Et enzym er et proteinstof (æggehvidestof), der har den egenskab at kunne sætte en række kemiske processer i gang uden selv at blive forbrugt under processens gang.
Enzymer dannes i plante- og dyreceller, hvor de, dirigeret af cellekernen, medvirker til forskellige opbygnings- og åndingsprocesser. Proteindelen af enzymet kaldes for bæregruppen. Desuden findes der altid en særlig virkegruppe (coenzym), forskellig fra enzym til enzym. I en plantecelle kan der findes mange hundrede forskellige enzymer, og de navngives efter de stoffer, de er i stand til at omdanne; således kaldes det enzym, der spalter cellulose, for cellulase, og det, der spalter proteinstof, for protase.
Som eksempel på enzym-processer kan det nævnes, at der i planternes grønne farvestof, som indeholder klorofyl, dannes sukker ud fra luftens kuldioxid (kultveilte) og vand under indvirkning af solens energi og hen ved 14 forskellige enzymer. Med sukkeret som byggemateriale og under påvirkning fra forskellige yderligere enzymer opbygges plantestoffer som stivelse, der findes som oplagsnæring i planten, eller cellulose, der tjener til at stive planten af med.
Ved planternes ånding går processen den modsatte vej, ligeledes ved hjælp af enzymer. Svampe og bakterier har også en række enzymer, hvoraf nogle virker inde i selve cellen, mens andre udskilles af den og opløser næringsstoffer, som derefter opsuges af cellen.
På denne måde kan mikro-organismerne angribe både levende planter, og derved virke sygdomsfremkaldende, og dødt organisk materiale, så at naturens kredsløb går videre. De insektædende planter som vibefedt, soldug m.fl. udskiller også enzymer, der nedbryder eller fordøjer de opløselige dele af de insekter, der bliver fanget, så at næringsstofferne kan blive opsuget af bladet.
Vi anvender planternes enzymer i dagligdagen. Fra papaya-frugten udvindes et enzym, der nedbryder proteinstof. Det forhandles under navnet »Mørna« og anvendes til at gøre sejt bøfkød mørt.
Pektin-nedbrydende enzymer udvindes fra bl.a. citroner og anvendes til klaring af most og vin. Ved øl fremstilling spaltes bygkernens stivelse af enzymer under maltningsprocessen til vandopløseligt sukker, der så af gærsvampenes enzymer igen spaltes til alkohol. Skal der bruges enzymer i større mængder, fremstilles de ofte ved hjælp af mikroorganismer. Skimmelsvampe eller bakterier dyrkes i store beholdere, hvor enzymet udvindes fra dyrkningssubstratet. - Proteinstof-nedbrydende enzymer anvendes fx i vaskepulver, hvor blodpletter, madrester m.m. under vasken spaltes til vandopløselige forbindelser, der kan skylles bort.