Logo

Adventskrans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Adventskrans 

Advent er kirkeårets og juleforbere­delsernes begyndelse. Advent er latin og betyder komme, dvs. Herrens kom­me. Til adventstiden, der strækker sig over 4 uger, hører adventskransen. Der er tradition for, at den første uge i advent tændes 1 lys på adventskransen, anden uge tændes 2 lys, tredje uge tændes 3 lys og fjerde uge tændes alle 4 lys på adventskransen. Adventskran­sen kan hænge i bånd fra f.eks. loftet, eller den kan anbringes stående på et bord eller lignende.

 

Binding af adventskrans: Man kan starte helt fra bunden med at binde adventskransen, eller man kan købe den færdige halmkrans, halmbøjlen, og selv forsyne denne halmbøjle med gran, lys og bånd. Hvis man selv vil binde bøjlen, kræves halm, sejlgarn, binderiståltråd, lys med spyd, silke­bånd og eventuelt andet til pynt. Bøj­len formes ved, at halm samles i en fast pølse, der er så tyk, at den kan holdes mellem tommel- og pegefinger. Hal­men bindes med sejlgarn.

Bøjlen ombindes derefter med grankviste, der er klippet i stykker på 8-10 cm, og efter­hånden dækkes den ved, at grankviste lægges over hinanden som teglsten på et tag. Hertil anvendes binderiståltråd. Når kransen sluttes, stikkes de sidste kvistes nederste ende ind under topen­den på de førstbundne kviste. For at undgå, at grankvistene løsnes, stikker man ståltråden tværs gennem halmbøj­len og fæstner den på undersiden. Til sidst sættes lys og bånd på, og man kan, som pynt, lave sløjfer af silke­bånd, som fæstnes til kransen med binderiståltråd, eller man kan f.eks. sætte små kogler og kristtornkviste fast på kransen, ligeledes med binderistål­tråd.

 

 

 

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (11 stemmer)
Siden er blevet set 18.844 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her