Logo

Espalier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Espalier

Fritstående espalier af galvaniserede rør og ståltråd.

 

Espalier af trykimprægneret træ op ad væg.

 

Espalier er et tremmeværk, oftest op ad en mur, til hvilket frugttræer eller prydplanter opbindes. Navnet dækker også de anvendte planter. Ordet espa­lier stammer fra det italienske spalliera (= rygstød), der har sin oprindelse i det latinske spatula (= skulderblad). Formålet med espalier er dels at støtte klatre- og slyngplanter som roser og klematis, dels ved dyrkning af sarte frugt- og prydplanter at give et bedre mikroklima gennem placering op ad en varm og solrig sydmur. Endelig kan man give fuldt hårdføre planter en mere intensiv kultur og pasning, bl.a. ved hyppige knibninger, beskæringer og bedre mulighed for sygdomskon­trol.

Et væg-espalier kan fremstilles af træli­ster eller ståltråd. Af hensyn til murens eller væggens fremtidige vedligeholdel­se er det en fordel at udføre espalieret

som en sammenhængende helhed, der kan hænges op på murhager og senere tages ned, når muren skal males eller repareres. Espalierlisterne bør være 4-5 cm fra væggen, så at man kan foretage tilbinding af planternes grene rundt om listerne i stedet for at skulle slå søm eller kroge i listerne. Trælister­ne bør af hensyn til holdbarheden være trykimprægnerede. Afstanden mellem både de lodrette og de vandrette lister bør være mellem 25 og 35 cm. For stor afstand besværliggør tilbindingen og især formningen af grenforløbet hos frugttræer. Vandrette lister er nem­mest at opbinde grenene til; på lodret­te lister vil bindegarn og kviste let glide nedad. Espalier af ståltråd er tilbøje­ligt til at ruste, selvom man anvender galvaniseret tråd. Derfor bør man fo­retrække plastbelagt tråd, der kan fås i diskrete grå farver. Ståltråden skal være kraftig for at kunne bære den store vægt af kraftige espalierplanter. Dyrker man enårige espalierplanter som sommerfugle karse, humle eller klokkeranke, kan man udføre de vand­rette espaliertråde som beskrevet af ståltråd, mens de lodrette kan bestå af stærkt sejlgarn, som kan fjernes sam­men med de visne espalierplanter om efteråret. Kraftige espaliergrene kan fastgøres til espalieret med høstbinde­garn eller nylongarn.

Bemærk dog, at nylontråd ændrer længde efter tempe­raturen. Mindre grene kan fastgøres med bundtestrimler, afskårne stykker ståltråd, overtrukket med grønt papir. Fritstående espalier kan udføres af lodrette, galvaniserede rør, til hvilke man tilbinder vandrette, trykimpræg­nerede lister med 35 cm's indbyrdes afstand. I stedet for trælister kan man anvende 3-5 mm ståltråd.

 

Mange roser, her 'Madame Gregoire Staechelin', egner sig til espaliering.

 

Sarte træer som fersken og abrikos espalieres bedst op ad en beskyttet sydmur.

 

 

 

 

De vigtigste faser i opbygningen af et væg­espalier. Det er væsentligt, at støtteklodser­ne holder listerne mindst 4-5 em fra muren. Materialet skal være trykimprægneret.          

 

Espalieret bygges først, når man har valgt, hvilken plante der skal stå ved det.

 

Espaliertyper hos frugttræer

Vifteform: Ingen gennemgående stamme; grenene fordeles jævnt med 30-50 cm mellem hovedgrenene. Benyttes især til stenfrugter.

 

Palmette: En gennemgående stamme; kraftige modsatstillede sidegrene bindes vandret ud. Afstand mellem sidegrenene 40-50 cm. Alle ikke-ledegrene sporebeskæres.

 

Dobbelt palmette: Det enårige træ skæres kraftigt ned, og de to kraftigste nye skud trækkes op med en afstand på ca. 50 cm. Kraftige sideskud bindes ind som ledeskud, afstand 40-50 cm. Alle andre skud sporebeskæres.

 

Kandelaber-palmette: Som palmette, men sidegrenene (ledegrenene) bøjes opad. Afstand mellem grenene 40-50 cm.

 

U-form og dobbelt U-form: Tiltrækkes som dobbelt palmette, men alle sideskud spore­beskæres.

 

La Pache: Etårstræer plantes med en hældning på 45° og 75-100 cm mellem træerne. Toppen bøjes ned til foden af nabotræet. Følgende år vælges et kraftigt skud fra buens top. Det bøjes modsat. Alle skud sporebeskæres.

 

Snortræer: Træerne plantes med 45° hældning. Alle sideskud sporebeskæres. Afstand mel­lem træerne 50-60 cm.

 

Pasning af espalierplanter kræver stor arbejdsindsats med fordeling og tilbin­ding af skud, knibning og beskæring samt sprøjtning eller pudring mod syg­domme og skadedyr. Det milde klima ved et espalier giver tidligere blomstring end normalt. Det øger faren for svidning ved nattefrost, hvorfor mange espalierplanter (fer­sken, abrikos) bør sinkes i udviklingen ved ophængning af rørmåtter eller sæk­kelærred. Ved for tidlig blomstring kan man ikke regne med, at bier og andre insekter er klar til at besøge blomster­ne og foretage bestøvningen, hvorfor man med en pensel må foretage kun­stig bestøvning.

 

Plantetyper til espalier er først og fremmest sorter af forskellige frugttræ­er, især abrikos, fersken, figen og vin. Af skyggemorel kan surkirsebær an­vendes. Både blommer og æbler har så kraftig en vækst, at de er for voldsom­me til espalieravl. Derimod er der en række gode pæresorter , som ved espa­lierdyrkning giver store frugter af fin kvalitet, bl.a. 'Clara Frijs', 'Conference', 'Doyenne de Comice' og 'Nelis'. Til fritstående espalier benyttes ran­kende planter som hindbær og brom­bær; men også andre frugtbuske (ribs, solbær) kan anvendes.

 

Planter, der vokser op ad et murespalier, står ofte meget tørt trods regnvejr.

Husk at tilføre vand efter behov.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (13 stemmer)
Siden er blevet set 18.625 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?