Logo

Sneskimmel - Fusarium nivale

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sneskimmel - Fusarium nivaleArtikel billede

Sneskimmel ses til højre som et vatagtigt lag; til venstre ses den vigende snegrænse. Sneskimmel er en svamp, der angriber langvarigt sne­dækket græs. Under sne laget forekom­mer der ofte hulrum, idet sneen smel­tes nedefra af jordvarmen. I dette lag med høj luftfugtighed får svampen trods den lave temperatur mulighed for at angribe græsset, der på grund af lys- og iltmangel er svækket. Græsset dræbes under gulfarvning og efterlades som et pergamentagtigt lag ved sne­smeltningen. Umiddelbart efter sne­smeltningen om foråret ses svampetrå­dene som et hvidt, spindelvævsagtigt lag på græsset; men kort efter tøbrud­det tørrer det vatagtige lag ind. Senere på sommeren kommer der små røde sporehuse på stænglerne af de levende græsplanter. Svampen overlever som­meren som sporer og i vissent materia­le.

Sneskimmel forebygges ved, at man slår græsset tæt sent om efteråret og fjerner det afslåede græs. Større sne­driver, snemænd og huler bør spredes, så at snesmeltningen ikke tager for lang tid. Færdsel på en snedækket plæne (leg, boldspil, ishockey) frem­mer skimmelangrebene. Er skaden sket, rives det pergamentagtige græs­lag op, og græsplænen eftersås. Lader man stå til, vil plænen dog komme sig igen, men være 1-2 måneder forsinket. Er plænen stærkt plaget af sneskim­mel, kan man foretage forebyggende sprøjtninger om efteråret. Foruden i græsplæner kan sneskimmel også fore­komme i vintersæd (hvede, rug og vinterbyg). Da sygdommen her overfø­res ved frøsmitte, kan den forebygges ved afsvampning af såsæden.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.320 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Højblad bracteerFarvede blade, der omgiver blomsterstanden på visse planter f. eks. ­Julestjerne -...
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os