Logo

Thelocactus - Thelocactus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thelocactus - Thelocactus

Thelocactus stammer fra Mexico og Texas. Slægten omfatter kugle- til cy­linderformede, smukt tornede planter, der er tæt besat med »vorter«; tornene fremkommer på filthårede areoler. Blomsterne er 6-8 cm store, men ud­vikles i kultur kun, når planterne står under meget gunstige forhold. Planter­nes pryd værdi skyldes først og frem­mest tornene.

 

Pleje: For at udvikle smukt farvede torne skal Thelocactus dyrkes i en luftig jord blanding, tilsat skarpt grus, og placeres et sted med megen sol. Kaktus vandes bedst fra neden, hvor­for der om sommeren ca. en gang om ugen hældes så meget vand i underskå­len, at det når et par mm op omkring pottebunden. Om vinteren vandes be­tydelig sjældnere. Om sommeren til­føres jævnlig næring med vandingsvan­det.

 

Formering: Den almindeligste forme­ringsmåde er ved frø; men hvor planten danner sideskud, kan disse bruges som stiklinger.

 

Arter:

Thelocactus bicolor er en meget variabel art, hvad angår form, størrelse og torne. Planten kan blive 20 cm høj; men i kultur bliver den ofte mindre. Midtertornene er røde med hvide eller gule prikker. På et meget solrigt sted kan planten udvikle smukke, skinnen­de karminviolette blomster.

 

Thelocactus hexaldrophorus bliver ca. 15 cm i både bredde og højde. Planten er blågrøn til grågrøn. Ribberne er opløst i sekskantede »vorter«, der er besat med kraftige torne. Blomsterne bliver ca. 6 cm og er hvide på oversi­den, mens undersiden er rosa med hvid rand.

Thelocactus lophothele bliver ca. 25 cm høj og bred; den udvikler ofte side­skud. Tornene er gullige, dog sortbru­ne ved grunden. Blomsterne varierer fra gulhvid over svovlgul til rosarød.

 

Thelocactus nidulans har halvkuglefor­met vækst; den kan nå et gennemsnit på 20 cm i bredden og en højde på 10 cm. Planten er blågrøn til grågrøn. stærkt tornet med mørkebrune, senere grå torne. De 4 cm store blomster er gulhvide.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 2.231 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her