Logo

Kvælstofbakterier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kvælstofbakterier

Hvidkløver, der kan have kvælstofbindende knoldbakterier, klarer sig i modsætning til græs udmærket på mager jord.

 

På hvidkløverens rødder ses knolde, hvori de kvælstofbindende bakterier modtager sukker fra kløveren og afgiver kvælstof.

 

Den kvælstofbindende bakterie Rhizobium fra rodknolden; her forstørret 1000 gange og farvet med metylenblåt.

 

Kvælstofsamlende bakterier er i stand til at binde atmosfærens frie kvælstof, mens en anden gruppe, salpeterbakte­rierne, er i stand til at omforme det kvælstof, der stammer fra nedbrydnin­gen af døde plante- og dyre rester til kvælstofsalte, som kan optages af plan­terødderne.

De kvælstofsamlende bakterier findes dels som fritlevende, dels som bakte­rier, der lever på bælgplanters rødder. Blandt de fritlevende er bakterieslæg­terne Azotobacter, der kræver ilt, og Clostridium, der trives i iltfattig jord. Tilsammen er de i stand til at binde 20- 30 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det menes, at bakterierne kan forene brint og kvælstof til ammoniak, der indgår i cellens proteinstof. Det indvundne kvælstof kommer først planterne til gode, når bakterien dør og nedbrydes. Bakterien Rhizobium lever frit i jor­den, men binder ikke kvælstof; den har til gengæld den egenskab, at den ved at angribe bælgplanternes rødder danner en knold på roden, som kan binde luftens kvælstof; p.gr. af knolddannel­sen kaldes den også en knoldbakterie. I knolden lever den af sukkerstoffet samtidig med, at den leverer kvælstof til planten, der derfor er helt uafhæn­gig af jordens indhold af kvælstof. Graver man planter som ærter, latyrus, guldregn og lupin op, ses knolddannel­sen tydeligt på de veludviklede plan­ter, medens de helt kan mangle på svage eksemplarer. Knoldbakterier kan købes og påføres frø af f.eks. lupin, lucerne eller ærter. Andre plan­tekulturer får først glæde af det ind­samlede kvælstof, når en afgrøde lupi­ner plejes ned og forrådner. En sådan lupinkultur kan samle 100-200 kg kvælstof pr. ha; kvælstofbindingen fo­regår dog kun, når der ikke i forvejen findes ret meget kvælstof i jorden. En række andre planter kan i forbindelse med andre bakterier binde kvælstof, bl.a. el og porse.

Medens nogle bakterier binder kvæl­stof, kan andre omdanne de for plan­terne gavnlige kvælstofsalte til frit, luftformigt kvælstof; det sker specielt i iltfattig, vandlidende jord. Processen kaldes denitrifikation og hindres ved at holde jorden gennemarbejdet og vel udluftet.

En form for midlertidig kvælstof man­gel, en kvælstofdepression, kan ofte ses, hvor der tilføres jorden større mængder kvælstoffattigt organisk ma­teriale som savsmuld, halm eller tørve­strøelse. Under disse omstændigheder vil bakterier og svampe binde den tilstedeværende mængde kvælstof un­der nedbrydningen af det organiske materiale, så at planterne får under­skud af kvælstof. Først nogle år efter, når kvælstoffet frigøres ved mikroflo­raens nedbrydning, får planterne en normal vækst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (102 stemmer)
Siden er blevet set 5.927 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
650122-08-2016 09:27:52 timmy
Bedste artikel jeg nogensinde har læst

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her