Logo

Plantekumme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Plantekumme

Plantekummer kan være både smukke og dekorative. De kan anvendes som møbler, og de mange planter er med til at forbedre luftfugtighedsforholdene i stuen.

Plantekummer anvendes i vid udstræk­ning, hvor der i almindelighed ikke er muligheder for at etablere en naturlig beplantning, men hvor en sådan af forskellige grunde ønskes. Det gælder såvel indendørs som udendørs.

Oftest er kummerne flytbare; men sta­tionære kummer opbygges tit udendørs i forbindelse med opholdspladser og indendørs i vinterhaver eller ved større vinduespartier. Kummerne bør altid være passende store, så at de er i stand til at indeholde en rigelig jordmængde af hensyn til planterøddernes vækst og næringsoptagelse; men forholdet mel­lem kumme og planter må dog ikke blive synsmæssigt urimeligt. Dybden på en plantekumme bør aldrig være mindre end 25-30 cm, og diameteren skal være så stor, at rødderne ikke skal bøjes eller krølles sammen.

Har man plantekummer, er det særde­les vigtigt at sørge for en god og naturlig afledning af det overskydende vand. Mange kummer har et egentligt afløb til dette; men i kummer, der er helt tætte, må man sørge for at etable­re et drænende lag i bunden, bestående af f.eks. sten eller potteskår.

I de senere år er der fremkommet kummesystemer i rigt varieret størrel­se, hvor jorden er udskiftet med Leca eller stenuld. Planterødderne udvikler sig normalt i dette materiale og fasthol­der planten i kummen; men al næring skal tilsættes vandet i bunden af syste­met, hvorfra det optages af planterne i den nødvendige udstrækning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.286 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her