Logo

Meldrøjer - Claviceps purpurea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Meldrøjer - Claviceps purpurea

Meldrøjesvampen er en kernesvamp, der snylter på græsser, især rug. Svampen danner hvilelegemer i kornaksene; de er 3-4 gange så store som de almindelige kerner, deraf det danske navn: de drøjer melet. Ved modenhed falder meldrøjen ned på jorden, hvor den kan overleve i mange år. Når rugen blomstrer, spirer meldrøjens sklerotie, et hvilelegeme, der består af tætliggende svampe hyfer. Spirerne, der er 1-2 cm høje, er blårøde med et vortet, teglrødt hoved, hvori sporehusene sid­der indsænket; herfra udslynges sæk­sporer, der spirer på græssernes støv­fang og vokser ind i frugtknuden. I de angrebne små-aks dannes ukønnede sporer, der bliver udskilt, blandet med en klæbrig, sukkerholdig væske, som hidlokker insekter; disse spreder syg­dommen videre, og senere dannes det blåviolette sklerotie, meldrøjen. Hvilelegemet indeholder et farligt gift­stof, ergotamin, der kan fremkalde sygdommen ergotisme, folkeligt kendt som "sankt antonius ild", hos dem, der spiser det forgiftede korn. Sygdommen har hærget epidemisk et par hundrede gange i Europa i historisk tid, senest i Frankrig i 1951; de angrebne havde fået giftstoffet i sig ved at spise brød, bagt af mel med et stort indhold af meldrøjer. Sygdommen viser sig bl.a. ved hallucinationer, der får de syge til at kaste sig ud fra tårne osv. i den tro, at de kan flyve. Også kramper og koldbrand hører sygdommen til.

 

I moderne landbrug er meldrøjen sjæl­den; men den optræder hyppigt på vilde græsarter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.059 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her