Logo

Frøbid - Hydrocharis morsus-ranae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Frøbid - Hydrocharis morsus-ranae

Frøbid er en fritsvømmende vandplan­te, der hvert år vokser frem fra såkald­te vinterknopper, som i løbet af efter­året dannes på spidsen af udløbere, synker til bunds, hvor de overvintrer, for så om foråret at stige op til vandoverfladen og der udvikles til nye planter.

 

Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) kan i løbet af en sommer dække hele vandoverfladen med grønne blade.

 

Bladene er rosetstillede, hjerte- til ny­reformede, åkandelignende, men me­get mindre end disse. Stilken er tynd, ved basis skedeformet udbredt og om­slutter de unge, uudviklede skud. Planten udvikler tynde udløbere, der breder sig vandret til alle sider og i løbet af sommeren helt kan dække vandoverfladen. Blomsterne er enkøn­nede, oversædige og har tre små grønne bægerblade og tre større hvide kronblade. Hanblomsterne er samlet i en kort blomsterstand, der er omgivet af to hylsterblade. Hunblomsten er enlig, har en længere stilk og er ved basis omgivet af et hylsterblad.

 

Vækstkrav: Planten er vildtvoksende i Danmark og træffes i næringsrige, stil­lestående damme og småsøer.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.389 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os