Logo

Taghave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Taghave

Taghaver anvendes meget i moderne arkitektur. Både stauder, buske og træer kan plantes, blot der er fornødent dræn og en passende jorddybde til rådighed.

Taghaven er en af de ældste havetyper, man kender. Allerede i kejsertidens Rom og i de babyloniske hængende haver, et af verdens syv vidundere, dyrkedes planter og urter på denne måde. Jorden var knap, og man fandt hurtigt ud af at anvende den sparsom­me plads, man havde til råtlighed. Opbygningen var enkel og svarede stort set til den måde, hvorpå man i dag dyrker planter i småkummer eller altankasser. Man udnyttede de flade tage, og samtidig benyttede man sind­rige vandingssystemer fra højereliggende søer eller floder, eller man kla­rede vandtilførslen ved pumper, der skaffede vand fra dybe brønde i de regnfattige områder.

Senere ændrede arkitekturen sig, og taghaverne af tog i antal; men fra be­gyndelsen af det 20. årh. har der igen været en stigning i boligbebyggelser med flade tage, og den videre udvik­ling har medført, at man i dag direkte arbejder med begrebet taghaver i byer­nes arkitektur.

Opbygningen er i princippet den sam­me som før; men ved indførelsen af jernkonstruktioner er man blevet i stand til at skabe større tagflader med større bæreevne. Denne mulighed har desuden medført egentlige undersøgel­ser af forholdene omkring dyrkning af planter på den måde, og i dag råder man over særdeles gode muligheder for at opbygge frodige taghaver med mange slags planter, endog store træer.

 

Nederst på betondækket etableres et varmeisolerende lag for at hindre var­me fra bygningen i at give planterne en for høj væksttemperatur i rodzonen. Oven på dette udlægges et vandtæt og rodstandsende lag, der skal mindske vand- og rod skader på huset; laget kan enten svejses eller udstøbes i forskelli­ge kunstige materialer. Målinger fore­tages ofte i netop dette lag, da det har afgørende betydning for bygningskon­struktionen og kan give varige skader ved råd eller svampeangreb.

Herefter er opbygningen mangeartet, idet der på de nederste lag kan anven­des tæt beton, porøs beton, asfaltpro­dukter eller moderne skumplastmate­rialer, inden der udlægges et dræn lag, som skal hindre overvanding. Vækstmediets lagtykkelse og sammen­sætning skal tilpasses til de planter, man ønsker at anvende; men principi­elt må dette lag nederst bestå af grove sten- eller slaggematerialer. Oven over dette placeres et finere gruslag og øverst det egentlige vækstsubstrat, næ­ringsberiget spagnum eller sandblan­det muldjord. Ved opbygningen af de mest moderne taghaver anvendes helt næringsfrit, meget porøst materiale, hvortil der via vandingssystemet tilsæt­tes en kontrolleret næringsmængde, så åt man er i stand til nøje at bestemme planternes næringsoptagelse. Anvendelige planter til taghaver er alle de arter, der tåler ændrede vind- og temperaturforhold, idet vindfølsomme eller ikke-hårdføre planter skal und­gås. Ligeledes skal man undlade at benytte planter med stor evne til at danne rodskud.

 

Se Planteskemaer: Træer og buske, til taghaver

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.465 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os