Logo

Sommerbegonie, Isbegonie - Begonia semperflorens syn. hortensis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sommerbegonie, Isbegonie - Begonia semperflorens syn. hortensis

Familie: Begoniaceae - Begoniefamilien: Semperflorens­gruppen (VI).

Hjemsted: Brasilien.

 

Vækstform: En lav, kompakt, busket plante.

 

Blade: Rundede, blanke, mørkegrønne. En del sorter har mørkerøde eller brunlige blade.

 

Blomster: Et væld sommerhalvåret igennem. Findes i utallige farvenuancer fra rent hvidt over lyserødt til kraftigt mørkerødt.

 

Anvendelse: Glimrende udplantningsplante til haven og altankassen, men også en udmærket stueplante når for stærk varme undgås. Mistrives udendørs i meget køligt klima. Den kan derfor være »stueplante«, mens den venter på sommervejr før udplantning i det fri.

 

Pasning: De unge planter pottes i småpotter eller jiffypotter, indtil udplantning finder sted. Trives bedst ved 12-15°C, tåler sol, men bør skygges let i højsommertiden. Blomstringen begynder tidligt, ofte i marts eller april. Hvis blomstringen hen på sommeren er ved at gå i stå, kan toppen knibes eller beskæres lidt, så væksten atter kommer i gang. Alle visne blade bør fjernes efterhånden for at fremme dannelsen af nye blomsterknopper. Tåler ingen frost, men planter fra haven kan overvintres lyst og ikke for varmt. Vandes og gødes moderat.

 

Jord: Sandblandet enhedsjord (før udplantning).

 

Formering: De meget småkornede frø kan blandes med tørt sand og udsås tyndt på sandblandet sphagnum i januar, dækkes med en glasplade og stilles lyst, indtil kimplanterne kommer frem. Nu fjernes glaspladen, og de små planter passes med tilstrækkeligt vand. Kan også let stiklingeforme­res.

 

Problemer: Ved for stærk sol eller udtørring farves bladrandene brune.

 

Sorter: Der findes et utal af sorter, og nye fremkommer hvert år, så der henvises til frø- og plantekataloger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (36 stemmer)
Siden er blevet set 11.629 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her