Logo

Fjeldnellike - Petrorhagia saxifraga

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fjeldnellike - Petrorhagia saxifraga

Slægten (der tidligere gik under navne­ne Tunica og Kohlrauschia) omfatter nogle og tyve arter, som overvejende gror vildt i Sydeuropa og Asien. Fjeld­nellike er dog den eneste flerårige art, der dyrkes, men tidligere har man haft et par enårige arter i kultur: Petrorha­gia olympica og Petrorhagia thessala. Fjeldnellike stammer fra Sydeuropa og Lilleasien. Den har små nåleformede blade på de stærkt forgrenede, høje stængler, der ofte er samlet så tæt, at planten virker som en lille dværg­busk. Blomsterne, som i reglen er lysrosa eller lillarosa, sidder i meget åbne klaser på tynde stilke. De frem­kommer i juni-august og er fladt tragtformede med et tæt omsluttende bæger.

 

Vækstkrav: Fjeldnellike er letdyrkelig i snart sagt enhver veldrænet jord, men udvikler sig bedst og smukkest på mager og tør jord, især hvor den også får megen sol. Den er derfor ikke alene velegnet øverst i stenbedet, men også i lynghaver og hedeanlæg, hvor den kan blomstre frodigt. En jord, der er våd i længere perioder, tåler den ikke.

 

Formering: Fjeldnellike formeres let­test ved frø, som man sår i kold bænk i marts-april. Frøene spirer i løbet af en halv snes dage, og man prikler små­planterne i potter før udplantningen. Undertiden formerer planten sig ved selvsåning. De fyldte former kan ikke formeres ved frø; planterne må deles eller formeres ved stiklinger, der dog kan være noget vanskelige.

 

Sorter: Der findes en enkelt hvid form, , Albiflora', samt en tilsvarende fyldt form, 'Pleniflora' , og en meget smuk rød, 'Rosette' , der også er fyldt.

 

Alpeplanter behøver ikke at dyrkes på en gammeldags stenhøj, men gror udmærket på fladt terræn. Men jorden skal være porøs, så at man undgår stående vand i fugtige perioder, ikke mindst om vinteren. Til gengæld kræver de meget vand i forårstiden.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.577 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her