Logo

- Hvorfor dyrke kaktus og sukkulenter?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- Hvorfor dyrke kaktus og sukkulenter?

Dudleya pachyphytum, en prægtig Dudleya fra en ø ud for Californiens kyst.

 

Det er fascinerende at se en hvilken som helst plante vokse op og udvikle sig til et veludviklet eksemplar og et sandt skønhedsobjekt. Når det drejer sig om at dyrke kaktus og sukkulenter, er der en speciel tiltrækning.

 

En daglig kilde til undren

Deres eksotiske natur, usædvanlige farver og former og meget smukke blomster er en daglig kilde til undren og fornøjelse.

Planterne stimulerer ens nysgerrighed, og efterhånden som de vokser og udvikler sig under ens pleje, får man besvaret sine spørgsmål, og man begynder at forstå, hvordan og hvorfor de reagerer på en bestemt måde.

 

En udfordring

Disse eksotiske planter stiller helt specielle krav til om­givelserne. Man er nødt til at overvinde en del udfor­dringer, hvis man vil dyrke dem i et dansk eller et andet klima, der normalt ikke passer til dem.

Man kan imidlertid godt dyrke dem med held, og man kan få stor personlig tilfredsstillelse ud af det.

 

Forventningens glæde

Kaktus og sukkulenter vokser langsomt, og de kan være mange år om at blive fuldt udvoksede. Denne egenskab har de kun til fælles med relativt få andre plantegrupper. F.eks. bonsaitræer og visse alpeplanter.

For mennesker med tålmodighed er der ikke meget, der kan stå mål med den spænding, man føler, når en kaktusplante. som man måske har passet i 30 år, endelig producerer en pragtfuld blomst.

 

Mammillaria multidigita, en art, som har en ten­dens til at danne klyn­ger.

 

Dyrk planter som passer godt til det moderne liv

Kaktus og sukkulenter pas­ser specielt godt til at blive dyrket i moderne hjem. Man kan sagtens forlade sine kaktus og sukkulenter i nogle uger, mens man ta­ger på ferie, uden at skulle arrangere vanding af dem. Når man vender tilbage, er de ikke visne eller døde som de fleste andre planter.

Pladsen kan også være begrænset i moderne hjem, og det kan sagtens lade sig gøre at dyrke et stort antal kaktus og suk­kulenter på meget lidt plads. Alt, hvad der kræves, er en omhyggelig udvælgelse af miniaturear­ter og former. Der er utalli­ge muligheder.

 

Fokuser på en bestemt ting

Ligesom andre mennesker med mangesidige interes­ser har kaktus- og sukkulent-entusiaster stor for­nøjelse af at koncentrere sig om en mindre del af emnet. Nogle mennesker bliver interesserede i frødyrkning og formering, andre specialiserer sig i en bestemt plantegruppe. mens andre bliver ivrige udstillere, der forsøger at fremelske det fineste ek­semplar, der kan vinde præmier for dem.

 

Træ-aloe er en populær haveplante i Sydafrika.

 

"Nye øjne« gennem rejser

For folk som rejser, er det fascinerende og belærende at besøge de områder,

hvor kaktus og sukkulen­ter vokser naturligt. Man får en ny og dybere for­ståelse ved at se planterne på deres naturlige vok­sesteder. Det kan endda være muligt at lede efter sjældne arter i området. Husk at de fleste lande har strenge regler for, hvad der må fjernes af planter og plantemateriale fra natu­ren, så planterne kan blive bevaret i deres oprindelige habitat. Der er naturligvis ingen begrænsninger på fotograferingen af disse planter i deres fantastiske, naturlige omgivelser. Både i Nordamerika og Sydafri­ka er der mulighed for at deltage i organiserede ture.

Der findes mennesker over hele verden, som er interesserede i disse plan­ter, og de er normalt glade for at møde eller kommu­nikere med andre kaktus­- og sukkulentelskere. så de kan snakke om deres ynd­lingsplanter. Det er en god kilde til kontakter og ven­ner verden over.

 

Vær med i en lokal gruppe

På lokalt niveau mødes in­teresserede i små og store grupper regelmæssigt for at diskutere de forskellige aspekter i forbindelse med at samle på kaktus og suk­kulenter. Det er en værdi­fuld og let tilgængelig kil­de til informationer og hjælp.

Blandt aktiviteterne kan der være gæsteforelæsere, som bliver inviteret til at underholde og lære fra sig. Nogle gange arrangerer man også lokale miniud­stillinger.

Organiserede udflugter gør det også muligt for grupperne at besøge kak­tusgartnerier eller andre avleres samlinger for at se, hvordan deres planter tri­ves. Det giver godt udbytte at deltage i disse aktivite­ter, og erfaringerne kan re­lateres til ens egne planter med hensyn til deres udse­ende eller usædvanlige op­førsel.

I en sådan gruppe kan man meget nemt, og ofte billigt, forøge sin samling. Samlerne medbringer som regel planter, der sælges til rimelige priser til disse møder.

Mange af planterne er så langlivede, at de ofte bliver givet videre fra samler til samler. Den oprindelige ejer er måske holdt op med at holde planter på grund af alder, eller plan­ten er blevet for stor at håndtere, enten fordi den er for tung eller for høj. Men hvad gør man med planter, der er for store? Man vil få sine egne særli­ge glæder af at dyrke og passe disse mærkelige og smukke, levende organis­mer. Kaktus og sukkulen­ter har en special plads i tusinder af samleres hjer­ter. I denne bog kan man finde praktiske råd og vej­ledning i, hvordan man selv kan få succes med dis­se planter.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (17 stemmer)
Siden er blevet set 6.425 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her