en for høj væksttemperatur i rodzonen. Oven på dette udlægges et vandtæt og rodstandsende lag, der skal mindske vand- og rod skader på huset; laget kan enten svejses eller udstøbes i forskelli­ge kunstige materialer. Målinger fore­tages ofte i netop dette lag, da det har afgørende betydning for bygningskon­struktionen og kan give varige skader ved råd eller svampeangreb.

Herefter er opbygningen mangeartet, idet der på de nederste lag kan anven­des tæt beton, porøs beton, asfaltpro­dukter eller moderne skumplastmate­rialer, inden der udlægges et dræn lag, som skal hindre overvanding. Vækstmediets lagtykkelse og sammen­sætning skal tilpasses til de planter, man ønsker at anvende; men principi­elt må dette lag nederst bestå af grove sten- eller slaggematerialer. Oven over dette placeres et finere gruslag og øverst det egentlige vækstsubstrat, næ­ringsberiget spagnum eller sandblan­det muldjord. Ved opbygningen af de mest moderne taghaver anvendes helt næringsfrit, meget porøst materiale, hvortil der via vandingssystemet tilsæt­tes en kontrolleret næringsmængde, så åt man er i stand til nøje at bestemme planternes næringsoptagelse. Anvendelige planter til taghaver er alle de arter, der tåler ændrede vind- og temperaturforhold, idet vindfølsomme eller ikke-hårdføre planter skal und­gås. Ligeledes skal man undlade at benytte planter med stor evne til at danne rodskud.

 

Se Planteskemaer: Træer og buske, til taghaver

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.237 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?