Logo

Dværgmispel - Cotoneaster 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dværgmispel - Cotoneaster 2

Dværgmispel har fået sit danske navn, fordi den minder meget om den nære slægtning mispel (Mespilus), men har meget mindre løv, blomster, frugter og vækst kraft end denne. Herhjemme er dværgmispel bedre kendt under sit bo­taniske navn Cotoneaster. Denne nav­nebrug er tegn på, at planten var blevet populær i planteskoler og pri­vathaver , før det danske navn vandt indpas. I øvrigt findes der så mange arter i handelen, at det er lettere at skille dem ved hjælp af deres botaniske navne end af de ofte kunstige danske navne.

Inden for dværgmispel findes en lang række vidt forskellige typer. Nogle arter har en lav, ofte krybende vækst. Andre danner tætte, lave kratbevoks­ninger eller åbne småbuske, og atter andre udvikler sig til kraftige, op til 5 m høje buske. Nogle arter er løvfæl­dende, andre stedsegrønne. Det vil sige, at der er noget for enhver smag. Der er typer til enhver haveform og til talrige placeringer i den enkelte have.

For dem alle gælder, at de hvert efterår og hver vinter har en mængde oftest røde frugter, dels til pynt i haven, dels til føde for bærspisende fugle. Plante­beskrivelsen vil indgå i omtalen af de enkelte arter.

 

Vækstkrav: Ingen af de dyrkede arter stiller større krav til jordbunden, blot den er veldrænet. Rødderne trænger langt ud til alle sider, så planterne sjældent er udsat for tørkeskader om sommeren. De er næsten alle hårdføre i vort klima og trives lige godt i sol og i halvskygge.

 

Formering: Dværgmispel formeres ved frø, stiklinger eller podning. Det er især de højtvoksende arter, der forme­res ved frøudsæd. Frøene høstes kort før modning og sås med det samme; spiring vil da finde sted det følgende forår. En del typer har dog så »hårde« frø, at disse stratificeres (opbevares i tørt sand) i et år, hvorefter de sås, og spiringen vil da indtræde 2 eller 3 år efter frøhøsten.

Lave og krybende arter formeres ved stiklinger, der skæres i juli måned og

stikkes i bænk. Det følgende forår har stiklingerne så stort et rodnet, at de kan omplantes eller udplantes. En type som 'Skogholm' er så nem at have med at gøre, at nedfræsede grenstumper slår rod og danner nye planter i løbet af sommeren. Endelig anvendes pod­ning af de stedsegrønne arter Cotonea­ster henryanus og Cotoneaster salicifoli­us. Som grundstammer benyttes frø­formerede planter af Cotoneaster bulla­tus. Frostfølsomme arter som Cotonea­ster franchetii og Cotoneaster simonsii podes på grundstammer af hvidtjørn (Crataegus).

 

Pleje: Langt de fleste dværgmispel­planter leveres fra planteskolen som potteplanter og kan derfor udplantes i hele vækstsæsonen. Forår er dog den bedste plantetid. De bunddækkende typer plantes med en indbyrdes afstand på 20-30 cm, buskene med 100-200 cm's afstand. Næsten alle dværgmisp­ler har en tæt, ofte riset vækst, som gartneren ikke kan forbedre eller æn­dre ved udtynding eller beskæring. Ved brug af havesaksen udvikles ofte tætte vanris fra snitsårene, hvorfor al beskæring frarådes. De grove typer, fx Cotoneaster salicifolius, danner med årene meget tykke grene eller stammer, som ikke tåler tilbageskæ­ring. Der udvikles her sjældent nye skud fra gamle grene, og resultatet af beskæring bliver døde stabbe og blad­løse hovedgrene. Man bør i sådanne tilfælde hellere rydde gamle, udlevede planter og erstatte dem med nye frem­for at prøve tilbageskæring af skyggen­de eller generende grene. Væksten hos de fleste dværgmispler er let, overhæn­gende og graciøs, så opbinding er unødvendig. Kun hvor det drejer sig om espaliering op ad en mur, kan opbinding i forbindelse med en slags »sporebeskæring« blive nødvendig.

 

Cotoneaster horizontalis kaldes ofte for »lodret og vandret«.

 

Cataneaster conspicuus er velegnet i busketter eller til dækning af skråninger.

 

Arter:

Cotoneaster acutifolius er en kraftig, indtil 4 m høj busk med ud­bredt vækst. Den kræver god plads, er løvfældende og har røde, senere sorte bær.

Cotoneaster adpressus er en dværgbusk med lav, krybende vækst. Før løvfald farves de små mørkegrønne blade kraf­tigt skarlagenrøde. Bærrene er klart røde. Den er en glimrende bundplante til stenbed, terrassemure og havetrap­per , bedst i fuld sol.

 

Cotoneaster bullatus er en kraftig, løv­fældende busk med elliptiske, rynket­bølgede blade, der om efteråret anta­ger smukke høstfarver. Frugterne er røde og udvikles tidligt. Planten kræ­ver god plads og er bedst i baggrunden af et busket eller som solitærbusk.

 

Cotoneaster conspicuus er en 2 m høj busk med kraftige, buede grene, om foråret dækket af hvide, ikke særlig vellugtende blomster. Bærrene er rø­de. Anvendes i busketter og til dæk­ning af skråninger.

 

Cotoneaster dammeri var. radicans er en krybende dværgform, velegnet til bunddække i fuld sol. Den er stedse­grøn og har om efteråret et væld af lakrøde bær. En kraftigere type er den svenske sort 'Skogholm', der p.gr. af sine mange gode egenskaber har vun­det stor udbredelse. Årsskuddene er ofte meterlange, dels krybende, dels oprette og buede. Bladene er små og stedsegrønne. Blomster og bær udvik­les ikke. Planterne anvendes til be­klædning af skråninger, til plantning på stengærder og i plantekummer og som bunddække under andre buske og træer.

 

Cotoneaster dammeri var. radicans bliver kun 10 cm høj og er en glimrende bundplante.

 

Cotoneaster dielsianus er en elegant busk med ret åben, opret vækst.

Før løvfald har bladene en smuk rød høst­farve. Bærrene er store og skarlagen­røde.

 

Cotoneaster divaricatus er en middel­kraftig, løvfældende busk, indtil 3 m høj. Sidegrenene danner næsten rette vinkler til hovedgrenene, hvorved grensystemet får et ejendommeligt, kamformet udseende. Smuk høstfarve og store, aflange, mørkrøde frugter.

 

Cotoneaster franchetii er ikke helt hårdfør som rodægte, hvorfor den ofte podes på hvidtjørn. Den er en elegant busk med svagt overhængende grene, 2 m høj og med orangerøde frugter. Den er næsten stedsegrøn. Bladene forbli­ver grønne i milde vintre, men svides i streng frost.

 

Cotoneaster henryanus er en kraftig, stedsegrøn busk med større blade end Cotoneaster salicifolius, som den ellers ligner meget. Frugterne er klart røde. Den podes ofte på en grundstamme af Cotoneaster bullatus.

 

Cotoneaster horizontalis har en flad vækst og er velegnet til espaliering

op ad mure og stengærder. Cotoneaster horizontalis har en karak­teristisk grenbygning, omtrent som skelettet af en flynder. Væksten er mørkrøde frugter, der modner i get, hvad enten det er jordoverfladen eller en lodret mur. Folkeligt kaldes den ofte »lodret og vandret«. Bladene er små, mørkegrønne og farves ildrøde om efteråret. Bærrene er skinnende højrøde og bliver ofte siddende vinte­ren over.

 

Cotoneaster microphyllus er en stedsegrøn dværgplante, der egner sig til bunddække og stenbede. Bladene er blanke og mørkegrønne, bærrene skarlagenrøde.

 

Cotoneaster multiflorus var. calocarpus bærer en rigdom af hvide blomster og mørkt røde frugter, der modner i august. Busken kræver god plads og er smukkest som solitærplante. Den er løvfældende.

 

Cotoneaster praecox regnes ofte for en varietet af Cotoneaster adpressus. Den bliver knap 50 cm høj med meterlange, udadbøjede grene. Før løvfald får hele planten en smuk rød høstfarve. Frug­terne farves røde i august, men falder af allerede i september. Den er veleg­net som bunddække i større plantnin­ger eller til plantning oven på støtte­mure el1er skråninger.

 

Cotoneaster racemiflorus er en godt 2 m høj busk med overhængende grene. Bærrene er lyserøde. Anvendes i stør­re busketter. Løvfældende. Cotoneaster salicifolius er stedsegrøn eller næsten stedsegrøn og kan blive 4-5 m høj. Busken har en åben vækst med udspærrede, lange hovedgrene. Frugterne er røde og kuglerunde. Et godt kendetegn er bladenes nedadbøj­ede spids og rand. Arten er meget variabel, og der findes en lang række sorter med lav og udbredt vækst, bl.a. 'Avondrood', 'Gnom' og 'Parktep­pich'. I Danmark dyrkes især Cotonea­ster salicifolius var. floccosus med stærkt buede grene. Velegnet til esp a­liering.

 

Cotoneaster simonsii er ikke helt hård­før her i landet, men klarer bedst de strenge vintre, hvis den er podet på en grundstamme af hvidtjørn. Den bliver 3 m høj og har røde bær.

 

Cotoneaster watereri kan espalieres op ad plankeværker, raftehegn og mure.

 

Cotoneaster watereri omfatter flere smukke sorter af dværgmispel, alle med skinnende røde frugter og en let og elegant vækst. Cotoneaster watereri er krydsninger mellem en lang række arter, oftest stedsegrønne og med kraftig vækst. Frugterne er orange, røde eller purpurfarvede. De anvendes alle som soli­tærbuske i både større og mindre haver, men kan også espalieres.

 

'Brændkjær' er opstået i Aksel Olsens planteskole i Kolding og er en af de bedste sorter med lange, smukke, hæn­gende grene med blanke, mørkegrøn­ne blade og holdbare røde frugter, der sidder i dekorative klaser.

 

'Cornubia' med skarlagenrøde frugter kan udvikle sig til små træer på en lun vokseplads.

 

'Pendulus' har en lav, næsten krybende vækst med elegante, buede grene. An­vendes som bunddække eller espalier.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (41 stemmer)
Siden er blevet set 32.052 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
210801-05-2014 13:09:23 Jørgen Hjort
Hej
Har ca2000 kvadrat meter cotoneaster dammeri

Har nu problemer med græsukrudt svært at holde væk
kan man sprøjte med et middel feks. Agil


Mvh. jørgen Hjort
210919-05-2013 16:16:07 Jørgen Langemose
Ved formering med stiklinger, hvordan skal det helt lavpraktisk gøres? skal bladene tages af, hvor lang skal stiklingen være, skal den dækkes helt af jord eller skal der være noget over jorden. Det er krybende buske jeg vil tage stiklinger fra.
Venlig hilsen
Jørgen Langemose
211018-08-2012 17:24:23 haveABC
Planter i denne slægt er hovedsagelig brugt som dekorative planter, fordi frugterne er meget attraktive og ofte kan holde hele vinteren. En art er rapporteret at være en kilde til en sød manna-lignende masse, med et højt indhold af druesukker som bruges i Iran og Indien.
211118-08-2012 11:40:17 jørgen hansen
er bær fra coteneaster giftige at spise, for børn ?

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her