Logo

Kvælstof

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kvælstof

Illustration: Luftens kvælstof (lysblå), Mikro-organismer (mellemblå),

Jordens kvælstof (mørkblå)

 

Kvælstof eller nitrogen er en luft­art, hvori hverken dyr eller planter kan leve uden ilt, deraf navnet. Den findes i den atmosfæriske luft i en mængde på ca. 80%. Kvælstofsaltene er vigtige for planternes ernæring, idet de indgår i celleproteinstofferne. De store mæng­der kvælstof i den atmosfæriske luft er planterne dog ikke i stand til at optage, da frit kvælstof er kemisk inaktivt. I naturen kan inaktivt kvælstof aktiveres ved store elektriske udladninger, idet det forbrænder til kvælstofilter under tordenvejr. Jorden tilføres på denne måde henved 5 kg kvælstof pr. år pr. ha. Frit kvælstof kan bindes af visse fritlevende bakterier i jorden; de kan samle 20-30 kg kvælstof pr. ha, mens kvælstofbindende bakterier, der lever i symbiose med bælgplanter, kan samle helt op til 100-200 kg kvælstof pr. ha. Disse tre kilder tilfører kvælstof til planterne i naturen. I muldlaget, hvor døde planter til sidst ender, ophobes de kvælstofholdige plantedele, og ved den mikrobiologiske mineraliserings­proces frigøres kvælstoffet i form af ammoniak, der iltes videre af salpeter-

bakterier til nitratforbindelser, som kan optages af planterødderne. I det blandede landbrug har det altid været muligt at tilføre kvælstof med staldgød­ning, kompost eller hornspåner. I be­gyndelsen af det 19. årh. blev der i Chile fundet aflejringer af fuglegød­ning, bestående af kvælstofsalte. Da jordens naturlige indhold af kvælstof ret hurtigt udvaskes, gav de mineralske kvælstofgødninger et iøjnefaldende merudbytte, og den såkaldte guano blev importeret i mange lande. Chile­salpeter blev fremstillet heraf; det in­deholder ca. 15% kvælstof i form af natriumnitrat. Natrium er dog giftigt for mange planter. I Norge efterligne­de Birkeland og Eyde naturens torden­vejr i en elektrisk lysbueovn og frem­stillede salpeter, der indeholder ca. 13% kvælstof i form af kalciumnitrat. Svovlsur ammoniak, der består af am­moniumsulfat, er en sur gødning, der fremstilles ved at lede brint og kvælstof over en katalysator ved højt tryk og temperatur; den indeholder ca. 20% kvælstof. Ved tilførsel til jorden iltes den til nitrit og nitrat af salpeterbakte­rier, hvorefter planterne kan optage den. I dag fremstilles meget af kvæl­stofgødningen ved fraktioneret destil­lation af flydende luft. Under visse forhold kan planterne optage kvælstof i form af nitrit og ammonium.

Urinstof er en kvælstofgødning, der kan optages direkte gennem planter­nes blade; den anvendes, når der øn­skes en hurtig virkning. Tilførslen do­seres på basis af bladanalyser. Ved almindelige jordbundsanalyser på fri­land måles der ikke kvælstof, da nitra­terne er så letopløselige i vand, at de udvaskes og frigivelsen af nitrat fra de organiske kvælstofforbindelser i jor­den helt afhænger af temperatur og fugtighedsforhold. Ved intensiv gødskning i drivhuse og ved vandkulturer er det vigtigt nøje at kontrollere nitrat­indholdet. I vandkulturer anvendes ca. 0,2°/00 kvælstof som nitrat og ammoni­um-ion. I praktisk havebrug anvendes 2-4 kg kvælstofgødning pr. 100 m² i form af kalksalpeter, svovlsur ammo­niak eller 300-400 kg staldgødning.

I planten reduceres nitrat over nitrit til ammonium, før det indgår i protein­stof-omsætningen. Dette medfører ved overdosering med gødning en ophob­ning af nitrit, som ved indtagelse af afgrøder som spinat og salat kan være sundhedsfarlig for mindre børn. Ved tilførsel af kvælstofgødning i land- og havebrug kan en del af de vandopløse­lige nitrater blive ført med drænvandet ud i søer, hvor de sammen med fosfor giver forøget algevækst. Dette kan ska­be iltmangel i søen, når algerne ned­brydes af mikro-organismerne, og øde­lægge fiskebestanden, som kvæles. Det er derfor nødvendigt altid nøje at dose­re gødningstilførslen og eventuelt at udstrø i flere omgange, så at en mulig giftvirkning eller udvaskning formind­skes til et minimum.

Se også: Kvælstof­bakterier

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.179 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
101819-06-2010 20:08:08 frk. Mogensen
vi har en privat boring med et svagt forhøjet indhold af nitrit, det bruges til vanding af heste og får, men kan vi bruge det vanding af køkkenhave uden problemer?

Fortæl dine venner om os