Tårefyr kaldes også himalayafyr, efter hjemlandet; her bliver træet ca. 50 m højt, mens det hos os kun bliver halvt så højt. Træet har fået sit danske navn p.gr. af de lange, bløde nåle, der ofte er stærkt hængende. Unge træer har en smuk, symmetrisk vækst med en ret åben krone, mens ældre træer bliver mindre kønne med deres tykke, grove grene og en top, der ofte dør væk. Nålene, der sidder 5 sammen i knipper, er blågrønne, 18-20 cm lange, bløde og tynde. Koglerne er slanke, bananformede, indtil 25 cm lange og sidder på en 2-5 cm lang stilk, først oprette, senere hængende. Træet blev først dyrket i Danmark i midten af det 19. årh.
Tårefyr (Pinus wallichiana) har dekorative, lange, hængende, bløde nåle. En smuk solitærplante især i lidt større haver.
Vækstkrav: Tårefyr er fuldstændig hårdfør i Danmark, når man ser bort fra »frosthuller« med sen nattefrost om foråret og tidlig nattefrost om efteråret. Den skal have en veldrænet muldjord i læ uden for megen skygge.
Pleje: Formeres ved frø og plejes som de øvrige fyr (se artiklen Fyr).
Anvendelse: Fornem stedsegrøn som solitærtræ i ikke for små haver.