Logo

Plantning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Plantning 

Ethvert plantearbejde, hvad enten det drejer sig om omplantning, udplant­ning eller nyetablering, medfører en midlertidig svækkelse af den enkelte plante, idet vækstbetingelserne i en kortere eller længere periode forringes væsentligt. Det gælder især vandopta­gelsen, der helt eller delvis afbrydes, da hele rodsystemet næsten altid redu­ceres eller blottes under arbejdet. Re­sultatet af plantningen er derfor afhæn­gigt af, hvorvidt man er i stand til at opretholde en nogenlunde balance mellem plantens tidligere og nye vækstbetingelser; men samtidig må planterne hjælpes og beskyttes under transporten, idet en kraftig udtørring af rod og top næsten altid medfører misvækst eller død. Under opgravnin­gen af planten på det oprindelige voksested må man sørge for at få så mange hoved- og birødder med, at vandopta­gelsen næsten øjeblikkelig bliver mulig på det nye voksested, så at planten ikke sættes for meget tilbage i væksten. Løvplanter opgraves oftest uden jord­klump i tidsrummet mellem løvfald og løvspring. Der graves i en passende stor afstand fra stammen, netop for at få så mange rødder med ved opgrav­ningen som muligt, og under transpor­ten beskyttes disse og holdes fugtige med våde sække, i plasticemballage eller på tilsvarende måde. Det drejer sig først og fremmest om at nedsætte fordampningen samt at give rødderne mulighed for at optage den smule vand, der er nødvendig for den reduce­rede fordampning.

 

Tre vigtige råd ved træplantning:

1) Plantehullet skal være så stort, at der er plads til alle rødderne.

 

2) Jorden skal trædes godt til om planten.

 

3) Løs jord øverst i plantehullet begrænser jordens udtørring.

 

Stedsegrønne planter leveres med rodklump, som er emballeret i sækkelærred. Efter plantningen løsnes sækkelærredet, men det fjernes ikke.

 

Stedsegrønne kræver næsten altid jord­klump, hvis nyplantningen skal lykkes. P.gr. af det stedsegrønne løv vil der altid foregå en vis fordampning fra nålene, og da denne proces er vanske­lig at nedsætte, må man sørge for, at

rødderne i den passende fugtige rod­klump hele tiden er i stand til at skaffe planten det fornødne vand. Plantningsarbejdet er ligeledes afhæn­gigt af kvaliteten af den jord, den nye plante udplantes i. Jorden skal være bekvem og passende fugtig, dog uden at være vandlidende, så at nye rødder hurtigt kan dannes og påbegynde vandoptagelsen. Gødningstilførsel bør undgås det første vækstår, da de ny­dannede rødder ellers er udsat for en kraftig svidningsrisiko.

Drejer det sig om klumpplanter, må man under plantningen sørge for, at plantelærredet ikke er snøret fast om­kring stammen. Er det tilfældet fra planteskolen, må lærredet løsnes men ikke fjernes. De nye planterødder vok­ser nemt igennem lærredet og etable­rer sig i den omgivende jord.

De fleste stauder har et tæt rodnet, som ikke bør formindskes før plantnin­gen. Stauder med svagt rodnet dyrkes i I planteskolerne i potte og skal udplan­tes med intakt potteklump.

Plantetiden er en faktor, der er afgø­rende for resultatet. For alle løvfæl­dende træer og buske gælder det, at plantetiden bør ligge inden for deres naturlige hvileperiode, da fordampnin­gen i denne periode er næsten nul, og endelig er gråvejr bedre plantevejr end klart solskin. I almindelighed gælder det, at udplantning umiddelbart efter løvfald er bedst, idet rødderne på dette tidspunkt endnu er i stand til at danne birødder, så at planten allerede i det tidlige forår kan påbegynde vandopta­gelsen. For de stedsegrønnes vedkom­mende er plantetiden august-septem­ber bedst, idet planterne så er i stand til at danne spæde birødder; men for­årsperioden inden fremkomsten af de nye skud er også velegnet, dog med det minus, at jordtemperaturen er væsent­lig lavere og luftfugtigheden ringere. Det kan medføre fare for udtørring af planterne og dermed et ringere resul­tat.

Stauders udplantningstid afhænger af artens blomstringstid. Forårsblom­strende stauder plantes bedst i septem­ber, de øvrige stauder i april.

Vanding er næsten altid nødvendig ved al plantning. Dels sikrer man rødderne mod udtørring, dels opnår man en nogenlunde naturlig lejring af jorden omkring rødder eller rodklump; men af praktiske grunde skal vanding først foretages, efter at planten er sat i jorden og denne er tilfyldt og let til­trykket omkring roden med f.eks. en fod. I tørre perioder vandes der rigeligt med passende mellemrum; det er bed­re end en beskeden daglig vandtilfør­sel.

Opbinding til plantestok eller lignende kan i visse tilfælde være nødvendig, især når det gælder større træer. I sådanne tilfælde er det vigtigt at fastgø­re stokken i plantehullet, før plantnin­gen foretages; ellers risikerer man at beskadige nogle af rødderne, når man bagefter slår pælen i jorden. Tilbinding af træet til stokken skal ske på en sådan måde, at stok og træ ikke berø­rer hinanden. Opbindingen må regel­mæssigt efterses for at undgå skader ved tilsnøringen. Observerer man så­danne skader, må bindet straks løsnes eller helt fjernes.

Se også artiklerne Plantepind, Plante­skovl.

 

 

 

Stedsegrønne buske plantes forsigtigt, van­des omhyggeligt og trædes kun let fast med foden.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.433 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?