Macleaya cordata er en høj, ret ukendt staude, der kun sjældent anvendes i haverne. Den har ikke noget dansk navn. Slægtsnavnet stammer fra A. Macley, der var sekretær for Linneselskabet i London. Artsnavnet cordata (= hjerteformet) hentyder til de smukke blade s form.
Planten har vandret udløbende rødder, hvorfra udgår stive, oprette stængler med spredte, stilkede og hjerteformede, 10 cm lange, afrundede blade med
lappet rand. Blomsterne er små med hvidlige bægerblade, der hurtigt falder af. Kronblade mangler. De udvikles i juli-august i en vidt forgrenet top, der når op omkring 2-2,5 m. Frugten er en kapsel.
Macleaya cordata er næsten ukendt i danske haver. Den har smukke, hvidlige blomster og hjerteformede blade med lappet rand. De ses nederst til højre i billedet.
Vækstkrav: Macleaya cordata stiller ikke særlige krav til jordbunden, men udvikler sig smukkest på en næringsrig muldjord og helst i læ, så uskøn opbinding kan undgås. Fuldt hårdfør i både sol og halvskygge.
Formering: Planten er yderst nem at formere. De vandrette rodskud i periferien afskæres i 10-15 cm's længde og udplantes på bed eller blivestedet. De vil hurtigt udvikle en eller flere stængler, der i løbet af sommeren skæres tilbage for at reducere fordampningen fra de unge planter. Desuden kan man om efteråret dele de gamle planter, der ligeledes tilbageskæres.
Anvendelse: Macleaya cordata er smukkest, når den anvendes som solitærstaude eller som baggrund i store staudebede. Uegnet som snitblomst.
Macleaya har intet rigsdansk navn, men er dog kendt som myreægblomst på Fyn og som risengryn på Vestsjælland. Det sydsjællandske navn jodplante hentyder til plantens gulbrune mælkesaft.