Logo

Røllike - Achillea filipendulina

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Røllike - Achillea filipendulina

 

Navnet røllike er formentlig i slægt med ordet at rulle og hentyder til de krøllede og sammenrullede blade. Det botaniske navn skal planten have fået efter sagn helten Achilleus, der an­vendte en røllike art til at læge Telefos' sår med. Stauderøllike har en vandret jordstængel, der ligger lige under jord­overfladen. De lodrette trævlerødder går ikke særlig dybt. Bladene er fjer­snitdelte, let blåduggede, og den over meterhøje stængel er stiv og opret. De gule kurvblomster er samlet i en let hvælvet, halvskærmagtig top. Både stængler, blade og blomster har en stærkt krydret duft. Planten blomstrer fra juli til september; men man skal endelig lade stængler og blomsterstan­de blive siddende vinteren over; de har stor dekorativ virkning, ikke mindst når skærmene er dækket af sne eller rim.

 

Vækstkrav: Røllike stiller ingen større fordringer til klima eller jordbund; faktisk trives den bedst på en tør og mager jord, men skal helst have fuld sol for at blomstre rigt.

 

Pleje: Røllike formeres lettest ved de­ling af ældre planter; men man kan også bruge stiklingeformering i det tidlige forår. Planten skal ikke have gødning og kun lidt vand. Den skal ikke bindes op, da stænglerne er strunke og stive, og nedskæring til jordoverfladen bør foretages sidst i marts.

 

Pragtrøllike (Achillea filipendulina) i et stort staudebed sammen med salvie (Salvia nemorosa 'Ostfriesland').

 

Anvendelse: Røllike eller pragtrølli­ke, som den også kaldes, er uundvær­lig i et staudebed; men da den er en glimrende snitblomst, bør den desuden placeres i snithaven eller snitbedet. Stilkene kan afskæres, når planten er i fuldt flor. Stænglerne bundtes og hæn­ges med hovederne nedad på et skyg­gefuldt sted i gennemtræk. Den tørre­de buket holder farven hele vinteren igennem.

 

Sorter: 'Coronation Gold' bliver 100 cm høj, mens 'Parker' kan blive indtil 125 cm.

 

Andre arter: Den almindelige røllike (Achillea millefolium) er vildtvoksen­de på tørre enge og overdrev. Løvet er meget findelt og kan næsten ligne mos­planternes blade. Der findes flere sor­ter, bl.a. 'Cerise Queen' med kirsebær­røde blomster i juli-august, 'Kelwayi', ligeledes med lillarøde blomster, og endelig 'Sammetriese', der er noget højere end de øvrige sorter, omkring 80 cm.

 

Balsamrøllike (Achillea ageratifolia) er en krybende alpeplante, 10-15 cm høj. Den har sølvgrå blade og ret store, hvide blomster i juni-juli. Vel­egnet til stenbed.

 

Filtet røllike (Achillea tomentosa) dan­ner tætte puder med friskgrønne. dob­belt fjersnitdelte blade, som har et sølvagtigt skær og gule blomster på 25 cm høje stilke.

 

Græsk røllike (Achillea clypeolata) bli­ver 50 cm høj med lysegule blomster i juni-juli. Bedste sort er 'Moonshine'.

 

Guldrøllike (Achillea chrysocoma) er en ganske lav stenbedsplante, der i juni-juli har et væld af gyldengule blomsterskærme.

 

Nyserøllike (Achillea ptarmica) fore­trækker i modsætning til de øvrige rølliker en fugtig jordbund. De snehvi­de blomster sidder på 60 cm høje, bladløse stængler. De fint savtakkede blade er grågrønne. En god havesort er 'Boule de Neige' med hvide, fyldte blomster.

 

Sibirisk røllike (Achillea sibirica) har hvide blomster. Den bliver kun 15 cm høj og er egnet til tørmure og stenbe­de.

 

Svovlrøllike (Achillea taygetea) er nok den bedste røllike til stenbed. Den bliver 30 cm høj og har rent svovlgule blomster fra juli til september.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (12 stemmer)
Siden er blevet set 6.630 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her