Logo

Spiring

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spiring

Skematisk snit gennem et majskorn.  Den proces, ved hvilken en ny plante udvikler sig af et frø eller en spore, kaldes spiringen. Mens en spirende spore ikke nødvendigvis er resultatet af en befrugtning, er spiringen af et frø næsten altid betinget af, at frøanlægget er blevet befrugtet; frøet er resultatet af den kønnede formering hos frøplan­terne, og den nye plante, der spirer af det, er bærer af arveanlæg fra to for­skellige forældre af samme art.

 

Kim og kimplante: Frøet indeholder en kim, hvis enkelte dele kan være mere eller mindre veludviklede. I me­get små frø, f.eks. hos orkideer, er kimen kun en celleklump; men som regel kan man i et gennemskåret frø erkende et, to eller hos nåletræerne flere kimblade. I nogle tilfælde inde­holder disse kimblade næringen til den nye plantes vækst; i andre findes næ­ringen i form af frøhvide, som under spiringen opsuges af kimbladene. Spi­ringen sker gennem frømunden eller mikropylen, og der udvikles først en lille rod, kimroden. Opadtil, i forlæn­gelse af kimroden, dannes kimstæng­len, som bærer kimbladene. Hos plan­ter med epigæisk (overjordisk) spiring løfter kimstænglen kimbladene op over jorden, hvor de fungerer som normale grønne blade med fotosyntese. Kim­bladene har ofte en anden form end den fuldt udviklede plantes løvblade; hos ahorn er de således lange og smai­le, hos bøg nærmest omvendt hjerte­formede, brede og helrandede. Hos planter med hypogæisk (underjordisk) spiring forbliver kimbladene inde i frø­et, hvor de opsuger næring fra frøhvi­den; det er tilfældet hos græsserne, som kun har et kimblad og derfor hører til de enkimbladedes klasse, Mo­nocotyledones.

 

Spiringsbetingelser:

For at et frø skal kunne spire, må en lang række fakto­rer i omgivelserne være tilpas, først og fremmest fugtighedsgrad, ilttilførsel, lysforhold og temperatur. Fugtighed er oftest nødvendig for at fremkalde spi­ring; hos mange planter bevirker den, at frøskallen svulmer op og revner. Ikke alle frø spirer dog, fordi de befin­der sig i et fugtigt medium. Frø, der spredes med havstrømme, bl.a. væt­tenyrer, er omgivet af en vandskyende frøskal og skal beskadiges mekanisk for at spire. Under selve spiringen er tilstedeværelsen af vand dog altid livs­vigtig, fordi vand indgår i planternes stofskifte. Ilt er absolut nødvendig for en god spiring, idet iltmangel hæmmer stofskiftet. Kun få planter spirer i ilt­fattige omgivelser; det er en af grunde­ne til, at havejord skal være godt gennemluftet. Lys virker derimod hæmmende på de fleste frøs spiring, selvom enkelte, f.eks. græsfrø, kun spirer, hvis der er lys. Hvilken tempe­ratur der er den optimale for spiringen, varierer fra plante til plante og afhæn­ger bl.a. af, hvilke klimaforhold plan­ten er tilpasset til. Byg spirer bedst ved 20°C, men kan spire ved temperaturer mellem 3° og 30°C.

 

Frøhvile

Selvom alle gunstige betin­gelser for en spiring er til stede, er det alligevel ikke sikkert, at frøet spirer. Umiddelbart efter modningen går de allerfleste frø ind i en kortere eller længere hvileperiode, som normalt op-

 

 

hører af sig selv. Man kan fremskynde spiring af hvilende frø ved at udsætte dem for kulde. Enkelte frø har slet ikke nogen hvileperiode; de hindres i at spire af stoffer i det frugtkød. der omgiver dem; dette er tilfældet med tomat. Hvor længe et frø kan bevare spireevnen, er meget forskelligt. Pile­frø dør efter ganske få dage, mens frø af indisk lotus har vist sig at være spiredygtige efter 3000 års ophold i jorden. Mange af vore hjemlige ukrudtsarter bevarer spireevnen i åre­vis, og det er specielt til gene i landbru­get. I en undersøgelse over dansk mark­ukrudt viste det sig således, at jorden gennemsnitlig indeholdt hele 135.000 ukrudtsfrø pr. m2, og ud af disse var 50.000 spiredygtige.

Sporespiring er mindre interessant i havebrugssammenhæng; men det bør dog nævnes, at også sporer kræver særlige betingelser for at spire, bl.a. en bestemt temperatur og surhedsgrad. Se også artiklerne Enkimbladede, Kimplanter, Sporeplanter og Tokimb­ladede.

       

Til venstre en spirende ært, til højre et usædvanligt billede af en græskarfrugt med spirende kerner.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (17 stemmer)
Siden er blevet set 6.302 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
495726-02-2016 13:46:29 Linda Sommer
Jeg har slagtet min utrolig smukke frø bælg og fået store Vættenyrer frø de er også utrolig smukke men hva gør jeg med såning eller plantning? Venter spændt på svar. Smuk dag Linda Sommer

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her