Logo

Potentil - Potentilla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Potentil - Potentilla

Potentilla er afledt af latin potentia kraft eller virkning; planteslægten har fået dette navn, fordi man tidligere anvendte udtræk af garvestoffer fra opret potentil (Potentilla erecta) og gåsepotentil (Potentilla anserina) mod diarre.

Potentilla er en meget udbredt slægt med over 300 arter, der hovedsagelig vokser i den nordlige halvkugles tem­pererede zone, selvom enkelte arter har fundet vej helt op i polarområder­ne. De fleste er enårige planter eller stauder; nogle har dog delvis træagtige stængler, og enkelte må betegnes som buske eller halvbuske. Mange af stauderne har en krybende vækst, der gør dem velegnede som bunddække­planter eller på stenbedet. De oprette er egnede i staudebedet, som kant­planter og til afskæring, mens buskene kan anvendes i stenbedet, på skrånin­ger, omkring terrasser, i forgrunden af busketter eller som lave, blomstrende hække.

 

Rød potentil (Potentilla atrosanguinea), sorten 'Gibson's Scarlet'.

 

Formering: Potentil kan formeres ved frø; men mange af vore haveplanter er sorter eller varieteter, og derfor kom­mer frøplanterne ikke nødvendigvis til at ligne moderplanten. De fleste po­tentiller er til gengæld lette at formere ved deling eller ved stiklinger. Træagti­ge stiklinger skæres tidligt på foråret og stikkes i fugtig, sandblandet jord under glas, mens urteagtige stiklinger kan stikkes på samme måde i juni-juli.

 

Indisk potentil (Potentilla nepalensis 'Miss Wilmott') er en nem staude.

 

Arter: For oversigtens skyld kan det være en fordel at opdele potentillerne i buske, stauder, stenbedsplanter og vil­de planter.

 

Buskpotentil (Potentilla fruticosa) er en længeblomstrende, lav busk, der passer godt sammen med buketroser og andre småbuske.

 

Buske. Potentilla fruticosa er den mest dyrkede, og den kaldes da også slet og ret buskpotentil. Den findes vildtvok­sende i Europa, Asien og Nordameri­ka og er en tætvoksende, stærkt forgre­net busk med små 5-fingrede, grågrøn­ne blade, der har en let tilbagerullet rand. Den bliver kun 30-100 cm høj og har store, gule blomster fra juni til september. Der findes en mængde va­rieteter og havesorter. 'Goldfinger' er en rund, meterhøj busk med mørkegu­le blomster hele sommeren. 'Jack­mann' ligner foregående, men er lidt grovere. 'Klondike' er 70 cm høj med mørkegule blomster; ikke helt hårdfør. 'Longacre' har en flad vækst og er derfor velegnet til bunddække; store, rent gule blomster. 'Månelys' har lyse­gule blomster hele sommeren. Væk­sten er kraftig, ca. 150 cm høj. Måske den bedste sort. 'Red Ace' bliver 50 cm høj med rent røde blomster. 'Sand­ved' ligner 'Månelys', men har hvide blomster. 'Tangerine' ligner 'Longac­re', men har orangegule blomster.

 

Stauder. Potentilla atrosanguinea, rød potentil, stammer fra det vestlige Himalaya, bliver 60 cm høj og har skarla­genrøde blomster fra juni til septem­ber. Bladene er 3- eller 5-delte med friskgrøn overside og sølvgrå undersi­de. Sorten 'Gibson's Scarlet' har dybt skarlagenrøde blomster med et mørkt øje i midten.

Potentilla hybrida, hybridpotentil, om­fatter en række sorter, der er opstået ved krydsning mellem bl.a. Potentilla argyrophylla og Potentilla atrosangui­nea. Sorten 'Karneval' har tofarvede blomster i rødbrunt og gult og bliver 60 cm høj. 'William Rollison' har fyldte, orangefarvede blomster og bliver 40 cm høj.

 

Indisk potentil (Potentilla nepalensis) har pragtfulde, mørkerøde »jordbærblomster«.

Potentilla nepalensis, indisk potentil, dyrkes sjældent som den rene art; kun sorten 'Miss Willmott' findes i hande­len. Den bliver 40 cm høj og har rosenrøde blomster med mørkt øje. Potentilla recta, rank potentil, har kraf­tige, oprette stængler med et væld af lysende gule blomster, hævet over det lysegrønne løv og de hårede, stærkt forgrenede stængler. Sorten 'Warrenii' kan købes her i landet.

 

Stenbedsplanter.

Potentilla alba har hvide blomster i maj-juni. Stænglerne er nedliggende med lancetformede bla­de, der er silkehårede på undersiden. Foruden i stenbedet kan den anvendes som bunddække i busketter.

 

Potentilla ambigua har krybende stængler med glatte blade, der er græs­grønne på undersiden. Blomsterne, der fremkommer i juli, er store og guldgule og sidder på tynde, røde stilke.

 

Potentilla aurea (eller Potentilla terna­ta) er krybende med blanke, mørke­grønne blade og store, guldgule blom­ster i juni-juli.

 

Potentilla nitida bliver kun 5-10 cm høj, men kan danne pæne tæpper. Den har store, rosa blomster og silkehåre­de, trekoblede blade. Der findes en varietet med hvide blomster, 'Albiflo­ra', mens 'Rubra' har dybrosa blom­ster og blomstrer endda mere frodigt end arten.

 

Potentilla reptans, krybende potentil, er egentlig en vildtvoksende art, som

man kan finde over det meste af Dan­mark; men der findes en fyldtblomstret varietet, der er velegnet som stenbeds­plante.

 

Potentilla tabernaemontani (eller Po­tentilla verna), vårpotentil, som også findes vildtvoksende i Danmark, har nedliggende, silkehårede stængler med græsgrønne blade og guldgule blomster i en lille kvast allerede i april. Den er en fremragende bunddækkeplante.

 

Potentilla tonguei er en lav hybrid med fem-fingrede, mørkegrønne blade og abrikosfarvede blomster, der har en rød midte.

 

Vilde planter.

Potentilla anserina, gå­sepotentil, har krybende, røde stæng­ler med sølvglinsende blade. Den har langstilkede, guldgule blomster fra maj til juli og findes på enge, strandenge og grøftekanter overalt i Danmark.

 

Potentilla argentea, sølvpotentil, bliver 15-30 cm høj og har 5-fingrede blade med sølvhvid, filtet underside. Blom­sterne, som fremkommer hele somme­ren, er små, gule og sidder i en kvast. Den findes på åbne, tørre steder.

 

Potentilla erecta, opret potentil eller tormentil, bliver 20-30 cm høj og har en træagtig jordstængel med rød saft, som man har anvendt til garvning og som middel mod diarre. Den har gule firtals blomster, som fremkommer fra juni til september.

 

Femfingerurt (Potentilla reptans) er en vildtvoksende potentil, som også kan bruges i stenbedet.

 

Potentilla reptans, femfingerurt, har ned liggende stængler med langstilke­de, femfingrede blade og store, gule blomster fra juni til september. Den findes i vej grøfter og ved strande næ­sten overalt i landet. Se også ovenfor under stenbedsplanter.

 

Potentilla sterilis, jordbærpotentil, min­der meget om en jordbærplante, men har en hvælvet, tør frugtbund. I øvrigt har den som jordbær liggende stæng­ler, trekoblede blade og femtallige hvi­de blomster i maj-juni.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (41 stemmer)
Siden er blevet set 30.806 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
763212-10-2016 10:57:38 haveABC
Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.
763112-10-2016 10:03:00 Ib G Ipsen
Potentilla erecta hvor kan købes på sjælland

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Vil du boykotte noget fra Rusland?


Effektiv reklame - klik her