Logo

Bladpletsyge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bladpletsyge

Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.

 

Svampesygdomme som kartoffelskim­mel, skurv på æble og vedbend-blad­pletsyge ses ofte først som vanddrukne eller gulligt farvede zoner på bladene; senere brunfarves de, efterhånden som cellevævet dør. Sygdommen starter med, at en spore overføres, spirer og trænger ned i bladet, hvor celleindhol­det udnyttes som næring, og senere trænger svampens trådformede stæng­ler (hyfer) igen op til overfladen, hvor sporedannelsen finder sted.

Disse sygdomme spredes ofte hurtigt, da de kan danne nye sporer på mindre end en uge efter infektionen og derfor kan forårsage hele epidemier. De be­kæmpes lettest ved forebyggelse, ved at bladoverfladen dækkes med et mid­del, der hindrer sporerne i at spire, fx kobber-, svovl- eller organiske beskyttelsesmidler. Sodplet ses som mørke pletter på bladene sidst på som­meren og forårsages af mørkfarvede svampehyfer, der lever af bladluse­ekskrementer på bladoverfladen.

 

Bakteriesygdomme spredes ofte ved vandsprøjt, hvor bakterierne vaskes ned i spalteåbningerne. Ligesom svam­pene udskiller de enzymer og optager næring fra de opløste celler, hvorved området misfarves og dræbes. Der trænger ofte bakterieholdigt slim ud fra såret, og herfra spredes bakterierne til nye dele af planten, fx agurkens pletbakteriose.

 

Virus ses som en gullig marmorering eller brunlige pletter på bladene, fx hindbærmosaiksyge.

 

Mangelsygdomme. Mellem bladenes nerver ses til tider kantede gule til brunfarvede pletter, der kan være for­årsaget af mangel på fx nærings­stoffet magnesium; pletter ses ofte på frugttræer. Overskud af kogsalt fra optøning af veje og gader i vintertiden giver ofte tidlig høstfarve og senere pletvis nedvisnen af løvet på vejtræer.

 

Kulde- og varmeskade kan ligeledes give brune, visne pletter på blade, ofte i forbindelse med vandmangel. Det kendes både fra stedsegrønne planter ved vintertid og skader på planter i drivhus og vindueskarm efter en varm sommerdag.

 

Svidning med træbeskyttelsesmidler, kunstgødning og ukrudtsmidler eller kogsalt fra optøning af veje i vinterti­den forårsager ligeledes bladpletter el­ler visne bladrande.

 

Bladpletsyge på blade af vedbend.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (12 stemmer)
Siden er blevet set 8.800 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1220611-05-2018 23:51:31 Anne Lyngshede
Første gang jeg finder noget om gule blade på vedbend. God orientering Vi har 30 meters vedbend "hæk" som overalt har gule blade, håber ikke hækken går ud. Den har taget en del år om at vokse sig stor og tæt. Hvad gør vi?

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her