Logo

Eterneller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Eterneller

I denne tørre buket er der anvendt havreaks, hvedeaks og tørrede frugtstande af syre og judaspenge.

Ordbog: Navnet eternel kommer fra fransk og betyder »evig«. Navnet immortel er ligeledes fransk og betyder »udødelig«. Begge dele hentyder til blomsternes holdbarhed.

I de senere år er eterneller (eller immorteller) i stigende grad blevet anvendt som dekoration. Blomsterne har ofte smukke pastelfarver, der er nemme at sætte sammen, og farverne er ved den rette behandling holdbare, selvom de bleges noget efter en sæson. Der findes både en- og flerårige evig­hedsblomster. Flere af arterne vokser vildt herhjemme, og de andre er i reglen nemme at dyrke.

 

Høst: Alle evighedsblomster skal skæ­res, når de er i fuld blomst. Er der flere kurvblomster i en blomsterstand, hø­stes denne, når de midterste kurve er fuldt udsprungne.

 

En evighedsbuket kan gøres lettere ved at blande tørrede græsblomster i buketten. Der er her desuden anvendt tørre frugthyl­stre af jødekirsebær (Physalis alkekengii).

 

Skelettet til en krans af tørrede blomster kan være en ring af ståltråd, omvundet med ganske tynd binderitråd.

Grønt silkebånd eller klæbestrimmel snos om ringen, så blomsterne lettere kan fast­gøres.

Blomsterne klippes til med 6-8 cm lange stilke og bindes sammen med binderitråd i småbuketter med 4-5 blomster i hver.

 

Den løse ende af binderi tråden skal anven­des til at sno om ståltrådsringen.

 

Småbuketterne fast bindes med stilkene sta­dig i samme retning. Småbuketterne sættes så tæt, at der ikke bliver huller i rækken af blomster.

Stram ikke binderitråden for meget; man risikerer i så fald, at de skøre, tørre blom­sterstilke knækker.

 

Den færdige blomsterkrans med bronzefarvede kæmpe-evigheds­blomster, blå sølvhindebæger, rosa nikke knop samt frugter af jomfru i det grønne og judaspenge.

 

Under tørreprocessen skal eternellerne hænge med hovederne nedad, hvor der er tørt, luftigt og gerne gennemtræk.

 

Her ses hindebæger i forskellige farver, 

 

her kæmpe-evighedsblomst.

 

Tørring: Blomsterne bindes sammen forneden på stilkene og hænges op med hovederne nedad. På denne måde undgås, at de ofte tunge blomsterhove­der hænger; de tynde stilke bliver sam­tidig rette og nemmere at arbejde med. Bundterne skal være ret små, og de hænges op på et tørt, luftigt sted i skygge. Hænges de op i for stærkt lys, mister blomsterne hurtigt farven. Efter gennemtørring kan de anvendes. Anvendelse: Den nemmeste måde at dekorere med eterneller er at hænge bundterne op i en krog i loftet eller på væggen. Store eller små buketter i vaser er dekorative overalt, og buket­terne kan sættes sammen på mange forskellige måder. Blomsterkranse af evighedsblomster blev tidligere brugt i stor udstrækning og er igen ved at blive almindelige. De tørrede blomster kan suppleres med andre tørrede plantede­le, fx aks af havre, hvede og andre græsser samt tørrede frugtstande af judaspenge, jomfru i det grønne og jødekirsebær.

 

De tørrede frugtstande af judaspenge (Lu­naria annua) giver holdbare vinterbuketter.

 

Eterneller som vægdekoration.

 

Se: Planteskemaer - Eterneller

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (8 stemmer)
Siden er blevet set 10.814 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her