Logo

Beskæring – Klatreroser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Disse planter har et skelet af forveddede skud, der udspringer fra grunden af planten. De beskæres om ... se det her

Engangsblomstrende klatrerose i fuld blomst.

 

Denne brede betegnelse dækker over planter med mange forskellige egenskaber, fra roser, som klatrer frit op over et træ, til kontrollerede, formede skønheder, som kræver tilbinding til fx en pergola. Beskæringen afhænger af, hvilken gruppe af roser, man har med at gøre.

 

Artikel billede

Et eller to af de ældste skud fjernes lige oven over et nyt ungt skud, så langt nede ved jorden som muligt. Hvis ikke det er muligt, så højere oppe på planten. Skuddene toppes ved samme lejlighed.

 

ENGANGSBLOMSTRENDE KLATREROSER

Disse planter har et skelet af forveddede skud, der udspringer fra grunden af planten. De beskæres om sommeren.

 

Artikel billede

A. Disse klatreplanter har et stabilt skelet af forveddede skud og beskæres om sommeren efter blomstring. Heldigvis blomstrer de normalt meget ensartet og kræver minimal beskæring, forudsat at de regelmæssigt befries for døde og syge skud.

 

Artikel billede

B. Forsøg at fjerne et eller to af de ældste skud hvert år for at fremme nyvækst. Hvis man kan finde et ungt skud til erstatning tæt ved grunden, fjernes det gamle skud tæt ved dette sted. Det nye skud bindes til for at erstatte det gamle. Somme tider finder man erstatningsskuddet 30-60 cm over jorden. Fjern ikke mere end en tredjedel af skuddene ad gangen ellers vil blomstringen lide under det næste år.

 

Artikel billede

C. Hvis de kraftige unge erstatningsskud findes højere oppe på planten, beskæres de blomstrende skud til lige oven over erstatningsskuddene. Bind til hvis nødvendigt.

 

Artikel billede

D. Følg det tilbageværende skud og afkort sideskuddene til to eller tre knopper.

 

MEGET KRAFTIGE KLATREROSER

De klatrende vildarter som Rosa filipes og meget kraftige sorter som 'Wedding Day' egner sig ikke til regelmæssig beskæring. Lad dem klatre, som det passer dem, med en passende kraftig støtte, som et træ eller kraftige reb, der udspændes mellem pæle. I sidstnævnte tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne nogle af skuddene med regelmæssige mellemrum, hvis rosen breder sig for voldsomt.

Artikel billede

Hvis planten er stor, vil man ikke lægge mærke til forskellen på afstand, men beskæringen vil fremme udviklingen af nye skud, som vil give øget blomstring i det lange løb.

 

FLERGANGSBLOMSTRENDE KLATREPLANTER

Flergangsblomstrende klatreplanter blomstrer normalt fra midt på sommeren til midt på efteråret, selvom blomsterne kan være færre og mere sporadiske efter første flor. Betegnelsen remontantroser er velkendt for denne slags roser. De blomstrer på skud fra indeværende år, men da der produceres forholdsvis få nye skud, skal der kun beskæres ganske lidt. Det gøres bedst i to tempi: Om sommeren og om vinteren.

 

Artikel billede

A. Når man første gang ser på en remontantrose med henblik på vinterbeskæring, skal man ikke blive overrasket hvis det virker uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal begynde. Man beskærer spidserne af de skud, som blomstrede om sommeren. Det er normalt ikke nødvendigt med grundlæggende formning og opbinding.

 

Artikel billede

B. Skudspidserne afkortes, hvis de har blomstret hvorefter man følger hvert skud for at finde ud af, hvilke sideskud som har blomstret. De skæres tilbage til to eller tre knopper. Skud, som sidder dårligt placeret fjernes helt.

 

Artikel billede

C. Alt dødt eller sygt væv fjernes. Rosens grundlæggende form ser måske ikke forskellig ud efter vinterbeskæringen, men det giver mange blomster.

Artikel billede

D. Skuddene toppes efterhånden som blomsterne Visner, medmindre planten er for stor til, at det kan lade sig gøre. Skær tilbage til nærmeste blad.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (33 stemmer)
Siden er blevet set 21.646 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her