Grundvand

Grundvand findes i varierende dybde under jordoverfladen. I jordlag med grundvand er alle porer (partikelmel­lemrum) fyldt med vand. Nedad be­grænses grundvandet af vandstandsen­de lag som klippe eller tæt sammenkit­tede lerpartikler. Opadtil begrænses grundvandet af grundvandsspejlet, hvis placering ikke er konstant, men hæves i forbindelse med nedsivning og tilstrømning af overfladevand og sæn­kes ved planternes vandforbrug og ved fordampning fra jordoverfladen. Over grundvandsspejlet er de fine jordporer vandfyldte, mens de grove porer er luftfyldte.

I tørt og varmt vejr fordamper der meget vand fra jordoverfladen, og hår­rørsvirkningen i de fine porer trækker vand fra grundvandet op til jordover­fladen. Derved synker grundvands­spejlet. I fugtigt og køligt vejr vil den del af nedbøren (regn eller sne), som kun langsomt fordamper og ikke opsu­ges af planterne, sive ned til grundvan­det og derved hæve grundvandsspejlet. Grundvandsspejlets niveau konstate­rer man ved at grave et tilstrækkelig dybt hul i jorden. Overfladen af det indsivede vand angiver grundvands­spejlets højde.

Grundvandet er ikke stationært, men søger ud til siderne mod lavereliggende områder. I søer og andre vandfyldte arealer ligger grundvandsspejlet over jordoverfladen, i fugtige enge umid­delbart under overfladen. Planterødderne vokser ikke ned i grundvandet, men standses af grund­vandsspejlet. De fleste urteagtige plan­ter trives bedst i en 70 cm dyb, grund­vandsfri jord, og buske og træer behø­ver 150 cm grundvandsfri dybde. Ved sænkning af grundvandet gennem dræ­ning kan man øge planterøddernes udviklingsmuligheder, og grundvandet kan i vækstsæsonen ved tekniske meto­der sænkes gradvis, så at rødderne »trækkes« ned med rod spidserne sta­dig lige over grundvandsspejlet, en metode, som bl.a. i Nederland benyt­tes ved avl af blomsterløg. Ved for voldsom dræning af jorden kan man til gengæld fjerne så meget vand, at alle­rede etablerede træer kommer til at lide af vandmangel og af denne årsag visner og dør. Det er bl.a. tilfældet med mange gadetræer i byerne, hvor man ved stadige byggearbejder utilsig­tet sænker grundvandsspejlet.

Ved for stærk tilførsel af gødningsstof­fer, især kvælstof og fosfor, i landbrug og havebrug kan planterne ikke optage alle næringsstofferne, som opløses i det nedadsivende regnvand, siver ned til grundvandet og forurener dette. Det forurenede grundvand føres videre til vandløb og søer, hvor overskudsnærin­gen giver anledning til unaturlig kraftig algevegetation. I det danske grund­vand findes ofte store mængder af opløst kiselsur kalk og jernforbindel­ser, der udskilles som kildekalk og okker, hvor grundvandet i form af kilder når frem til jordoverfladen.